Sahra Wagenknecht: Heltinde fra tysk venstrefløj kunne blive allieret med
yderste højre.
Wagenknecht er et
kendt navn i Tyskland og den mest kendte figur yderst til venstre. Foto: John MacDougall/AFP/Getty Images
Die Linke-politikeren modtager overtaler fra højrefløjens, Alternativ for Tyskland, forkortelse AfD og rygtes at planlægge
en udbryderfest.
Kate
Connolly i Berlin
tor 29. december 2022 04.03 EST Denne artikel er mere end 1 år gammel.
Hun er blevet sammenlignet med ikoniske politiske
galionsfigurer som Frida Kahlo og Rosa Luxemburg, lige så meget for hendes
stramme venstreorienterede synspunkter som for hendes slående udseende.
Sahra Wagenknecht er et kendt navn i Tyskland
og den mest kendte figur yderst til venstre. Hun er det mest fremtrædende og
åbenhjertige medlem af det 15-årige Die Linke-parti, og hun har raslet den
politiske scene i Berlin i årevis med sine vage udtalelser om, at hun
planlægger at danne sin egen udbryderblok.
Godkendelsesvurderinger er på hendes side, og det samme er
de op til 2 millioner seere, der vides at tune ind på hendes almindelige
YouTube-udsendelser.
Men nu modtager kvinden, der er æret som noget af en
heltinde fra den tyske efterladt af nogle, tilkendegivelser fra det yderste
højreorienterede Alternative für Deutchland, hvor partiinfluentere opfordrer
hende til effektivt at slå sig sammen med dem.
Hun optrådte for nylig på forsiden af månedsmagasinet
Compact, et selverklæret talerør for AfD. I det seneste nummer vises hendes
opadvendte ansigt ved siden af forsiden: "Den bedste kansler - er en
kandidat til venstre og højre."
I de seneste højreekstremistiske demonstrationer har
deltagerne endda råbt "Sahra, Sahra", efter hendes eget parti afbød
hende fra protester mod energiprisstigninger, efter at hun så ud til at stå på
side med Rusland over dets invasion af Ukraine.
Wagenknechts afdrift væk fra Die Linke falder sammen med
partiets katastrofale stilling i meningsmålingerne, på trods af at dets
nøgleprincipper om social retfærdighed og lighed er i centrum under høj
inflation og energikrisen.
I stedet er Die Linkes popularitetsvurderinger i bund, og
det har haft en række ynkelige valgresultater, knap et årti efter, at partiet –
dannet i 2007 efter en fusion mellem efterfølgeren til Østtysklands parti
Socialistisk Enhed og desillusionerede socialdemokrater – blev den største
oppositionsstyrke i Forbundsdagen. Ved sidste valg lykkedes det kun at presse
sig ind i parlamentet med 4,9 % af stemmerne. Det gjorde den udelukkende fordi
den havde sikret sig tre direkte mandater.
I sin bestsellerbog The Self-righteous anklagede
Wagenknecht, medlem af Forbundsdagen for Nordrhein-Westfalen, Die Linke for at
have forsømt "almindelige mennesker" til fordel for det, hun omtaler
som en byboende "akademisk klientel". Hun siger, at dens optagethed
af emner som "kønsbevidst sprog og dyre økologiske produkter" snarere
end brød-og-smør-problemer såsom "bekæmpelse af lav løn" har gjort
det til en fremmed for dens græsrods arbejderklassestøtte.
Mens Wagenknecht fortsat er medlem af Die Linke, har
hendes mand, Oskar Lafontaine forladt partiet i marts 2022.
Han er tidligere finansminister under Gerhard Schröder
og tidligere socialdemokratisk leder, og var med til at stifte Die Linke.
Politiske insidere mener, at Wagenknecht afholder sin tid
og venter på det rigtige tidspunkt til at tage af sted. Hun har sagt: "Jeg
er stadig medlem af partiet, men jeg ser behovet for et troværdigt parti, der
står for fred og social retfærdighed."
Meningsmålinger viser, at hendes chancer for at få succes
som leder af et nyt parti er gode. I undersøgelser foretaget af meningsmåleren
Insa signalerede 10% af vælgerne, at de ville være "meget sikre" på
at stemme på hende. I en undersøgelse for magasinet Der Spiegel udført af Civey
sagde 30 %, at de kunne forestille sig at støtte hende. I det østlige Tyskland
er hendes godkendelsesvurdering endnu højere, og 49 % sagde, at de ville
overveje at stemme på hende.
Blandt AfD-vælgerne var interessen svimlende 68 %, et
procentpoint over andelen af Die Linke-tilhængere, der ville støtte hende.
Blandt de konservative vælgere i Alliancen Christian Democratic Union/Christian
Social Union sagde en fjerdedel, at hun var en mulighed for dem. Den laveste
opbakning på 7 % var blandt de grønne vælgere. Wagenknecht kaldte for nylig
partiet(de grønne) "det farligste i Forbundsdagen" på grund af dets
miljøreformer.
Et nøgleøjeblik i kampen
for Die Linkes fremtid var en tale for nylig til Forbundsdagen, hvor hun
beskyldte regeringen for at skade tysk-russiske forbindelser for at have
lanceret "en hidtil uset økonomisk krig mod vores vigtigste
energileverandør", over sin beslutning om at frigøre sig fra afhængighed
af russiske gasforsyninger i protest mod Moskvas invasion af Ukraine. Det vakte
en rasende reaktion fra hele den politiske kløft, hvor nogle Die
Linke-medlemmer klappede, mens andre trådte tilbage i protest.
Men hun blev bakket op af medlemmer af AfD, som har
udtrykt lignende bekymring over Tysklands kolde skuldre over for Rusland og
satte spørgsmålstegn ved dets troskab over for Ukraine samt undersøge
forsigtigheden i dets støtte til flygtninge.
En stor del af kommentarerne til Wagenknecht fokuserer på
hendes udseende og kan krydse grænsen til snuskethed.
I sin forsideartikel kalder Compacts redaktør, Jürgen
Elsässer, Wagenknecht for "den mest tiltalende nationale fristelse siden
socialismens grundlæggelse", og sagde de dage, hvor hun blev omtalt som
"stalinismens smukkeste ansigt" og betragtet som en
"freak". ” var nu forbi.
Elsässer, der som tidligere venstreradikal plejede at dele
politiske platforme med Wagenknecht, men siden er drevet til den yderste
højrefløj, beskriver hende på forskellig vis som "chic som Coco
Chanel", eller som værende som en "Avon-dame, men med modig og
knivskarp retorik”. Han roser hende for ikke at være bange for at vise sin
feminine side, i modsætning til "kvindernes skænderier, som man normalt
finder blandt venstrefløjen og De Grønne, som bevidst fornægter deres køn".
Blandt AfD-tilhængere er Wagenknecht "lige så populær
som partilederne Alice Weidel og Tino Chrupalla," hævder han, og spørger,
hvor realistisk en fremtidig koalition eller tolerance mellem Die Linke
(de røde") og AfD (de blå") måske. Hans konklusion:
AfD har ringe eller ingen chancer for selv at opnå absolut flertal. Så hvis den
vil have chancen for at komme i regering, har den ikke meget at tabe, hvis den
går sammen med et Wagenknecht-parti. Udsigten til politisk forandring ville
mobilisere millioner af fortryllede vælgere, hævder han.
"Udsigten til en socialistisk regeringsleder, der er
parat til at udpege højrefløjsministre, eller som i det mindste ville lade sig
tolerere af højrefløjen ... ville elektrificere folket og igen trække den store
masse af de politisk apatiske til stemmeboksen. ”
Han indrømmer endda, at han fantaserede om et
"sammenkomst" af Wagenknecht og Weidel i et "søsterkys" med
henvisning til mødet mellem de russiske og østtyske ledere Leonid Brezhnev og
Erich Honecker for at fejre 30-året for grundlæggelsen af Tyske Demokratiske
Republik, udødeliggjort
på Berlinmuren .
Mod hende står Wagenknechts mislykkede forsøg i september
2018 på at bringe masserne på gaden i Tyskland med sin protestbevægelse
Aufstehen (Rejs dig op) , inspireret af bevægelsen gilets jaunes
(gule veste) i Frankrig, som hun modtog råd fra Storbritannien om.
Arbejderpartiets Momentum-fraktion. Wagenknechts forsvar er, at hun aldrig
havde til hensigt, at bevægelsen skulle være et politisk parti.
Hendes manglende tilstedeværelse indtil nu ved mandag
aften protester mod regeringen mod stigninger i leveomkostningerne og
sanktioner mod Rusland er heller ikke gået ubemærket hen.
Pro-russiske
demonstranter protesterer mod sanktioner mod Rusland og våbenleverancer til
Ukraine i Köln den 4. december. Foto: Thilo
Schmülgen/Reuters
Den venstreorienterede avis Taz har rapporteret, at
Wagenknecht, opbygget af meningsmålingstal, planlægger en partilancering i tide
til at være i stand til at konkurrere ved valget til Europa-Parlamentet i 2024.
Beretning om et nyligt nødtopmøde afholdt af Die Linke i
Leipzig, Taz' parlamentariske chefreporter, Anna Lehmann, omtalte Wagenknecht
som Lady Voldemort, på grund af det faktum, at ligesom Harry Potters
ærkefjende, hvis navn ikke må udtales, " navnet Sahra Wagenknecht blev
ikke nævnt en eneste gang, selvom det er klart for enhver, at hun og hendes tilhængere
for længst har fulgt deres egen separatistiske dagsorden ... deres retning er
at gå uden for partiet, ud over venstrefløjen og at vende skarpt mod partiet.
ret … hvilket AfD takker for.”
Kate
Connolly frá The Guardian skrivaði.