mandag den 20. august 2018

Ordet Fred





Digteren Benny Andersen døde 16.  august 2018,  88 år gammel.

Fra digtsamlingen Tiden og Storken, 1985

Ordet Fred
Et ord betyder det vi lægger i det.
Hvad betyder ordet FRED i dag?
Fravær af krig
Krigens ophør
Pause
Pusterum

 
Mulighed for at bygge op
hvad krigen ødelagde
men også optakt til næste krig.
Fredelig sameksistens vil sige
at man ikke fører krig mod hinanden.
 

Ordet FRED er blevet afhængigt af
slave af
sin modsætning KRIG.
FRED er nærmest noget
der forstyrre krigen.
Så dybt har vi ladet ordet FRED synke
men fra hvilken højde?


På oldnordisk
oldengelsk
oldtysk
betød FRED det samme
som kærlighed og venskab.
En ven var en FRÆNDE.
kærlighedsgudinden hed FREJA
og ikke f.eks. KRIGA.
Fred var det væsentlige
Fred var at elske og leve og dyrke
Fred var glæden ved at slå øjnene op
og ikke mere kunne blive liggende Fred var ikke at dukke sig
men at rejse sig
med mod på alt hvad der var dejligt.
 

Krig var UFRED
Noget der forstyrrede freden
ikke omvendt.

Nu har vi ladet krigen besætte
flere vigtige højdepunkter i sproget
hvorfra den kan beherske resten.
 

En folketingsmand kan RETTE SKYTSET
mod regeringens spareplan
eller han LÆGGER EN TIDSINDSTILLET
BOMBE UNDER DEN
i håb om at den LIDER NEDERLAG. 

Sætningen FYRES AF
man SKYDER SIG IND PÅ emnet
for at finde DET RETTE ANGREBSPUNKT. 

Skolebørn GÅR I KRIG MED lektierne.
Hvis en pige FÅR RAM PÅ en mand
opnår hun selv AT BLIVE KNALDET.


Et folks sprog afslører
i hvilke baner folket tænker.
Vort sprog er dels perforeret af skudhuller
dels badet med militante udtryk.
Rent sprogligt har vi svært ved at skelne
mellem KRIG og FRED.


Jeg ønsker ikke oldnordisk tid tilbage
kun ordet FRED
genindsat i dets fulde og hele
værdighed og betydning:
Heja
Freja!



Billede:   https://hammerandhorn.net/wp-content/uploads/2018/01/Benny-Andersen.jpg

søndag den 8. juli 2018

TV2 NEWS drama :(



Jeg har ikke behov for at følge med i redningsaktionen af fodbolddrengene i Thailand. Jeg får det dårligt og skynder mig lukke for TV´et. Jeg synes ikke, at det hjælper de stakkels drenge og deres forældre, om vi seere følger med hvert eneste minut. Jeg synes, at TV stationerne misbruger ulykkesituationen til,  hvad man på fjernsyns-dansk kunne kalde for "uhyggeligt reality drama".

Det positive her er, at der bliver gjort alt hvad der er menneskeligt muligt, for at hjælpe drengene ud.

Der findes mange andre ulykker i verden i dag, hvor familier og børn udsættes for uhyggelige dramaer. F.eks krigen i Yemen. Deres dramaer hører vi ikke meget om i vores public service. Måske fordi det ikke er vejrbestemte ulykker, men politisk planlagte mord, styrede af våbenindustrien og politikere. Disse børn har brug for verdens øjne og at blive fulgt minut for minut. Deres ulykke er menneskeskabt, og skulle derved kunne løses  af mennesker.

Der er noget, der hedder fredsforhandlinger og konfliktløsning, men det hører vi aldrig om i vores public service.

fredag den 6. juli 2018

Soldater straffet for drab på chilensk folkesanger i 1973


https://jyllands-posten.dk/international/ECE10732714/ekssoldater-straffet-for-drab-paa-chilensk-folkesanger-i-1973/

International

Ekssoldater straffet for drab på chilensk folkesanger i 1973

Ni soldater får lange fængselsstraffe for medvirken til bestialsk drab på musiker Victor Jara for 45 år siden.

A A
Chile
Fortiden har indhentet ni pensionerede militærfolk i Chile, som for næsten 45 år siden deltog i drabet på den populære folkesanger Victor Jara. 

Tirsdag blev otte af de ni ekssoldater ved en domstol i Santiago de Chile idømt 15 års fængsel, mens den sidste fik fem år. Alle for at have medvirket til drabet på Jara samt en fængselsdirektør.
Otte af de ni fik desuden en tillægsstraf på tre år for at have bortført de to mænd.

Den 40-årige Jara blev anholdt, dagen efter at militæret i Chile den 11. september 1973 gennemførte et kup mod præsident Salvador Allende og indsatte den højreorienterede general Augusto Pinochet i stedet.

CIA bag kulisserne
Den amerikanske efterretningstjeneste CIA støttede bag kulisserne magtovertagelsen.
Sangeren og guitaristen blev fundet nogle dage senere. Han var som så mange andre af militærstyrets politiske fanger blevet forhørt, tortureret og derefter henrettet. Der blev fundet 44 skudsår i hans lig.

Knuste hans fingre
Blandt mange andre rædsler havde soldaterne knust Jaras fingre med deres geværskæfter og støvler.
I juni 2016 blev en anden tidligere soldat i Chile, Pedro Pablo Barrientos Nunez, ved en domstol i USA kendt skyldig i drabet på Jara og dømt til betale sangerens efterladte en erstatning på 28 millioner dollar.

Chile havde forinden forsøgt at få udleveret Nunez, som havde fået amerikansk statsborgerskab.
Pinochet-regimet dræbte over 3000 mennesker og anholdt titusindvis, der bare havde antydning af berøring med den chilenske venstrefløj.
Jara var medlem af kommunistpartiet i landet og en ivrig tilhænger af præsident Allende, der kom til magten ved et demokratisk valg i 1970. 

Sang om kærlighed og protest
Den venstreorienterede sanger, hvis tekster handlede om kærlighed og social protest, blev med adskillige hits et ikon for latinamerikansk populærmusik, og han inspirerede musikere på tværs af genrer. Fra Bob Dylan til rockbandet U2.


Under en koncert i 2013 i Santiago hyldede Bruce Springsteen Jara ved at spille en af hans mest kendte numre, "Manifesto".
- Hvis man som musiker har øje for politik, så er Victor Jara fortsat et storslået udtryk for det, sagde den amerikanske rocklegende.
Jara var gift med den britiske danser Joan Turner, med hvem han havde to døtre.

Augusto Pinochet styrede Chile frem til 1990 og døde i 2006. Han blev aldrig stillet til ansvar for sit regimes forbrydelser.

fredag den 8. juni 2018

Udenrigsudvalgets valg af eksperter

https://janoberg.me/2018/06/07/blev-udenrigsudvalget-orienteret-af-et-par-kriminelle-og-eller-cia/#comments
                                                 

                                             Jan Oberg


Blev Udenrigsudvalget orienteret af et par kriminelle og/eller CIA?


Udenrigsudvalget have den 6. juni indkaldt to personer til at diskutere den så kontroversielle Magnitzky-lov om sanktioner mod russiske enkeltpersoner, der menes at have tjent penge i forbindelse med forbrydelser mod menneskerettigehderne. Det har DR skrevet om blandt andet den 13. marts 2018, der indledes sådan:
“For at ramme Ruslands præsident, Vladimir Putin, skal man gå efter hans venner og allierede i form af rige russiske forretningsmænd og oligarker. Sådan lyder det fra en række af Folketingets større partier. Og i forlængelse af giftangrebet på den russiske eksspion Sergej Skripal og hans datter Julia i den engelske by Salisbury, som Storbritannien beskylder Rusland for at stå bag, bør Danmark netop indføre sanktioner mod særligt udvalgte russere tæt på Putin.”
Det er altså Skripal-sagen, der har sat især Venstre igang. Skripal-sagen forsvandt pludseig fra medier skønt to i princippet dødsdømte pludseligt rejste sig fra sygesengen og placeredes så de ikke kunne tale med medier. En sag hvori beviser for hvem gerningsmanden/landet var, nemlig Rusland, ikke er blevet fremlagt.
Beviset for forbrydelsen synes derimod at ligge implicit i selve afstraffelsen – udvisning af mængder af ansatte ved russiske ambassader. I disse tider er det nok når bare en ledende politiker siger at det er sådan og sådan; research er irrelevant – og måske uvelkommen. Eftersom man mente midlet var russisk fremstillet så måtte det være Rusland, der stod bag forgiftningen. Lidt som at hvis han drikker Coca Cola så må han være amerikaner.
Der er simpelthen for meget, der ikke stemmer og forgiftningen kan meget vel være arrangeret. Den slags sker i politikkens underverden, nok så frekvent.
Resultat? Udelukkende mere Kold Krigs-stemning og øget risiko over tid for den kolde krig bliver til en varm krig.
Og det er så dette helt igennem mystiske forløb, der nu kører videre i udenrigsudvalget under Nick Hækkerups og Naser Khaders ledelse.
De to problemer, jeg skal tage op hér er:
1. D R næsten ikke til at bære at der ikke gøres nogen research og at journalisten, der skriver historien, fremstiller de to hovedpersoner i udvalgets høring som en slags moralske helte.
2. Og hvem de personer måske er, der bruges til at påvirke dansk lovgivning?



1. DRs rapportering

Den 6. juni har DR denne baggrund til Udenrigsudvalgets høring. Da det er regeringspartiet Venstre, der synes at have taget initiativet til høringen er det partiets udenrigspolitiske ordfører, Michael Aastrup Jensen, der udtaler sig:
– Vi har oplevet et meget aggressivt Rusland, som udfører angreb mod Vesten – for eksempel hackerangreb mod Danmark, og vi har haft giftangrebet i Storbritannien (mod en tidligere russisk spion og hans datter, red.), siger han.” Han mener også at Danmark er “nødsaget til” at indføre en sådan lov.
DR interviewer derefter en ekspert, der som det nu er sædvane på DR udtaler sig til fordel for den til enhver tid førte eller påtænkte politik. Fra et institut der er statsligt financieret, delvist af Forsvarsministeriet, og ledes af en akademiker med baggrund dér og i NATO. Næppe et sted man vil finde en grundlæggende kritisk holdning til dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik sådan som den føres i disse år.
Som utallige gange førhen problematiseres det udsagn ikke at Rusland er aggressivt – og, vigtigere, der foretages ikke nogen form for sammenligning med USA/NATO.  På DR findes der ikke noget, der hedder aktion-reaktion, og ikke to parter i en konflikt. Der er kun aktion fra en aktørs side. Intellektuelt er det ikke særligt imponerende – men den form for nyhedsjournalistik er idag ligeså konform som politisk korrekt. Og oprustningvenlig. Krigslegitimerende.
Fredens diskurs forsvandt for årtier siden.
Man kan indtil videre – indtil systemet falder sammen og kommer ud i dagens lys – kun gætte hvorfra den omsiggribende mangel på research, kritik og alsidighed er orkestreret. Den er nu så bastant at der må være tale om orkestrering og om en dirigent. Og med det skal man nok have det som Oscar Wilde: At man ikke tror på konspirationer, med undtagelse af dem, der er sande.

2. Hvem bruges til en høring om en ny dansk lov relateret til Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik?
Der er altså tale om en lov, der skal ramme Rusland for sin aggressive adfærd.
Til udenrigsudvalget er indkaldt – man må formode som eksperter og for at gøre udvalgets medlemmer klogere på de komplicerede spørgsmål to – som det viser sig, endog meget specielle – personer, nemlig Vladimir Kara-Murza og William F. Browder.
Jeg må tilstå at jeg ikke kendte til dem selv, så jeg tænkte det kunne være interessant at se hvad de var for nogen størrelser. Og man tør vel formode at den gennemsnitlige bruger af DR’s hjemmeside heller ikke kan vide meget om dem. Så der kunne med rimelighed have været en bredere præsentation af dem når det nu kaldes public service. Og vist præsenteres de, men på en udelukkende positiv måde, ingen problematisering på den station.
Efter udvalgets høring lægger DR sagen så stort op, faktisk øverst på DRs hjemmeside fra omkring midnat den 6-7. juni 2018.
DR’s journalist stiller ikke spørgsmål til nogen, for eksempel udalgets formand, om hvorfor lige netop disse to er blevet inviteret til Udenrigsudvalget og af hvem. Hvilke andre, der eventuelt kunne have været inviteret.
Det er åbenlyst at Kara-Murza og Browder begge er ekstremt anti-Putin og det kan de da have gode grunde til personligt. Men personlige korsfarere er måske ikke de bedste informatører?
Det kræver vel lidt forskellige indfaldsvinkler at lægge grundlaget for et så vigtigt stykke dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik som forholdet til Rusland? Og for at drøfte love? Eller det gør det måske ikke?
Vladimir Kara-Murza kan man læse ret op og ned om på Wikipedia. Gør det!
Graver man lidt på nettet viser det sig at han har tætte kontakter til de mest reaktionære, interventionistiske og russofobiske kredse i USA og er flittig skribent i World Affairs Journal udgivet af et institut, der ikke synes at have en hjemmeside – World Affairs Institute (WAI) og som ledes af James S. Denton, der har været engageret i demokrati-fremme i Østeuropa og konsulent for anti-Milosevic grupper, Zoran Djindjic (der havde nære relationer til både vestlige bombelande og til en fraktion i den serbiske mafia), Viktor Orban og andre interessante mennesker.
Kara-Murza har holdt foredrag ved eller på anden måde samarbejdet med stribevis af hardline, anti-Rusland og anti-Putin think tanks, institutioner der også har fostret interventionspolitikkens fortalere. En af dem er Heritage Foundation, en anden er NED, National Endowment for Democracy, om hvilken det er en offentligt hemmelighed at det har CIA-tilknytning.
Af netværket og ordvalget at dømme skulle man ikke kunne udelukke at CIA har været eller er indblandet. Som det har været i årtier når det gælder påvirkning af opionen og samfundsforandrende indsatser ikke mindst i Østeuropa og Rusland.

Den Open Russia organisation, som nævnes i Wikipedia-portrættet af Kara-Murza, er i stadig konflikt med russiske myndigheder og havde oprindeligt folk som Henry Kissinger og Lord David Rotschild i sin første bestyrelse. Både den gamle og den nye Open Russia er knyttet til Ruslands i sin tid rigeste mand, Mikhail Khordorkovsky, som Putin benåede tidligt fra en 9 års fængselsstraf.
Mon ikke det er rimeligt at antage at denne mand ikke selv har helt rene hænder?
Han kan på ingen måde siges at være en objektiv informatør om hverken lovgivning eller (udenrigs)politik. Det er endvidere temmelig sandsynligt at han ikke opererer alene men er stråmand for amerikanske ærkereaktionære og konflikt- og krigslegitimerende kredse.
Hvis Udenrigsudvalget overhovedet undersøger baggrunden til dem, der indkalder, burde sund fornuft tilsige at han aldrig var blevet indbudt. Eller var blevet balanceret af anden ekspertise.
Ikke desto mindre fremstiller DR ham udelukkende som en slags menneskerettighedsforkæmper og helt, der konstant véd at han lever i livsfare.
Mærkeligt nok tør han – dødsforagten skal man forstå – sætte sig liv på spil blot for at informere det danske udenrigsudvalg. Jo, sådan set er det da imponerende. Eller ubegribelig naivt.
• •
Den anden hovedperson i udvalget høring er William F. Browder fra Hermitage Capital Management (DR staver både hans navn og hans firma forkert, Bowder og Heritage).
Læs lige det link selv inden du læser videre. Han er givetvis et fint menneske med en interessant baggrund! Også en gang en af de rigeste på det russiske marked, ændrede sit amerikanske medborgerskab for at undgå skat og står til 9 års fængsel i Rusland og betragtes dér som en sikkerhedsrisiko.
Hvis han har sagt hvad DR citerer ham for må han betegnes som fanatiker, mester i populistisk forenkling og besat af had. En slags rolig hysteriker. Han holder også foredrag om hvorfor han er “Putins Fjende Nummer 1” og synes at føre en slags personlig hævn- og udenrigspolitik.
Der er mængder af kilder til ham på Wikipedia-siden. Og der er flere interessante videoer, der også viser hvorfor og hvorledes han har skabt sit private korståg mod Rusland og Putin. Dem kan du f.eks. finde på CNN og på Oxford University. Og hér kan du se hvad et russisk dokumentarprogram præsenterer om udvalgets indkaldte ekspert. Ikke så smukt – men, kan du så sige, givetvis løgn det hele eftersom det er et russisk program.
En russisk filminstruktør, Andrei Nekrasov, der har lavet den kritiske film om Magnitsky-sagen og den hér russofobiske bevægelse, “The Magnitsky Act – Behind the Scenes” fortæller kort hér (2016) hvorledes blandt andet Browder har påvirket – “truet” – vestlige lande til at forbyde filmforevisninger og at filmen tilsyneladende heller ikke har kunnet vises i Europa-Parlamentet.
Oh, frie verden og frie medier!

Pointen er ikke den, du måske tror
Man kan mene hvad man vil om disse personer, om Rusland og om Putin. Du behøver ikke have nogen sympati for nogen af dem.
Min pointe er at det er en skamplet på dansk demokrati og en katastrofe for politikeres kundskabsopbygning forud for vigtige beslutninger at den slags personer overhovedet bliver indbudt – og at hvis de bliver det, så bør de balanceres af mennesker, der ikke har personlige interesser, ikke har en blakket fortid og ikke kan mistænkes for at arbejde for nogen udenlandsk regering. Og som har en bredere kundskab og kan bedømme fordele og ulemper ved en bestemt lov og politik.
Hvis folketingsmedlemmer udsættes for denne type af informationgivere/eksperter er det overvejende sandsynligt at den politik, Danmark fremover kommer til at føre, vil nærme sig de samme fanatiske, hadefulde højder som dem, MFerne her inspireres til. Man kan få indtrykket af at det lige netop er dét, USA i disse tider efterstræber men i Danmark burde det være danske og ikke amerikanske interesser, der prioriteres – når de to er i konflikt.

Vil en dansk Magnitzky-lov betyde noget?
Ja!
Den vil gøre forholdet til Rusland endnu dårligere – som det er med de lande, der allerede har vedtaget en sådan lov. Ja, den dårligste, mest utilregnelige og til stadighed truende og krigsførende amerikanske administration vil klappe Danmark på skulderen og udenrigsministeren vil sikkert blive inviteret endnu en gang i 20 minutter til det Hvide Hus. Og det er så det.
Og hvorfor skulle den kun indføres mod Rusland? Der er mange andre lande i hvilke folk omkring ledelsen er medvirkende til drab, krig og menneskerettighedskrænkelser. Det er heller ingen hit at ét land skal udmåle straf uden retskendelser af statsborgere i andre lande. Men folkeretten Danmark jo selv droppet så alt er muligt.
Nej!
Russiske rigmænds økonomiske interesser i Danmark kan nok ligge på et så relativt lille sted eller vil hurtigt kunne flyttes. At Putins magt i så høj grad som det påstås hér skulle være relateret til rige mænd er noget vrøvl. At de skulle kunne påvirke ham til at føre en anden politik fordi Danmark har lagt sanktioner på dem er en hypotese for folk, der ikke læser bøger udi hverken politik, psykologi eller Ruslandskundskab.
Det hele er endog meget selvmodsigende: Putin er verdens hersker, Rusland stadig det onde land. Nogle få individer kan pludselig omvende Vladimir så han bliver et bedre menneske og venlig overfor os. Oh yeah!
Nej!
Der findes tonsvis af bedre metoder til at påvirke Rusland og forbedre Danmarks forhold til Rusland. En af dem er at søge samarbejde, skabe tillid, lade være med at deltage i konfrontationspolitik, lægge sig sådan politisk og militært at Rusland ikke har grund til at se Danmark som USAs forlængede arm, diskutere nedrustning, fælles sikkerhed i Europa, satse på civil konfliktløsning og kulturelt og mellemfolkeligt samarbejde.
Men dét er jo så helvedes naivt i disse år. Fredens diskurs er død som en sild. Intellektuelt, politisk og mediemæssigt.



4 Comments »

  1. Jens Jørgen Nielsen
Spot on Jan. Jeg har på TV diskuteret både Skripal og Magnitsky med både politikere og chefredaktører. Krisja pojekhali, som russerne siger, taget er fløjet væk, det siger man om mennesker, der har mistet deres sunde fornuft. Jørgen Ramshøj og Tom Jensen sagde direkte i Presselogen, at det ikke gjorde noget, at de ikke havde lavet research på Skripal sagen, fordi det “lignede russerne at lave sådan noget”. I øvrigt Kara-Murza er et kendt navn, selv hans egen far siger, at han har et dårligt helbred, det har intet med Putin at gøre. Men det er en ganske god forretning for russere at blive fremstillet som modige demokrati-forkæmpere. Hvorfor vestlige politikere og journalister tillægger enhver der snakker sådan uendelige ædle egenskaber er mig en gåde. Men Jan, argumenter har ingen vægt her, er jeg bange for. Der er stærke følelser på spil, eller skal vi sige hysteri.
  1. vhelenl
Yes Jens Jørgen Nielsen
Godt og grundigt indlæg, Jan.
Fulgte linkene.
Det er ensidig krig mod Ruslan
Latterligt at foregive det vil ” hjælpe” mod Rusland. ( hr. Putin)
Løgnene fyres uafladeligt af og ingen dokumentation. Overhovedet, udover at straf i sig selv er dokumentation.
Når verdensbilledet snart viser sig ændret, hvad vil de så sige?
For det kommer.
Hvis ikke krig bryder ud først.
  1. JO
Hjerteligt tak, Jens Jørgen. Når det kommer fra en connoiseur og ordentligt menneske som du, luner det unægtelig – i denne kolde tid.
  1. JO
Tak!! Jeg tror du har helt ret, en dag vil der dukke en bredere sandhed op. Det er det vi er mange, som arbejder på. Men kampen kæmpes på ret så ulige vilkår 🙂

fredag den 25. maj 2018

De virkelige producenter af fake news





skriver:

Velkommen til virkeligheden!
Vi lever i en tid med propaganda, censur og undertrykkelse af ytringsfriheden. Men folk opdager det ikke. Faktisk synes de, at det er så glimrende, at der kommer nogen og dæmmer op for alle disse "fake news" på nettet - uden at det går op for dem, at de er ofre for en manipulation. For de virkelige producenter af fake news, er nemlig de, der hævder at bekæmpe dem, samt de mainstreammedier, der hilser sådanne initiativer inderligt velkommen.
Fake news - det er New York Times, CNN, Washington Post, Politiken, Information, Berlingske, Deadline og tv-avisen! Kort sagt Vestens mainstreammedier. Sandheden, den sandhed, der får magthaverne til at blegne af rædsel og sikre kandidater til at tabe præsidentvalg, må man finde på Facebook og det vilde internet. DERFOR arbejdes der for tiden på højtryk for at censurere internettet og de sociale medier. Fordi de sociale medier og internettet er ved at afsløre mainstreammediernes propaganda. 

Nu er det nok ved at være omkring fire år siden, jeg begyndte selv at researche nyhederne om de store geopolitiske konflikter på nettet og finde alternative kilder til informationer. Det har været en rent ud sagt rystende erkendelsesrejse. 

Det amerikanske præsidentvalg
Jeg fulgte intenst med i det amerikanske præsidentvalg: valgsvindlen imod Bernie Sanders, korruptionen i det Demokratiske Parti, den lodrette løgn om Putin som bagmanden for de leakede e-mails til Wikileaks og mordet på den unge Seth Rich, der ifølge Julian Assange og Craig Murray i virkeligheden var kilden. 

Krigen i Syrien
Jeg fulgte med i krigen i Syrien: Løgnene om Assads brug af kemiske våben imod sin egen befolkning. Terroristhæren, der var trænet, betalt og bevæbnet af USA og sendt ind over grænsen for at erobre landet, terrorisere dets befolkning og vælte Assad; afsløringen af de vestligt finansierede Hvide Hjelme, der reelt tilhørte terroristhæren, som fakede deres redningsaktioner og dræbte de børn, hvis liv de påstod at redde - og som Danmark bl.a. med Enhedslistens stemmer bevilligede flere millioner i støtte. De russiske og syriske soldaters befrielse af Aleppo, og befolkningen, der dansede i gaderne; Amnesty Internationals falske rapporter om "massehængninger i Assads fængsler".
 
 Grækenlands gældskrise m.m.
Jeg fulgte med i Grækenlands gældskrise og hvordan trojkaen banede vejen for privatkapitalens udplyndring og landet selv, der har fået status af slavenation uden udsigt til nogensinde at rejse sig igen.
Jeg researchede den virkelige historie bag Ruslands påståede "annektering" af Krim og fandt en af USAs sædvanlige proxyhære, som instigerede kuppet imod den siddende regering i Ukraine og fik nynazisterne til magten, hvis opgave det var at slagte den russisktalende befolkning og overgive flådebasen til NATO og amerikanerne.
Jeg lyttede til analyser af udviklingen fra eksperter og intellektuelle som Chris Hedges, Ray McGovern, Michael Hudson, Richard Wolff, Stephen F. Cohen, Eva Bartlett, Vanessa Beeley.

Løgnagtighed og propaganda i hjemlige medier
Lige så tilfredsstillende som det har været, at danne et konsistent virkelighedsbillede og en dækkende forståelse af såvel enkeltbegivenheder som udviklingen mere overordnet på en baggrund af sande informationer og retvisende analyser, lige så forfærdende og dybt rystende har det været samtidig at blive bekendt med løgnagtigheden og propagandaen i de hjemlige medier, mainstreammedierne. Politiken, Information, tv-avisen, Deadline, Clements Debatten, Jersild - ALLE. I dag er jeg stort set holdt op med at læse aviser eller se nyheder på fjernsynet, fordi jeg ikke kan holde ud at høre på løgnene og propagandaen - eller på den deciderede mørklægning af begivenheder, som slet og ret ikke bliver dækket og derfor ikke kommer til offentligheden kendskab. Når det alligevel sker at jeg åbner en avis eller tænder for debatten eller Deadline, er det udelukkende for at bekendtgøre mig med løgnene, propagandaen og udeladelserne pt..
Propaganda... det er sådan noget som ekstremt dårligt uddannede mennesker, der lever i primitive diktaturstater og uudviklede tredieverdenslande bliver budt. Sådan er vi vant til at tænke i Danmark. Og så fniser vi lidt, fordi man godt nok også skal være naiv for at hoppe på disse latterligt gennemskuelige løgnehistorier.

Danskerne tror med glæde på....
Well. Danskere tror med glæde på at "Putin" har hacket det amerkanske præsidentvalg på trods af at ingen beviser til dato er blevet præsenteret. De sluger at en russisk troldefarm har oversvømmet facebook med anti-Hillary pro-Bernie reklamer selv om det drejede sig om en håndfuld ekstremt grimt tegnede annoncer til den digre sum af nogle tusinde kroner fra et falleret firma, der producerede underlødig mad til de russiske folkeskoler. Danskere hopper på at Assad giftgasser sin egen befolkning, der er på hans side og imens han er ved at vinde krigen. De tror også på at "Putin" forgifter en tidligere russisk dobbeltagent og dennes datter bosiddende i England. De godtager uden videre anklagen imod Trump for at have ført sin valgkamp i samarbejde med russerne, uanset hvor latterlig denne tanke er og på trods af at der ikke findes skyggen af et bevis. Politikerne udtaler sig i medierne som om alle disse ting var fastslåede kendsgerninger og det gør journalisterne også.
Det har været rystende for mig at blive bekendt med graden og omfanget af løgnene, propagandaen og fortielserne. 

Invitationen trukket tilbage
Jeg har selv oplevet først at blive inviteret i Deadline for at tale om udfaldet af det amerikanske præsidentvalg og mediernes rolle - hvorpå invitationen blev trukket tilbage igen, fordi jeg ville fremføre de historier, som mainstreammedierne havde fortrængt eller direkte løjet om.

FN og Amnesty korrupte
Diskrepansen imellem den realitet, man bliver bekendt med ved at lave sin egen research på nettet og så mainstreammediernes fremstilling, er så stor, at det belaster forholdet til venner og familie. "Du forlanger faktisk at jeg skal tro mere på dig end på FN", som min bedste veninde sagde engang vi diskuterede krigen i Syrien. Som de fleste andre kan hun heller ikke få sig selv til at tro, at hæderkronede institutioner som FN og Amnesty International for længst er korrumperede indefra og tjener den økonomiske elite.

Dødsensfarligt spil på verdensscenen
Imens medierne lyver for befolkningen og holder den hen i uvidenhed, foregår et dødsensfarligt spil på verdensscenen. Tredive års neoliberal indenrigspolitik har skabt enorme sociale problemer i det amerikanske samfund. Halvdelen eller mere af alle amerikanere lever på eller under fattigdomsgrænsen, en fjerdele af de amerikanske børn går sultne i seng. Nationen er reelt under omstilling til et tredieverdensland. Den industrielle base er afmonteret og sendt til (især) Kina sammen med de velbetalte jobs. Folk må have to eller tre jobs for blot at overleve med nød og næppe. Antallet af hjemløse er eksploderet, den amerikanske arbejderklasse er reduceret til en slavelignende eksistens, habeas corpus blev ophævet under Obama og det blev gjort lovligt at sætte militæret ind imod befolkningen, politiet er blevet militariseret, det privatiserede fængselsvæsen tilbyder de indsatte (primært sorte mænd) som slavearbejdskraft til de store virsomheder.

USA en politistat
USA er reelt blevet til en politistat. Det økonomiske system er siden 2008 blevet holdt kunstigt oppe med quantitative easing, men er i realiteten i dyb krise og ude af stand til at levere stabilitet eller bare brødføde store dele af befolkningen. Petrodollaren er på vej til at blive afskaffet til fordel for Kinas guldindløselige Yuan, hvilket er et kæmpe slag for den amerikanske økonomi. I denne desperate situation for det vestlige økonomiske system, som er på vej ned, bygger de økonomiske magthavere op til en uhyggelig konfrontation - NATO har anbragt missilsystemer tæt op ad Ruslands grænse. USA gør sin udstationering af tropper i området med Syriens bedste landbrugsjord og oliekilder permanent - en regulær besættelse af Syrien med andre ord. Man har opsagt atomaftalen med Iran, som angribes med aggressive sanktioner og presses med ultimative krav. 

Mainstreemmedierne holder befolkningen i uvidenhed
Imens mainstreammedierne har forvandlet sig til propagandaredskaber for magten og trofast fastholder befolkningen i uvidenhed, har internettet og de sociale medier imidlertid vist sig at blive en farlig modspiller for den magtudøvelse, som ikke tåler dagens lys.
Det faktum at medierne og magthaverne mistede kontrollen med udfaldet af det amerikanske præsidentvalg, sendte chokbølger igennem eliten. Allerede dagen efter det famøse valgresultat blev der talt om "fake news" og at der måtte "gøres noget". Sandheden var imidlertid, at netop internettet og de sociale medier havde bragt de sande nyheder, som mainstreammedierne havde gjort deres bedste for at tildække med netop... fake news.
Google og Facebook arbejder intenst på at udvikle algoritmer og andre former for styringsredskaber, der skal gøre det muligt at censurere eller skjule platforme, der offentliggør "forbudt" viden. Regulær censur og afskaffelse af ytringsfriheden er på trapperne. Flere og flere kontroversielle uafhængige journalister og nyhedsplatforme beretter om at trafikken med ét forsvinder fra deres sider, de kommer ikke frem ved Google-søgninger, mange oplever at blive tildelt karantæner af kortere eller længere varighed uden forklaring og uden varsel.
 
 Lars Jørgensen
For nylig er sociologen Lars Jørgensen, som igennem tre år har publiceret materiale på sin Facebookside, der afslører de virkelige begivenheder, som mainstreammedierne holder skjult, blevet ghostbanned. D.v.s. Facebook har slet og ret gjort det umuligt for ham at poste på sin Facebookside.
 I et kapløb med tiden har Lars Jørgensen udarbejdet en samlet analyse på baggrund af sin intense forskning. Det er den tekst, jeg linker til i dette opslag! Her står den forbudte viden, som søges skjult og bortcensureret. Det er sandheden om udviklingen siden Anden Verdenskrig og vores samtidshistorie, som medierne og magthaverne har holdt skjult.
Det er en banebrydende analyse, der samler de mange historier til et helt billede. Læs den. Del den.
Velkommen til virkeligheden!




mandag den 16. april 2018

Folkestyre eller tankekontrol.





Og jeg som troede at åbenhed, oplysning, debat, synspunkter fra flere sider og kritiske analyser af regeringerne var grundlaget for demokrati, folkestyre. Jeg må have misforstået det hele.

Det ser for tiden ud som, at der er grænser for, hvad du kan tillade dig, hvis dine synspunkter ikke er i tråd med det, som regeringen, EU, NATO og USA mener.

Rigsrevisionen, der har bedre indsigt i landets økonomi end vi almindelig mennesker, må ikke længere fortælle offentligheden om deres konklusioner, Peter Schmeichel må "næsten" bede om lov til, hvad han bruger sit liv til.

Har du en anderledes opfattelse, end de ensidige fremstillinger i vores public service, DR og TV2, så har du fået dine oplysninger gennem "fake news", og du er en troll eller hent idiot for Putin.


mandag den 2. april 2018

80% til skat, moms og forbrugerbetaling




https://www.youtube.com/watch?v=_xdPJRRW6hI


Af denne video fremgår, at af en indtægt på 300.000 kr får staten i dagens Danmark 82 %  tibage i skat, moms og forbrugerbetaling.

Af de offentlig ansattes lønforhøjelse ender 80 %  tilbage i den statskassen. Statens og KL ængstelse for OK lønkrav, kan ikke bero på beløbet for lønforhøjelsen. Som der også bliver sagt, så er det, det private erhvervslivs interesser der ivaretages.

Tænk hvis dem, der sidder ved kassen i Netto og andre lønmodtagere opdager, at de offentlig ansatte fik lønforhøjelse, og de måske begynder at drømme om en løn, som de kan forsørge deres familie med.

Hvad mon økonomerne i diverse "tænketanke" tjener? Dem der fortæller os, at lønforhøjelser vil medføre overophedning af samfundet.

Ingen TVstation uden quizzer - i en udsendelse i TV2-finans skulle deltagerne gætte, hvilken løn en bestemt bankdirektør får. De gættede på 8 millioner kroner om året. Det var forkert. Manden  får 9 millioner kroner.