Frokostpausen - 90årig tradition

Når arbejdsgivere begynder at sætte spørgsmål ved, og nogle prøver på at fjerne den 90årige tradition, for betalt frokostpause, så er der direkte talen om lønnedgang for de arbejdsområder, det rammer.

Derfor er det et naturligt krav for arbejdstagerne, at få denne tradition indskrevet i overenskomsten.

 Når medierne fortæller, at dette spørgsmål ikke handler om lønnen, må det være fordi, de ikke har forstået sammenhængen, eller at de har valgt side?

Kathrina Jensen 95 ár

                 

Ì dag verður fastir mín, Kathrina Jensen á Toftum 95 ár. Hon hevur verið á Ellisheiminum í Rúnavík seinastu árini, er ikki so birg longur og liggur nú mest í songini. Tá fastur helt 80 ára føðingardag á Svangagarði fyri 15 árum síðani, helt eg hesa røðu fyri henni.

Góða fastur!

Halvfjersenstyve er støvets år. Firsenstyve en kæmpe når. Eg haldi, at tú ert ein kempa. Tú situr her 80 ára gomul við rankum ryggi. Tú hevur altíð duga at rætt ryggin, eisini tá tað hevur gingið ímóti. Kanska er tað ikki av tilvild, at tú ert fødd sjálvan kvinnudagin.

8. mars í 1910 var ein kvinnuráðstevna hildin í Keypmannahavn. Ein av drívmegini í hesum tiltaki var týska stríðskvinnan Clata Zetkin.

Eftir hennara uppskoti varð viðtikið, at gera 8. mars til “Altjóða kvinnudag”. Hesin dagur hevur síðani verið nýttur til at vísa á ójavna og krevja javnrættindi millum kynini.

Hetta stríð var byrjað longu í 19. øld.  Nógv var  stríðast fyri. T.d. høvdu kvinnur ikki rætt til at eiga ogn. Ikki rætt til at verða embætisfólk. Tær høvdu ikki rætt til framhaldandi skúlagognd. Kvinnulønin var láturliga lítil. T.d. var orðið  “arbeiðskonuløn” eitt orðatak, um vánaligastu løn hjá monnum.

So við og við hevur  stríðið givið nøkur úrslit. Fyrst fingu tær ógiftu kvinnurnar loyvi at eiga ogn.  Í 1874 sluppu tær fyrstu á studentaskúla. Í 1885 fekk fyrsti kvinnuligi læknin útbúgving. Í 1880´unum fingu nógvar kvinnur  læraraútbúgving. Í 1904 sluppu tær eisini at lesa teologi ella til prest.

Í 1903 fingu kvinnur vælrætt til meinigheitsráðini. Í 1909 fingu tær rætt til at velja til kommunustýrini og apríl 1915 viðtóku Ríkisdagurin og Fólkatingið í Danmark, at kvinnur skuldu hava vælrætt til hesi ting, og sum rosinan í pylsuendanum  fingu kvinnur og menn í Føroyum í seinnu helvt av 1970´unum, somu løn fyri sama arbeiði.

Sjálvt um rættindi til útbúgving formliga vóru viðtikin, so er tað kanska ikki fyrr enn nú við 1000-ára skiftið, at hetta eru sjálvsøgd rættindi her hjá okkum. Eg veit, at tú ert ein av teimum kvinnum, sum í ungum døgum droymdi um at fáa eina útbúgving. Pápi tín var dugnaligur skipari, so hevði tú ikki verið fyri tí vanlagnu, at missa hann so tíðliga, kann eg gott ímynda mær, at tú hevði havt lært til okkurt. Tú hevur fortalt mær, at tú ætlaði at læra til jarðamóður.

Tú eigur sjey børn, tvær gentir og fimm dreingir, og óttin fyri at missa enn meira á sjónum, enn tit longu høvdu mist, og so aftur ein druknivanlukka, har tríggir skúladreingir druknaðu á Toftavatni, so var nóg mikið. Tú setti í gongd eina undirskriftarinnsavning, fyri at fáa gjørdan ein svimjuhyl í bygdini.

Fastur, tú vart ein av mínum fyrimyndum, tá eg var barn. Mær dámdi so væl og eg kendi meg altíð vælkomna Heima á Heyggi. Mær dámdi so væl, tá tú fortaldi um mammu tína, ommu mín, sum eg ikki hevði kent. 

Eisini var eg stolt av, at Elisandur var gubbi mín.

Hesin stóri prúði róligi maðurin, sum onki misti, um hann vaskaði upp, bant skóleistar ella las cowboybøkur. Hann, sum Magnus Dam Jacobsen skrivaði um í bókini, Í Grønlandi við Kongshavn, at hann var risin umborð, bæði likamliga og andaliga.

Eg vil siga tær takk fyri góð minnir, nógvar góðar løtur Heimi á Heyggi og eg skal heilsa frá Ragnari manni mínum, at frá fyrstu ferð hann sá teg, visti hann, at tú vart eitt skilafólk, og tá tú helt fyri, at Fidel Castro var ein klókur maður, so vaks virðingin enn meira.

Vit ynskja tær hajrtaliga tillukku við 80-ára degnum og nógv góð ár framyvir.

.

Socialdemokratiets opportunisme

 

                                           Mette og Helle

Socialdemokraterne må siges at være verdens største opportunister. For at overgå DF og de andre nationalistiske partier, har de tilegnet sig en skjult raceteori, der deler mennesker op i  "dem med vesterlandsk baggrund og dem med ikke vesterlandsk baggrund".  

Socialdemokraterne ligeglade med de syge og arbejdsløse

Ødelæggelsen af det sociale system gennem det, de kalder for sociale reformer, blev efter ordre fra EU for overholdelse af Bugetloven, gennemført med Helle Thorning som statsminister, Mette Frederiksen som beskæftigelsesminister og med SF´s støtte. Dette er hovedårsagen  til de mange skuffede arbejdsløse, slidte og syge i Danmark, der ikke får den hjælp, som de havde regnet med, og havde betalt for. Socialdemokratiet går ind for og er en af støtterne af Finanspagten og Bugetloven. Derfor kan Mette ikke love nogle forbedringer i det sociale systen efter et valg. Socialdemokraterne har sammen med andre partier bundet Danmark til disse forordninger, som går ud på, mere privatisering, nedskæring af den offentlige sektor og begrænsning af de offentlige finanser.

Effektiv afledningsmanøvre

Dette sammen med flygtningestrømmen, opstået p.g.a. vesterlandsk startede krige, mordet på Gadaffi og klimaproblemer, gør det attraktivt for politikerne at bruge den gamle "syndebuksmetode", "det er udlændinge med ikke vesterlandsk baggrund, som de retter fokus imod, og som skal udelukkes, fordi " Mette skal passe på Danmark"?

Ikke et ord om politikkernes rolle i det onde spil, der forgår i verden i dag. Danmarks rolle som vedhæng til USA i Irakkrigen, Afganistan, Syrien, Libyen og nu oprustning mod Rusland.

Ikke et ord om uligheden

Det kan være at denne politik, som USA´s stikirenddreng, giver ordrer til en del af det danske erhvervsliv, men hvad med bagsiden af medaljen. Hvad med de unge soldater, der udsættes for fysisk og psykisk lemlæstelse og i værste fald skal dø for "fædrelandet", hvad med de ødelagte stater, som flytningerne kommer fra.

Hvad med  EU´s finanspagt, med dens krav om privatisering, nedskæring af den offentlige sektor og begrænsning af de offentlige finanser. Eu´s hensigt er at gøre den til lov i 2018. Så bliver der ingen vej tilbage.

Og hvad vil Mette gøre ved den voksende ulighed?

Vi skal ikke have flygtninge med ikke vesterlandsk baggrund

Disse spørgsmål ser ikke ud til, at have nogen betydning for Socialdemokratiet. For at vælgerne ikke skal beskæftige sig med disse for dem, meget vigtige problemer, skal de i stedet med taknemmelighed vælge Mette, fordi hun vil "passe på Danmark", ved at gentage i det uendelige: "Vi skal ikke have flygtninge med ikke vesterlandsk baggrund"

At fire, fem specialister forklarede, at Mettes planer ikke kan gennemføres, kunne ikke rokke ved Mettes standpunkt. Det er også ligemeget, om forslaget kan realiseres. Det vigtigste er, at frygten for de fremmede vil give stemmer til liste A.

foto:JP

Roknistykkið um almennu lønirnar

Roknistykkið um hvat almennu lønirnar kosta landskassanum.

Okkum verður billa inn, at tær almennu lønirnar kosta so og so nógv, men tað verður ongantíð nevnt, hvussu stórur partur av lønini bara vendir á kontoini, áðrenn krónurnar fara aftur í lands- og kommunukassan.
Roknistykkið um almennu lønirnar
Dømi:
løn um mðr................................................20.000 kr
skattur 35 pct,...............................................7.000 kr
eftir at brúka...............................................13.000 kr
Av hesum 13.000 kr fær landskassin
20% í MVG..................................................2.600 kr
eftir av lønini.............................................10.400 kr

Verðunliga útreiðslan hjá landskassanum fyri eina løn,
ið ljóðar upp á 20.000 kr, er .......................10.400 kr

So rætta útreiðslan er uml. helvtina av tí, ið sagt verður.
                                 

Gaza

 

On this day 17 years ago, 14 year old Faris Odeh, was killed by israeli occupation forces while challenging an israeli tank in Gaza, Faris has become an icon among Palestinians for his fearless resistance of israeli apartheid

Demokratiets vogter på Malta dræbt.

                                          Daphne Caruana Galizia,

En af Maltas mest fremtrædende efterforskningsjournalister, Daphne Caruana Galizia, 
er blevet dræbt.

Det har meget lille interesse i de danske publicservice medier, der plejer at rydde  sendefladerne, når der sker den slags terror. 

Jeg har heller ikke hørt om telegrammer og medlidenheds beskeder fra statsministeren eller andre offentlige personer.

Er det korrupte Europa fredet, og skal drab på en kritisk journalist bare negligeres.  

Daphne Caruana Galizia kæmpede mod korruption og for retfærdighed i vores 
demokratiske verden, men det ser ikke ud til at have den store betydning for vores medier.

Tak  Daphne Caruana Galizia, for det arbejde du gjorde. Håber, at du bliver forbillede for andre journalister, der arbejder for demokratiet i vores ulige korrupte verden.

Forsvarsforliget 2017 – ti positive punkter, af Jan Øberg

https://janoberg.me/2017/10/11/forsvarsforliget-2017-ti-positive-punkter/

                            Jan Øberg

Nogle uafhængige perspektiver nu forsvarsministeren og statsministeren lige har fremlagt regeringens oplæg til nyt forsvarsforlig.

Modsat hvad stort set alle politikere og medier – og også forsvarseksperter – synes at tro handler forsvar ikke kun om våben, soldater og budgetter. Det får man et klart indtryk af ved præsentationen i dag af regeringens oplæg.
I vort komplekse samfund og den globaliserende verden hører tanken om at forsvar, sikkerhed og – den meget bredere – fred kan opnås ved brug af kun militære midler fortiden til.

Det samme gælder idéen om offensivitet – fordi den per definition opleves som en trussel hos ”de andre” og idéen om at det er meningsfuldt at se på sit eget land isoleret.
Konceptet om national sikkerhed med militære midler vil blive noget studerende i statskundskab kan more sig over i fremtidens lærebogsafnsit om teoriudvikling.
 
En konstruktiv debat
En konstruktiv debat og et relevant forlig tager udgangspunkt i hvad der truer et samfund (ikke kun territorium)som det danske i den ene ende og hvad der foregår i den globaliserende verden i den anden.
Den ser slet ikke kun på trusler men også på hvor man kan gøre en konstruktiv indsats for en bedre fremtid – for os selv og for de andre.
For vi er fælles om verden. Danmark og danskerne kan ikke få det bedre hvis andre får det værre eller oplever at dét, vi gør, forringer deres situation. Terror-problemet viser entydigt at når andre har det dårligt fordi de bliver udsat for andres krig, ja så rammer det også os selv.
Trusler kan være militære – herunder og i disse tider desværre også atomare – men de er i stigende grad civile – overlevelse, miljø, forfejlede krig med flygtningekonsekvenser, cyber, og gensidig propaganda, fake og fortiede nyheder. 

Man kan blive ved, det er et spændende spørgsmål, hvad der egentlig truer os. Og af og til burde man også kunne erkende, at vi selv har skabt truslerne.
Den evige relatering af fred til krig og militært forsvar og de evige argumenter for oprustning – uanset f.eks. at den gamle Kolde Krig ophørte fordi fjenden forsvandt – ja, den i sig selv er måske, ret beset, den største trussel af alle.
Hvad angår de militære har det i Danmark været en intellektuelt træt tradition at se sig blind på Rusland. Unge mediemennesker og andre, der ikke var så gamle den gang, tror på at det altsammen har at gøre med den fæle Putin. Med virkeligheden har det ringe at gøre.
Det var måske relevant under den første kolde krig hvor Warszawapagtens (WP) militære udgifter udgjorde omkring 70-75% af NATOs. Idag er Rusland ét land og NATO har ekspanderet – imod alle løfter til Gorbachev i sin tid – til hele 29, heraf 10 tidligere WP lande.
Ruslands militære udgifter er 8% af NATO.
NATO er de facto ekstremt overlegen. Ruslands eneste overlegenhed er atomvåbnene – og dem er verden nu (med undtagelse af atomstaterne selv) enige om skal afskaffes.
Hvordan Danmark skal bidrag til dette etiske og folkeretsligt gode mål står der forresten ikke noget om i regeringens oplæg.
 
Mange tror, at man først laver en objektiv analyse af trusler og så bygger et forsvar. Det er forkert. I stedet kører der et militært-industrielt kompleks som via medier og politik og eksperter opfinder mere eller mindre troværdige trusselsbilleder, der kan legitimere den evige oprustning/militarisering.
Man vælger sine trusler og alle trusler er tilpassede – store nok til at være frygtindgydende, små nok til at man trods alt som lille land kan gøre noget mod dem.
Det er meget vigtigt at man ikke bygger forsvar og sikkerhed på fortidens standardforestillinger men på en mangesidet, fordoms- og propagandafri analyse, der vejer forskellige trusler og scenarier og deres sandsynlighed på en balanceret måde.
Og hvad angår den eller dem, man kommer frem til er truende er det første spørgsmål ikke: Og hvordan kan vi så true dem endnu endnu mere?
 
Det er at spørge hvordan kan vi snakke sammen på en sådan måde, at vi begge reducerer oplevelsen af at være truet. Det er det, der kaldes diplomati, konflikthånftering og fælles sikkerhed.
Og det er den eneste – den eneste – der er mulig i dagens Danmark, Norden, Europa og verden.
Den tid er forbi hvor én side eller aktør har overherredømme og kan eller bør diktere andres vilkår og politik. Det er derfor USA, NATO og Vesten i iøjnefaldende grad mister magt, respektabilitet og legitimitet i resten af verdens øjne.
Dette sagt, hvad har man i princippet for redskaber at spille med som et lille land i dagens – og især fremtidens – verden?
1. En vis goodwill ude i den store verden (selvom Danmark har været bombenation igen og igen siden 1999 og været besættelsesmagt i Irak, der stort set har været den mest ødelæggende krig i moderne tid).
2. Kapacitet til at analysere en tidlig varsling af situationer hvor konflikter kan blive til vold – de to er ikke det samme. Altså voldsforebyggelse.
3. Diplomati – herunder stærk og konstant promovering af FN og folkerette i enhver situation – og at man selv og ens allierede har rene hænder.
4. Mægling og facilitering af møder mellem konfliktparter udenfor mediernes lys.
5. Økonomiske midler – økonomisk beredskab, diversificeret handel, og at se til at man ikke er stærkt afhængig af én eller nogle få men støtter sig på mange.
6. Civilforsvar.
7. Ikkevoldsforsvar – især det tilfælde at man bliver besat af en overlegen magt.
8. Bred civil og militær forsknings– og udredningskapacitet.
9. At tænke selvstændigt og til nytte for andre, som f.eks. Schweiz.
På de fleste af disse områder er Danmark meget svagt – det er derfor militære perspektiver dominere.
 
I disse år må man nok lægge et 10. redskab til – en vision i pagt med tidens tegn og tendenser. Og det er naturligvis kontroversielt at sige i forhold til kredse, der ikke har lyst til at høre det:
a) Vestverden som helhed i årene fremover vil få relativt mindre magt;
b) USAs imperium (ikke landet men imperiet, verdensdominansen) og NATO vil blive opløst;
c) verdensordenen vil blive stærkt multipolær og samarbejdende i stedet for konfrontativ og
d) krigen som sådan – eller truslen om den – som det vigtigste de facto middel i international politik vil falde væk når USA’s imperium falder.
At USA vil gå ned som verdens og historiens absolut stærkeste militærmagt og at andre magtkriterier vil vinde frem kan man læse i militære rapporter og fremtidsforskning i amerikanske konservative tænketanke.
Og langt de fleste andre indikatorer peger i dén retning i et makrohistorisk perspektiv. Alle imperier i historien er gået ned, senest Sovjetunionen. Det er uden for enhver tvivl at det næste – og historiens sidste – vil blive USAs imperium.
Man kan selvsagt være mere eller mindre enig i disse forudsigelser.
Det triste er at der ikke engang foretages ordenlige scenarier af fremtidens verden i forsvarsforliget; dér fokuseres der kun på militært relaterede ting og penge.
Og hvis man ikke tænker selv om fremtiden kan man ikke navigere i den. I bedste fald kan man så bare følge efter ”de andre” – i dette tilfælde USA og NATO. Og så vil man selv falde.
Dét turde være uforeneligt med tanken om sikkerhed. At bruge USA og NATO som målestok – som både stats- og forsvarsministeren gjorde ved præsentationen – og tilfredsstille deres ønsker mere end verdens er kortsigtet i en grad der er usædvanlig for selv politikeres planlægningshorisont.
Det 10. punkt er derfor dette:
Hold dig gode venner med USA og NATO men udvikl successivt en politik som satser betydelige intellektuelle og andre resourcer på at skabe helt nye relationer i og til EU, Mellemøsten og Asien, til BRICS-landene og til de nye Silkevejsprojekter, der vil omkalfatre verden.

Silkevejsprojekterne – som de fleste ikke engang har hørt om i vore medier – vil skabe en verden der er horisontal, byggende på infrastruktur-udvikling, hurtig kommunikation mellem et flertal af verdens lande og majoriteten af dens mennesker, på uddannelse og kultur.
Faktisk er Silkevejsprojekterne ikke bare verdens største men formentlig også det, der på den lange bane og som vision kan bidrage til en reelt fredeligere, mindre militaristisk verden.
Der er tale om en ny verdensorden hvor Vestverden vil spille en ganske anden og mindre rolle end i dag.
Forsvarsminister Hjort Frederiksen har selv under høringer i udvalget erkendt at han ikke er ekspert vedrørende forsvarspolitik; det er ærligt men også bekymringsvækkende.
Men når han derpå siger at han derfor lytter til to kilder – det danske forsvar hjemme og NATO ude – og kun til disse to, ja så bør alle røde lamper blinke.
Det forsvarsforlig, der lægges frem i dag, er ude af trit med tiden og verden.
Måske kan man sammenfatte det hele derhen at den eneste oprustning, der er brug for i Danmark er intellektuel. Og det, der er brug for er om-rustning – en omstilling til en ganske anden diskussion om vor egen og verdens fælles sikkerhed.
Det ville være klogt at tage den diskussion nu og ikke først når USAs imperium og NATO er faldet sammen.
For da vil Danmark være ilde stedt med den nuværende forsvars- og forligstænkning.

Share this: