fredag den 25. maj 2018

De virkelige producenter af fake news





skriver:

Velkommen til virkeligheden!
Vi lever i en tid med propaganda, censur og undertrykkelse af ytringsfriheden. Men folk opdager det ikke. Faktisk synes de, at det er så glimrende, at der kommer nogen og dæmmer op for alle disse "fake news" på nettet - uden at det går op for dem, at de er ofre for en manipulation. For de virkelige producenter af fake news, er nemlig de, der hævder at bekæmpe dem, samt de mainstreammedier, der hilser sådanne initiativer inderligt velkommen.
Fake news - det er New York Times, CNN, Washington Post, Politiken, Information, Berlingske, Deadline og tv-avisen! Kort sagt Vestens mainstreammedier. Sandheden, den sandhed, der får magthaverne til at blegne af rædsel og sikre kandidater til at tabe præsidentvalg, må man finde på Facebook og det vilde internet. DERFOR arbejdes der for tiden på højtryk for at censurere internettet og de sociale medier. Fordi de sociale medier og internettet er ved at afsløre mainstreammediernes propaganda. 

Nu er det nok ved at være omkring fire år siden, jeg begyndte selv at researche nyhederne om de store geopolitiske konflikter på nettet og finde alternative kilder til informationer. Det har været en rent ud sagt rystende erkendelsesrejse. 

Det amerikanske præsidentvalg
Jeg fulgte intenst med i det amerikanske præsidentvalg: valgsvindlen imod Bernie Sanders, korruptionen i det Demokratiske Parti, den lodrette løgn om Putin som bagmanden for de leakede e-mails til Wikileaks og mordet på den unge Seth Rich, der ifølge Julian Assange og Craig Murray i virkeligheden var kilden. 

Krigen i Syrien
Jeg fulgte med i krigen i Syrien: Løgnene om Assads brug af kemiske våben imod sin egen befolkning. Terroristhæren, der var trænet, betalt og bevæbnet af USA og sendt ind over grænsen for at erobre landet, terrorisere dets befolkning og vælte Assad; afsløringen af de vestligt finansierede Hvide Hjelme, der reelt tilhørte terroristhæren, som fakede deres redningsaktioner og dræbte de børn, hvis liv de påstod at redde - og som Danmark bl.a. med Enhedslistens stemmer bevilligede flere millioner i støtte. De russiske og syriske soldaters befrielse af Aleppo, og befolkningen, der dansede i gaderne; Amnesty Internationals falske rapporter om "massehængninger i Assads fængsler".
 
 Grækenlands gældskrise m.m.
Jeg fulgte med i Grækenlands gældskrise og hvordan trojkaen banede vejen for privatkapitalens udplyndring og landet selv, der har fået status af slavenation uden udsigt til nogensinde at rejse sig igen.
Jeg researchede den virkelige historie bag Ruslands påståede "annektering" af Krim og fandt en af USAs sædvanlige proxyhære, som instigerede kuppet imod den siddende regering i Ukraine og fik nynazisterne til magten, hvis opgave det var at slagte den russisktalende befolkning og overgive flådebasen til NATO og amerikanerne.
Jeg lyttede til analyser af udviklingen fra eksperter og intellektuelle som Chris Hedges, Ray McGovern, Michael Hudson, Richard Wolff, Stephen F. Cohen, Eva Bartlett, Vanessa Beeley.

Løgnagtighed og propaganda i hjemlige medier
Lige så tilfredsstillende som det har været, at danne et konsistent virkelighedsbillede og en dækkende forståelse af såvel enkeltbegivenheder som udviklingen mere overordnet på en baggrund af sande informationer og retvisende analyser, lige så forfærdende og dybt rystende har det været samtidig at blive bekendt med løgnagtigheden og propagandaen i de hjemlige medier, mainstreammedierne. Politiken, Information, tv-avisen, Deadline, Clements Debatten, Jersild - ALLE. I dag er jeg stort set holdt op med at læse aviser eller se nyheder på fjernsynet, fordi jeg ikke kan holde ud at høre på løgnene og propagandaen - eller på den deciderede mørklægning af begivenheder, som slet og ret ikke bliver dækket og derfor ikke kommer til offentligheden kendskab. Når det alligevel sker at jeg åbner en avis eller tænder for debatten eller Deadline, er det udelukkende for at bekendtgøre mig med løgnene, propagandaen og udeladelserne pt..
Propaganda... det er sådan noget som ekstremt dårligt uddannede mennesker, der lever i primitive diktaturstater og uudviklede tredieverdenslande bliver budt. Sådan er vi vant til at tænke i Danmark. Og så fniser vi lidt, fordi man godt nok også skal være naiv for at hoppe på disse latterligt gennemskuelige løgnehistorier.

Danskerne tror med glæde på....
Well. Danskere tror med glæde på at "Putin" har hacket det amerkanske præsidentvalg på trods af at ingen beviser til dato er blevet præsenteret. De sluger at en russisk troldefarm har oversvømmet facebook med anti-Hillary pro-Bernie reklamer selv om det drejede sig om en håndfuld ekstremt grimt tegnede annoncer til den digre sum af nogle tusinde kroner fra et falleret firma, der producerede underlødig mad til de russiske folkeskoler. Danskere hopper på at Assad giftgasser sin egen befolkning, der er på hans side og imens han er ved at vinde krigen. De tror også på at "Putin" forgifter en tidligere russisk dobbeltagent og dennes datter bosiddende i England. De godtager uden videre anklagen imod Trump for at have ført sin valgkamp i samarbejde med russerne, uanset hvor latterlig denne tanke er og på trods af at der ikke findes skyggen af et bevis. Politikerne udtaler sig i medierne som om alle disse ting var fastslåede kendsgerninger og det gør journalisterne også.
Det har været rystende for mig at blive bekendt med graden og omfanget af løgnene, propagandaen og fortielserne. 

Invitationen trukket tilbage
Jeg har selv oplevet først at blive inviteret i Deadline for at tale om udfaldet af det amerikanske præsidentvalg og mediernes rolle - hvorpå invitationen blev trukket tilbage igen, fordi jeg ville fremføre de historier, som mainstreammedierne havde fortrængt eller direkte løjet om.

FN og Amnesty korrupte
Diskrepansen imellem den realitet, man bliver bekendt med ved at lave sin egen research på nettet og så mainstreammediernes fremstilling, er så stor, at det belaster forholdet til venner og familie. "Du forlanger faktisk at jeg skal tro mere på dig end på FN", som min bedste veninde sagde engang vi diskuterede krigen i Syrien. Som de fleste andre kan hun heller ikke få sig selv til at tro, at hæderkronede institutioner som FN og Amnesty International for længst er korrumperede indefra og tjener den økonomiske elite.

Dødsensfarligt spil på verdensscenen
Imens medierne lyver for befolkningen og holder den hen i uvidenhed, foregår et dødsensfarligt spil på verdensscenen. Tredive års neoliberal indenrigspolitik har skabt enorme sociale problemer i det amerikanske samfund. Halvdelen eller mere af alle amerikanere lever på eller under fattigdomsgrænsen, en fjerdele af de amerikanske børn går sultne i seng. Nationen er reelt under omstilling til et tredieverdensland. Den industrielle base er afmonteret og sendt til (især) Kina sammen med de velbetalte jobs. Folk må have to eller tre jobs for blot at overleve med nød og næppe. Antallet af hjemløse er eksploderet, den amerikanske arbejderklasse er reduceret til en slavelignende eksistens, habeas corpus blev ophævet under Obama og det blev gjort lovligt at sætte militæret ind imod befolkningen, politiet er blevet militariseret, det privatiserede fængselsvæsen tilbyder de indsatte (primært sorte mænd) som slavearbejdskraft til de store virsomheder.

USA en politistat
USA er reelt blevet til en politistat. Det økonomiske system er siden 2008 blevet holdt kunstigt oppe med quantitative easing, men er i realiteten i dyb krise og ude af stand til at levere stabilitet eller bare brødføde store dele af befolkningen. Petrodollaren er på vej til at blive afskaffet til fordel for Kinas guldindløselige Yuan, hvilket er et kæmpe slag for den amerikanske økonomi. I denne desperate situation for det vestlige økonomiske system, som er på vej ned, bygger de økonomiske magthavere op til en uhyggelig konfrontation - NATO har anbragt missilsystemer tæt op ad Ruslands grænse. USA gør sin udstationering af tropper i området med Syriens bedste landbrugsjord og oliekilder permanent - en regulær besættelse af Syrien med andre ord. Man har opsagt atomaftalen med Iran, som angribes med aggressive sanktioner og presses med ultimative krav. 

Mainstreemmedierne holder befolkningen i uvidenhed
Imens mainstreammedierne har forvandlet sig til propagandaredskaber for magten og trofast fastholder befolkningen i uvidenhed, har internettet og de sociale medier imidlertid vist sig at blive en farlig modspiller for den magtudøvelse, som ikke tåler dagens lys.
Det faktum at medierne og magthaverne mistede kontrollen med udfaldet af det amerikanske præsidentvalg, sendte chokbølger igennem eliten. Allerede dagen efter det famøse valgresultat blev der talt om "fake news" og at der måtte "gøres noget". Sandheden var imidlertid, at netop internettet og de sociale medier havde bragt de sande nyheder, som mainstreammedierne havde gjort deres bedste for at tildække med netop... fake news.
Google og Facebook arbejder intenst på at udvikle algoritmer og andre former for styringsredskaber, der skal gøre det muligt at censurere eller skjule platforme, der offentliggør "forbudt" viden. Regulær censur og afskaffelse af ytringsfriheden er på trapperne. Flere og flere kontroversielle uafhængige journalister og nyhedsplatforme beretter om at trafikken med ét forsvinder fra deres sider, de kommer ikke frem ved Google-søgninger, mange oplever at blive tildelt karantæner af kortere eller længere varighed uden forklaring og uden varsel.
 
 Lars Jørgensen
For nylig er sociologen Lars Jørgensen, som igennem tre år har publiceret materiale på sin Facebookside, der afslører de virkelige begivenheder, som mainstreammedierne holder skjult, blevet ghostbanned. D.v.s. Facebook har slet og ret gjort det umuligt for ham at poste på sin Facebookside.
 I et kapløb med tiden har Lars Jørgensen udarbejdet en samlet analyse på baggrund af sin intense forskning. Det er den tekst, jeg linker til i dette opslag! Her står den forbudte viden, som søges skjult og bortcensureret. Det er sandheden om udviklingen siden Anden Verdenskrig og vores samtidshistorie, som medierne og magthaverne har holdt skjult.
Det er en banebrydende analyse, der samler de mange historier til et helt billede. Læs den. Del den.
Velkommen til virkeligheden!