Corydons og Helles plan.

Mon ikke Corydons plan med politikken er, at gøre sit CV klart til en at de bonusgivende direktørstillinger, ligesom Helle gør sig klar til og håber på en EU topstilling. De er ligeglade med Socialdemokratiet, vælgerne og meningsmålingerne.

Corydon, forklar nu!!!

Corydon, forklar nu!!! Hvorfor skal Danmark have en arbejdsstyrkereserve på 150000, mens den offentlige sektor skal pines på alle mulige måder? Lærerne havde nogenlunde arb.vilkår. De skal ned med nakken. Hver sygeplejerske arbejder for to, og kan næppe stå på benene, når de får fyraften. Sos-hjælperne skal afløses af robotter???

© DR

Skrevet af: Jacob Basbøll

En SOSU'er koster kun 30.000 om året

Detektor 04. april 2013 kl. 21:00 på DR2

                                                

Hvis man ansætter en ledig på dagpenge som SOSU-assistent i det offentlige, koster det kun cirka 30.000 kroner om året for staten. Det er den overraskende konklusion i en beregning fra Finansministeriet til Enhedslistens Frank Aaen.

Beregningen er fra 2009, men principperne er det samme i dag - det er kun marginalt dyrere at betale en SOSU-assistents løn frem for udgifterne ved at vedkommende er på dagpenge. Det skal udnyttes, mener Enhedslisten.

- Vi kan roligt starte med at ansætte de 30.000, der er blevet fyret i det offentlige de seneste år. Hvor mange flere, der skal ansættes må komme an på behovet, siger Frank Aaen til Detektor på DR2.

Sparede udgifter og flere indtægterResultatet opnår Finansministeriet ved at sammenholde udgiften ved at ansætte en SOSU-assistent med besparelsen ved, at der er én person mindre på dagpenge.

Helt konkret koster det cirka 280.000 kroner om året i løn og pension at ansætte en SOSU-assistent. Til gengæld sparer det offentlige 190.000 kroner ved ikke at udbetale dagpenge og 18.000 kroner i sparet aktivering.

Hertil kommer, at SOSU-assistenten vil betale 40.000 kroner mere i skatter og afgifter, fordi vedkommende tjener mere end på dagpenge. I alt er forskellen altså kun godt 30. 000 kroner om året.

Et vigtigt forbeholdMen der er et vigtigt men i Finansministeriets beregning. Heri fremgår det nemlig, at det på længere sigt koster samfundet alle løn- og pensionsudgifterne ved at ansætte SOSU-assistenten - altså 280.000 kroner om året.

Det skyldes, at den offentligt ansatte kommer til at mangle i det private erhvervsliv, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Bo Sandemann Rasmussen.

- På lidt længere sigt kan vi regne med, at vi når frem til fuld beskæftigelse. Det vil sige, at alternativet til at være ansat i det offentlige, er at være ansat i det private. Og når vi så tager en person og ansætter i det offentlige, så bliver den reelle udgift for det offentlige hele lønudgiften, siger økonomiprofessoren.

Men den køber Enhedslisten ikke til trods for, at det er en bredt accepteret præmis blandt økonomer.

- Det er rigtigt, at langt de fleste økonomer tænker sådan. Men jeg er lodret uenig i, at der mistes arbejdspladser i industrien, fordi, der er nogen, der passer børn. Det er en fuldstændig nonsensagtig forudsætning, siger Frank Aaen.

http://www.dr.dk/P1/Detektor/20101123135522.htm#/75676

DET ONDES OG DET GODES TEKNIK

DET ONDES OG DET GODES TEKNIK - hvorfor en grundlovssikret basisindkomst er nødvendig

Skrevet af Lars Thor Smith

"Det ondes teknik" Den norske forfatter, Kaj Skagen, fortæller i et essay om et lovforslag til hastighedsnedsættelse på vejene i 1980´ernes Tyskland. Forslaget blev fremført for at mindske antallet af færdselsulykker på de tyske veje. Det blev gennemført. Men se, nu rejste der sig en storm af protester fra sammenslutningen af protesearbejdere i Tyskland. Dette fagforbund repræsenterer mennesker, der arbejder i industrien til fremstilling af proteser til tilskadekomne, blandt andet fra trafikulykker. Forbundets talsmænd hævdede med fuld ret, det var jo lovforslagets sigte - at loven ville mindske antallet af trafikulykker og derved drastisk nedsætte behovet for proteser. Følgen ville blive drastiske afskedigelser i protesebranchen, muligvis med massearbejdsløshed blandt protesearbejdere som yderste konsekvens. Kaj Skagen fortæller historien om protesearbejderne som eksempel på det, han kalder for "det ondes teknik". I grunden var de tyske protesearbejderes argumentation fuldkommen logisk, og man kan udmærket forestille sig, at loven har fået de følger, de frygtede. Man kan også udmærket forestille sig, at historien er blevet fortalt i de tyske morgen-nyheder uden at det har foranlediget, at nogen har fået morgenkrydderen galt i halsen. Mange har måske endog følt solidaritet med protesearbejderne, uden at de nødvendigvis kan betegnes som onde mennesker. For i et samfund, hvor arbejdet er organiseret efter "det ondes teknik", det vil sige efter grådigheden og egoismens princip, må arbejdsløshed unægteligt forekomme at være et større onde end "fuld beskæftigelse", selv når denne opnåes igennem de største menneskelige omkostninger, herunder et forøget antal tilskadekomne i trafikken. "Det ondes teknik" antager en anonym karakter, fordi der er tale om et så overordnet princip, hvorefter vi organiserer forskellige dele af vort samfund, at det personlige ansvar næsten synes at forsvinde i dette perspektiv. Ofte er ondskaben ikke særlig reflekteret - ingen mennesker ved deres fulde fem ønsker jo bevidst ondt over andre mennesker - men når ondskaben bygges ind i samfundsforholdene ved hjælp af den måde, vi for eksempel organiserer arbejdet på, så bliver den mindre let-gennemskuelig og derfor også lettere at forflygtige ansvaret for. Vi er vant til at tænke, at alting begynder med individet, og det er også sandt. Men igennem bevidstheden om spiritualitet går det op for flere og flere, at der også findes overordnede kollektive strukturer eller "felter", som påvirker os alle. Helheden i disse kollektive strukturer er større end summen af delene tilsammen. Det vil sige, hvis vi indretter et samfund med dårlige kollektive strukturer, så påvirker det individerne, uanset hvad disse ellers gør for at holde sig sunde. Omvendt synes "det gode " altid at manifestere sig, når det enkelte individ træder i karakter, mens "det onde" trives allerbedst i de uigennemskuelige samfunds-strukturers anonymitet. Til sidst har vi endog glemt, hvor disse strukturer kommer fra, de synes altid at have eksisteret, det ER bare sådan - og med mindre vi gør strukturerne til genstand for reflektion, fortsætter det med at være sådan. Og dette er netop årsagen til , at "det onde" i vor tid opfordrer os til at gøre strukturerne til genstand for reflektion - bevidstgørelse! Eksemplerne er naturligvis mange. Alle vil gerne tjene penge, men når griskheden når sådanne højder, som nåes, når GMO-selskabet Monsanto, som følge af at have tvunget indiske landmænd til at bruge genmodificerede frø, samtidig driver tusindvis af disse landmænd til selvmord, så kan vi alligevel godt se, at noget er galt med profitlysten. Og hvad med direkte initiering af krige, sådan som USA gennem nogen tiår har praktiseret det, nemlig for, efter at den krig, man satte igang, er overstået, bagefter at kunne praktisere "Nation building" , hvilket blot vil sige, at man sender egne erhvervsvirksomheder ind i det land, man lige har lagt i ruiner for at praktisere den givtige forretning, det er, at opbygge et nyt land på ruinerne af det, man lige har ødelagt. Naomi Klein bruger udtrykket "The Shock Doctrine" om tilsvarende fremgangsmåder, som er med til at give verden den økonomiske og politiske struktur, klodens rigeste nationer ønsker. Produktion er jo knyttet til arbejdskraft, eller rettere til jobs. Altså¨til sammenkædningen af arbejde og penge. Da alle er forpligtiget til at "forsørge sig og sine" i dette samfund- det er for eksempel indskrevet i den danske Grundlov - så er produktion naturligvis god i og med at den skaber arbejdspladser, og det gør den jo, i hvert fald på kort sigt (hvad en ødelagt menneskehed på en ødelagt jordklode har af gavn af, at der er "fuld beskæftigelse" synes mere uklart). For at opretholde "fuld beskæftigelse" (en løgn, som ifølge sociologen Ulrich Beck, søges opretholdt selv i krisetider) skal vi producere en stadig større mængde varer, som kun produceres for at "holde hjulene igang" og med kolossal ødelæggelse af naturen til følge. Vi skal i yderste konsekvens producere våben, narko eller starte krige for bagefter af kunne udøve nation building. Ja, det er sindssygt, og grunden til at vi tillader det, er at ingen tilsyneladende bevidst har ØNSKET det ondes teknik. Den er bare opstået - måske af mangel på det modsatte - moral ? "Moralsk teknik" Men hvis der findes en ondskabens teknik i verden, hvad er så "det godes teknik". Rudolf Steiner har som en af de få filosofisk søgt at godtgøre, at menneskets dybeste natur faktisk er godt. Dette har han gjort i bogen "Frihedens Filosofi", hvor han bruger ord som "moralsk fantasi" og "moralsk teknik". Det sidste kan defineres som evnen til at erkende reelle menneskelige behov i omgivelserne, og så så konkret som muligt sætte de evner og talenter, man besidder, ind for at afhjælpe disse behov. Når det sker, opstår der social varme og kærlighed. Modsætningen mellem et samfund bygget på "det ondes teknik" og et samfund bygget på moralsk teknik turde være klar.I det første er produktion, altså penge, den primære motivation, også selv om produktionen skal opretholdes ved kunstig skabelse af menneskeødelæggende behov. Protesearbejderne skaber ganske vist de proteser, der er behov for, men fra deres perspektiv er det produktionen af proteser, der har første prioritet, ikke forebyggelsen af de ulykker, der fører til, at folk har behov for disse proteser. Og på lignende måde fungerer store dele af medicinalindustrien - ikke befolkningens helbred, men derimod produktionen af medicin, har første prioritet, derfor kan befolkningens sygelighed fra et profitsynspunkt anses for at være gavnlig. Et samfund baseret på moralsk teknik er et samfund som først og fremmest har indset det illusoriske, der er forbundet med dette, at alle arbejder for sig selv. Selvforsørgelsens myte stammer fra tider, hvor samfundene var mindre komplicerede og hvor de enkelte derfor i højere grad var selvforsynende. Dette er ikke tilfældet med det moderne samfund. I dette hersker udstrakt arbejdsdeling, derfor arbejder alle i princippet for alle i dette samfund. Sagen er blot, at vores måde at tænke på stadig hænger fast i fortidige instinktive mønstre, og der er en god del af - måske calvinsk ? - slavemoral og stolthed forbundet med forestillingen om, at vi selv tjener vores penge. Især mænd har vanskeligt ved at overvinde denne stolthed, derfor er det også særligt gamle patriarkalske, maskuline værdier, der har vanskeligt ved den omstilling, vi står over for. Et samfund baseret på moralsk teknik vil se motivationen i arbejdet både i arbejdet selv OG i de medmenneskelige behov, det er med til at dække. Ved at forbinde arbejde og penge sløres denne sammenhæng unødvendigt. Derfor skal denne forbindelse nedtrappes. Dette kan gøres dels ved indførelsen af det, der i folkemunde kaldes for "borgerløn" - hvilket er et lidt uheldigt udtryk, fordi der i sagens natur ikke er tale om "løn" for arbejde, men om en indkomst, der er arbejdsuafhængig - en grundlovssikret minimums- eller basisindkomst, som de kalder det i BIEN. Sammen med en generel nedsættelse af arbejdstiden og en erstatning af meningsløse jobtræningskurser med individuel coaching i at skabe arbejde (ved at kombinere sansen for omgivelsernes behov med egne evner og talenter) kan den grundlovssikrede minimumsindkomst sikre overgangen fra et samfund baseret på det ondes teknik til et samfund baseret på etik og sund fornuft. Lars Thor Smith, Landskrona, 11.marts, 2013

Lærerne står ikke alene

http://vimeo.com/klfnet/review/62294409/2ff91cec72

Michael Berg Adelgaard. kommentar på facebook

 Den blå Konge Bjarne Corydon angreb i går DR:

 Vil have kritisk tv-indslag trukket tilbage! 

Indslaget i 21-Søndag handlede om Finansministeriets meget tætte parløb med Kommunernes Landsforening op til overenskomstforhandlingerne med Danmarks Lærerforening.

 Her blev det blandt andet afsløret, at regeringens top, KLs top, samt departementscheferne for stats- og finansministerium havde afholdt et topmøde forud for lærernes forhandlinger med KL!

 I dag var der så stor demo i Odense,-. men jeg var syg, og derfor lovlig undskyldt for ikke at møde op.

 Kim Larsen sagde følgende som dækker min holdning meget godt: ” - 

Jeg kan blive ved med at rose lærerstanden. De har lært mig, min dame og mine børn så meget. Men nu man vil tvinge en aftale ned over hovedet på dem, tvinge dem til at stå ret og gøre honnør uden overhovedet at blive spurgt,

 sagde han op scenen, hvor han rettede skarp kritik af regeringen og kaldte dem 

'disse arrogante kvinder på Christiansborg uden anstand eller høflighed'.” 

Den blå Konge Bjarne Corydon går vist også ind under ovenstående betegnelser,- blot er han en ”kælling”!

Sanne Pedersen Hvad er agendaen i den manglende mediedækning af dette fantastiske arrangement?- samtlige kanaler valgte at formidle personligt fnidder mellem SF og Socialdemokratiet???

KL´s annoncekampagne

Kan KL tillade sig at bruge skatteborgernes penge til en annoncekampagne, der i den gard misbilliger Danmarks Lærerforening???? Annoncen findes på Informations og andre aviseres hjemmesider :(

Færre voldsfilm m.m.

                                                DR LICENS

Det er noget vi giver til hinanden.

Er det nødvendigt, at der vises så megen vold i det statsejede DR.

Vi er alle veloplyste nu om dage, og vi ved hvordan indlæring sker i børns hjerner.  De første erfaringer får de gennem øjne og øre. De ser sig omkring, hvordan  far og mor , pædagoger og andre omkring dem opfører sig, og hvordan problemer løses.

Disse iagtagelser bliver til skabeloner og mønstre for senere handlinger. Mange af os har oplevet at være kritiske over et eller andet i måden, som vores forældre behandlede os på. Vi lovede os selv, at sådan skulle vi ikke være over for vores egne børn, og alligevel kunnu vi tage os selv i, at være i gang med samme handlemåde.

Når der er så megen vold i fjernsynet, så påvirker det os, både børn og voksne. Den ældre generation har ikke set så megen vold i opvæksten, som den yngre, så de har nogle forsvarsmekanismer og andre erfaringer, der forhindrer, at de tager til køkkenkniven eller revolveren for at løse problemerne.

Mere vold vi ser, mere tolerante bliver vi over for voldshandlinger og krige, som efterhånden synes at være den eneste måde, at løse problemer på. Jeg er overbevist om, at for megen vold i fjernsynet, sammen med overdrivelse af dræbercomputerspil hos børn, bliver til handling hos nogle.

DR kommer tit med resultater fra undersøgelser. Findes der en undersøgelse, der viser, hvor mange mord DR sender om døgnet?

I andledning af, at jeg har betalt DR-LICENS, har jg et ønske.

SKULLE VI IKKE GIVE  "MINDRE VOLD" TIL HINANDEN

  

 

EU borgerinitiativ til basisindkomst

EU borgerinitiativ til basisindkomst

Skrevet af Karsten Lieberkind

Mandag, 11. februar 2013 09:50

Optællingen af stemmer til fordel for indførelse af basisindkomst i EU er i gang! Den 14. januar i år registrerede EU-kommissionen officielt det europæiske borgerinitiativ med titlen: Unconditional Basic Income (UBI) - Exploring a pathway towards emancipatory welfare conditions in the EU og med følgende undertekst (i oversættelse): Kommissionen opfordres til at at opmuntre til samarbejde mellem medlemsstaterne (iht. art. 156 i TFEU) med det formål at undersøge ubetinget basisindkomst som et muligt middel til forbedring af de respektive landes sociale sikringssystemer. Initiativets overordnede målsætning beskrives med disse ord: I det lange løb er formålet at tilbyde hvert eneste individ i EU en ubetinget ret til at få sine materielle behov dækket med henblik på at kunne leve et værdigt liv således som det er beskrevet i EU traktaterne, og til at give det mulighed for at deltage i samfundslivet. På kort sigt skal EU understøtte pilotprojekter (art. 156 TFEU) og studiet af forskellige modeller for ubetinget basisindkomst (EP resolution 2010/2039(INI) §44). Det europæiske borgerinitiativ er en særlig mulighed EU-borgerne har for at komme til orde gennem et mere direkte demokrati som beskrevet her i EU parlamentets egne ord: Fra den 1. april 2012 har unionsborgerne et helt nyt værktøj, så de kan deltage i udformningen af EU-politik. Borgerinitiativet, der er indført ved Lissabontraktaten, indebærer, at en million borgere fra mindst en fjerdedel af EU's medlemsstater kan opfordre Kommissionen til at foreslå lovgivning på områder, der falder inden for rammerne af dens beføjelser. Initiativtagerne til et borgerinitiativ – en borgerkomité bestående af mindst syv unionsborgere, der er bosat i mindst syv forskellige medlemsstater – har et år til at indsamle den nødvendige støtte. Herudover er der regler for hvor mange underskrifter der som minimum skal være fra hvert land. Således kræves der 9750 underskrifter fra Danmark for at vi kan tælle med i beregningerne. På nuværende tidspunkt kan ikke alle lande underskrive erklæringen da oversættelserne af de enkelte landes formularer ikke er på plads. Det vil dog ske i den nærmeste fremtid og et link til den danske underskriftsside vil blive offentliggjort her på hjemmesiden. Det fremgår af det til initiativet medfølgende appendiks at borgere fra 15 forskellige EU-lande har medvirket til at stille forslaget. Initiativet har været længe undervejs. Allerede den 27. april 2012 blev det konstitueret i Bruxelles af en række EU-borgere og senere forelagt EU-kommissionen, som dog afviste det i september 2012 med den begrundelse at kommissionen ikke havde den nødvendige kompetence til at behandle spørgsmålet. Nu er det imidlertid en realitet, og vi kan blot vente på at online underskriftsindsamlingen for alle EU-lande bliver etableret eller certificeret, hvilket skulle ske i løbet af februar. Borgerinitiativet hviler på en definition af basisindkomst som kan sammenfattes under fire kriterier. Basisindkomsten skal være: Universel: Basisindkomst er for alle EU-borgere uanset køn, alder, erhverv og bopæl. 2.    Individuel: Basisindkomsten tildeles ud fra et individualprincip, ikke ud fra familiemæssige tilhørsforhold, ægteskabelig status eller lignende. 3.    Ubetinget: Der må ikke knyttes nogen betingelser til den, det være sig modydelser i form af arbejde, krav om deltagelse i lokalsamfundene eller i kønsspecifikke roller. 4.    Tilstrækkelig: Man skal kunne leve af den, beskedent måske, men nok til at kunne leve uden direkte fattigdom og med overskud til at kunne deltage i samfundslivet. Dette niveau er beregnet til at være 60 procent af medianindkomsten for det pågældende land. Det understreges at basisindkomst skal ses som en videreførelse af ånden i velfærdsstaten væk fra en stat baseret på kompenserende lappeløsninger til et reelt grundlag ud fra hvilket mennesker kan handle i frihed. I begrundelsen for initiativet hedder det endvidere at en ubetinget og universel basisindkomst vil medvirke til at begrænse fattigdom, social udstødelse og klientgørelse i EU-landene, som for tiden er hårdt ramt af arbejdsløshed, og hvis sociale sikkerhedsnet er utilstrækkelige pga. for lave ydelser eller de mange betingelser der er knyttet til dem. Derudover vil en basisindkomst understøtte borgernes deltagelse i det politiske liv gennem den frihed og uafhængighed der opnås gennem et sikret materielt grundlag. Den vil også knytte EU-borgerne mere til Unionen i kraft af den solidaritet som er selve essensen af idéen med basisindkomst. I EU-traktatens afsnit 1, artikel 2 om Unionens værdier hedder det: Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd. En ubetinget og universel basisindkomst opfylder disse kriterier bedre end nogen anden ordning, idet den sikrer reel ligestilling mellem borgerne, reel frihed og større mulighed for demokratisk deltagelse. Og samme sted, artikel 3: 3. Unionen opretter et indre marked. Den arbejder for en bæredygtig udvikling i Europa baseret på en afbalanceret økonomisk vækst og prisstabilitet, en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, og et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten. Den fremmer videnskabelige og teknologiske fremskridt. Den bekæmper social udstødelse og forskelsbehandling og fremmer social retfærdighed og beskyttelse, ligestilling mellem kvinder og mænd, solidaritet mellem generationerne og beskyttelse af børns rettigheder. Den fremmer økonomisk, social og territorial samhørighed og solidaritet mellem medlemsstaterne. Den respekterer medlemsstaternes rige kulturelle og sproglige mangfoldighed og sikrer, at den europæiske kulturarv beskyttes og udvikles. En ubetinget basisindkomst vil lette indslusningen på arbejdsmarkedet og fordelingen af arbejdstimer på flere hænder, hvilket vil kunne føre til fuld beskæftigelse, om end i en anden forstand end tidligere. Gennem en svækkelse af lønarbejdets monopolstatus vil risikoen for social udstødelse blive kraftigt reduceret. Basisindkomst vil føre til inklusion frem for det nuværende systems eksklusion. Også EU's mål om solidaritet mellem generationerne vil lettere kunne opfyldes da basisindkomst ikke har de indbyggede grænser og barrierer mellem forskellige grupper i befolkningen som er så karakteristisk for samfund i hvilket lønarbejdet har paradigmatisk karakter. I et EU-perspektiv kan basisindkomst ses som opfyldelsen af nogle af de mest fundamentale målsætninger for Unionen. I chartret om de grundlæggende rettigheder for borgere i Unionen hedder det i artikel 1: Menneskelig værdighed Den menneskelige værdighed er ukrænkelig. Den skal respekteres og beskyttes. Den officielle udlægning af denne artikel er: "Et menneskes værdighed er ikke alene en grundlæggende rettighed i sig selv, men er selve fundamentet for de grundlæggende rettigheder". Basisindkomst giver mennesker deres værdighed tilbage. For værdighed trives kun i frihed, og friheden er først reel når den er ubetinget. Og videre, i artikel 2: Ret til livet Ethvert menneske har ret til livet Hvis denne artikel skal have nogen vægt, må ethvert menneske sikres et eksistensgrundlag som ikke kan være betinget af noget som helst eller have karakter af almisse, jf. artikel 1 om værdighed. og i artikel 6: Ret til frihed og sikkerhed Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed Ubetinget basisindkomst vil sikre individets frie valg af livsstil og være det ultimative sikkerhedsnet i tilfælde af sygdom og arbejdsløshed for mennesker som ikke har formået at sikre sig på anden måde. i artikel 15: Erhvervsfrihed og ret til at arbejde Enhver har ret til at arbejde og til at udøve et frit valgt eller accepteret erhverv. Her vil en ubetinget basisindkomst kunne sikre at borgeren ikke behøver at tage et arbejde i modstrid med sin overbevisning eller samvittighed. Individet skal have ret til et arbejde, men også ret til at sige nej. i artikel 21: Ikke-forskelsbehandling 1. Enhver forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder, seksuel orientering eller ethvert andet forhold er forbudt. 2. Inden for traktaternes anvendelsesområde og med forbehold af deres særlige bestemmelser er enhver forskelsbehandling på grund af nationalitet forbudt. Ubetinget basisindkomst vil være et stort skridt på vejen i retning af at sikre ligestilling og individets autonomi og ukrænkelighed. og i artikel 34: Social sikring og social bistand 1. Unionen anerkender og respekterer retten til adgang til sociale sikringsydelser og sociale tjene­ster, f.eks. i tilfælde af graviditet og barsel, sygdom, arbejdsulykker, plejebehov eller alderdom samt i tilfælde af arbejdsløshed, efter de regler, der er fastsat i EU-retten og national lovgivning og praksis. 2. Enhver, der har bopæl og bevæger sig lovligt inden for Unionens område, har ret til sociale sikringsydelser og sociale fordele i overensstemmelse med EU-retten og national lovgivning og praksis. 3. For at bekæmpe social udstødelse og fattigdom anerkender og respekterer Unionen retten til social bistand og boligstøtte, der skal sikre en værdig tilværelse for alle, der ikke har tilstrækkelige midler, efter de bestemmelser, der er fastsat i EU-retten og national lovgivning og praksis. Den ubetingede basisindkomst skal ses som et eksistensminimum og ikke som en erstatning for enhver form for velfærdsydelse. Men til forskel fra andre, behovsbestemte ydelser er den ikke ledsaget af samme stigmatisering eller vurdering af borgeren. Det var hovedpunkterne i begrundelsen for dette ret skelsættende europæiske borgerinitiativ. Der skal nu i løbet af det næste års tid samles 1 million underskrifter for at forslaget kan blive taget op af EU-kommissionen og i sidste ende komme i høring i parlamentet. Det lyder af meget, men i forhold til et samlet befolkningstal på over 500 millioner i EU burde det ikke være urealistisk at opnå en sådan tilslutning.