Argument 11 og 12 for basisindkomst

Gode argumenter for basisindkomst

11. Basisindkomst sikrer den enkeltes VÆRDIGHED. Modsat andre former for offentlig velfærd og privat godgørenhed er den enkelte helt fri for underdanighed og stempling. Når basisindkomsten er en ydelse, alle har ret til, er der ingen, der skal stå med hatten i hånden over for en sagsbehandler. Enhver er her sin egen herre.

12. Basisindkomst er en videreudvikling af demokratiet.
Basisindkomst er den næste store udvikling af demokratiet, efter ytringsfriheden, valgretten og menneskerettighederne. Med en grundlæggende økonomisk rettighed i form af en basisindkomst kan samfundet bevæge sig fra et økonomisk domineret lønarbejdssamfund til et demokratisk borgersamfund.

Hvis økonomer og politikere påstår, at samfundet ikke har råd til basisindkomst, så tro dem ikke, for samfundet HAR råd til det. For det første er det allerede en kendsgerning, at alle i et moderne samfund er sikret et eksistensminimum (omend på andre betingelser end en ubetinget basisindkomst), og for det andet er de økonomiske modeller, som politikerne støtter sig til, ikke naturlove. De er lavet af mennesker ud fra nogle bestemte grundprincipper og synspunkter. Hvis økonomerne ville, kunne de bruge deres faglige dygtighed til at udvikle andre økonomiske modeller ud fra andre grundprincipper.

Læs mere:

www.basisindkomst.dk   og på facebook: BIEN Danmark - borgerløn, basisindkomst

Argument 9 og 10 for basisindkomst

Gode argumenter for basisindkomst

9. Basisindkomst fremmer det bedste i liberalismen: FRIHED. Den enkelte vil få større frihed end nu til at udfolde sig og forbedre sin situation.

10. Basisindkomst fremmer det bedste i socialismen: TRYGHED. De svage bliver beskyttet af fællesskabet, og de bliver det på en måde, som ikke er ydmygende, fordi basisindkomsten er et simpelt retskrav.

Hvis økonomer og politikere påstår, at samfundet ikke har råd til basisindkomst, så tro dem ikke, for samfundet HAR råd til det. For det første er det allerede en kendsgerning, at alle i et moderne samfund er sikret et eksistensminimum (omend på andre betingelser end en ubetinget basisindkomst), og for det andet er de økonomiske modeller, som politikerne støtter sig til, ikke naturlove. De er lavet af mennesker ud fra nogle bestemte grundprincipper og synspunkter. Hvis økonomerne ville, kunne de bruge deres faglige dygtighed til at udvikle andre økonomiske modeller ud fra andre grundprincipper.

Læs mere:

www.basisindkomst.dk

Argument 7 og 8 for basisindkomst

Gode argumenter for basisindkomst

7. Iværksættere og initiativrige mennesker vil få det lettere. Det bliver muligt for flere at starte en virksomhed og forsøge at få noget nyt sat i gang, når man ved, at man har et økonomisk sikkerhedsnet, og når man er fri for et omfattende bureaukrati at forholde sig til.

8. Kunstnere, forfattere og musikere får bedre muligheder for at koncentrere sig om deres kunst. Kunststøtteordninger kan afskaffes og med dem den gensidige misundelse, klikedannelse, anklager om indspisthed og smagsdommeri, der plager de kunstneriske miljøer.

Hvis økonomer og politikere påstår, at samfundet ikke har råd til basisindkomst, så tro dem ikke, for samfundet HAR råd til det. For det første er det allerede en kendsgerning, at alle i et moderne samfund er sikret et eksistensminimum (omend på andre betingelser end en ubetinget basisindkomst), og for det andet er de økonomiske modeller, som politikerne støtter sig til, ikke naturlove. De er lavet af mennesker ud fra nogle bestemte grundprincipper og synspunkter. Hvis økonomerne ville, kunne de bruge deres faglige dygtighed til at udvikle andre økonomiske modeller ud fra andre grundprincipper.

Læs mere:

www.basisindkomst.dk

Argument 5 og 6 for basisindkomst

Gode argumenter for basisindkomst

5. Bureaukratiet kan skæres kraftigt ned, når alle får den samme grundydelse. En masse sagsbehandling, kontrol og aktiveringsanstrengelser bliver overflødiggjort, og samfundet kan anvende disse betydelige ressourcer på noget mere produktivt og nødvendigt som f.eks. undervisning, pleje og reelt socialt arbejde.

6. Alle får frihed til at tilrettelægge deres liv med perioder af orlov, hvad den så end skal bruges til. Pauser, der kan give den enkelte og familier tid for penge. Det vil nedsætte forekomsten af stress og depressioner, give forhøjet livskvalitet, og samfundet vil spare store summer.

Hvis økonomer og politikere påstår, at samfundet ikke har råd til basisindkomst, så tro dem ikke, for samfundet HAR råd til det. For det første er det allerede en kendsgerning, at alle i et moderne samfund er sikret et eksistensminimum (omend på andre betingelser end en ubetinget basisindkomst), og for det andet er de økonomiske modeller, som politikerne støtter sig til, ikke naturlove. De er lavet af mennesker ud fra nogle bestemte grundprincipper og synspunkter. Hvis økonomerne ville, kunne de bruge deres faglige dygtighed til at udvikle andre økonomiske modeller ud fra andre grundprincipper.

Læs mere:

www.basisindkomst.dk

Betaler maskiner skat?

Rationaliseringen og det effektive arbejde gavner kun nogle få. F.eks. det, som 50-100 mennesker lavede før, laves nu af et par maskiner. De fyrede 100 arbejdere betalte både skat og andre ydelser til stat- og kommune. Maskiner betaler ikke skat, og klynken og jamren fra erhvervslivet, hvis de skal betale et par kroner i skat, dem kender vi meget godt. Hvis en maskine gør arbejde for 100 personer, skulle virksomheden betale skat svarende til 100 personers arbejde, som er det, staten kommer til at miste.

Argumenter 4 for basisindkomst

Gode argumenter for basisindkomst

4. Man kan undgå socialt bedrageri og kassetænkning i vidt omfang, når alle har ret til en fast ydelse uden betingelser. Så undgår man en masse kontrol, mistænkeliggørelse og naboangiveri, og man undgår, at socialrådgivere og andre kommunalt ansatte skal nedlade sig til at være vindueskiggere og dyneløftere.

Hvis økonomer og politikere påstår, at samfundet ikke har råd til basisindkomst, så tro dem ikke, for samfundet HAR råd til det. For det første er det allerede en kendsgerning, at alle i et moderne samfund er sikret et eksistensminimum (omend på andre betingelser end en ubetinget basisindkomst), og for det andet er de økonomiske modeller, som politikerne støtter sig til, ikke naturlove. De er lavet af mennesker ud fra nogle bestemte grundprincipper og synspunkter. Hvis økonomerne ville, kunne de bruge deres faglige dygtighed til at udvikle andre økonomiske modeller ud fra andre grundprincipper.

Læs mere:

www.basisindkomst.dk

Pengesystemet, et pyramidespil