Johild Jacobsen 83 àr

                                 Í dag fyllir vermóðir mín, Johild Jacobsen, 83 ár

                                                    

                                       

Johild er røsk, og hóast eyguni bila og hon sær illa,

so klárar hon seg sjálva uttan hjálp.

Vit onnur í familjuni verða ofta  boðin til døgurða,

og ikki er talingur um t.d. at hjálpa til við at vaska upp.

“Tað klári eg sjálv”, sigur hon. “Eg veit hvar alt stendur

í húsinum, so tað er onki stríð við at finna tingini og at seta tey upp á pláss aftur.”

Hetta ger, at vit ikki rættuliga skilja, hvussu illa hon sær, og verða kløkk, 

tá hon kann siga: "eg síggi ikki rættuliga anlitini á tykkum."

                      

                    Ragnar er vælstillaður við troyggjum frá mammu síni.

Og Johild hon bindur!

Ikki tær fínu mynstrutu troyggjurnar longur men kortini, jólagávurnar vit fáa frá Johild, teimum feilar onki. Sum altíð frá Johild´sa hond, tey fínastu og snøggastu pløggini, og eitt ótal av hosum, turrukløðum og teppum eru farin til Rumenia.

“Hetta hevði eg ikki kunna gjørt uttan Emmu”, sigur hon.

Johild hevur eina góða vinkonu, sum eitur Emma. Næstan hvønn morgun um 10-tíðina kemur Emma at vitja. Hon hyggur at tí, ið bundi var dagin fyri, og tekur eyguni uppaftur, um nakað eyga skuldi veri mist. Tað var ikki gott, tá Emma herfyri gjørdist álvarsliag sjúk, men tíbetur hevur Emma tað betri nú.

Góða Johild!  Hjartaliga tillukku við føðingardegnum.

C-vitamins indflydelse på blodsukkerbalancen

I den sidste tid er det gået op for mig, at en stor del af min omgangskreds har diabetes. Det har nok noget med alderen at gør. Jeg er blevet ældre og det samme er min bekedskabkreds.

Derfor noget om diabetes:

 http://www.mayday-info.dk/diabetes-og-lavt-blodsukker.aspx

Diabetes og lavt blodsukker

Interessen for C-vitamins indflydelse på blodsukkerbalancen er af meget gammel dato. I 1934 havde man erkendt, at C-vitaminmangel hos de inaktiverede de insulinproducerende celler i bugspytkirtlens langerhanske øer.

To år senere - kort efter vitaminets endelige identificering og isolering - forelå da også en anden rapport om, hvordan eksperimentalt frembragt C-vitaminmangel hos marsvin medførte diabetes (1). Det følgende år påviste man, at marsvin med C-vitaminmangel var ude af stand til at omdanne sukker til glykogen og oplagre det i leveren; men at de genvandt denne evne, såsnart de modtog tilstrækkelige askorbinsyretilskud.

Samme år konstaterede man også, vitaminet kunne nedsætte insulinbehovet hos insulinafhængige diabetikere. Man viste samtidig, at det ikke påvirkede glukosestofskiftet hos ikke-diabetikere eller ikke-insulinafhængige diabetiske patienter.

Et par år senere fattede en dansk læge, Palle Hjorth, ved Kommunehospitalet i København interesse for emnet og besluttede efter et omhyggeligt studium af den allerede eksisterende litteratur ved selvsyn at observere, om tilskud af C-vitamin til patienter med lavt plasmaaskorbinsyre ville have nogen indflydelse på deres glukosetolerance. Han konstaterede da, at optagelsen af kulhydrater forbedredes af et kraftigt tilskud af C-vitamin. Lægen Ole Sylvest fra De Gamles By i København undersøgte i 1940'erne på sine diabetiske patienter virkningen af intravenøse injektioner på 2 til 1 gram C-vitamin. Han konkluderede, at behandlingen i de fleste tilfælde havde sænket blodsukkeret.

En anden dansk læge, Knud Secher, der arbejdede på Bispebjerg Hospital, påpegede, at meget høje diabetiske blodsukkerkoncentrationer hos patienter med C-vitaminmangel kunne normaliseres ved hjælp af askorbinsyretilskud. Han hævdede, at enhver bedømmelse af et blodsukkerbillede krævede en samtidig vurdering af patientens C-vitaminstatus (1).

Senere har undersøgelser, der involverede meget store grupper og brede tidsrammer, bekræftet et sammenhæng mellem lavt plasmaaskorbin og ubalanceret blodsukker - enten for lavt - hypoglycemia - eller for højt - hyperglycemia/diabetes.

Alle ved vi, at diabetes for det meste - 90% - er aldersrelateret - derfor betegnelsen aldersdiabetes. Spørgsmålet er, om aldersfaktoren er årsagsfaktoren, eller længere tids marginal C-vitaminmangel er en mere sandsynlig årsagsfaktor. Noget kunne tyde på, at personer med en kontinuerlig høj koncentration af askorbinsyre i vævene ejer en hel eller delvis beskyttelse mod aldersdiabetes.

Forskningen fortsatte op gennem 40'erne og 50'erne med de lidt forvirrende resultater karakteristiske for disse ti år, forårsaget af forsøgsmodeller med for lave doseringer og for snævre tidsrammer.

I 60'erne erkendte man, at C-vitaminmangel øgede optagelsen af simple sukkerstoffer fra tarmen; en situation, der selvfølgelig i første række kunne være meget belastende for diabetikere. C-vitamintilskud normaliserede imidlertid hurtigt denne funktion.

Besynderligt er det at skulle konstatere, at de meget omfattende og centrale erkendelser vedrørende sammenhængen mellem diabetes, kavt blodsukker og C-vitaminstofskifte efter den korte intense interesse i århundredets første halvdel ikke blev fulgt op af yderligere forskning.

Når det gælder behandlingen af diabetes, så samler interessen sig i vor tid selv indenfor den alternative behandlerfløj mere om andre nutrienter - i første række B-vitaminerne og visse mineraler som zink, magnesium og krom. C-vitamin er selvfølgelig indbygget i ethvert ernæringsterapeutisk behandlingsprogram. - Men i tilstrækkelig mængde?

Forsøg 2 til 10 gram - eller Cathcarts tarmtolerance metode!

(1) CHERASKIN, Emamuel: The Vitamin C Connection; Thorsons, 1983; ISBN 0-7225-0908-1.

Argument 11 og 12 for basisindkomst

Gode argumenter for basisindkomst

11. Basisindkomst sikrer den enkeltes VÆRDIGHED. Modsat andre former for offentlig velfærd og privat godgørenhed er den enkelte helt fri for underdanighed og stempling. Når basisindkomsten er en ydelse, alle har ret til, er der ingen, der skal stå med hatten i hånden over for en sagsbehandler. Enhver er her sin egen herre.

12. Basisindkomst er en videreudvikling af demokratiet.
Basisindkomst er den næste store udvikling af demokratiet, efter ytringsfriheden, valgretten og menneskerettighederne. Med en grundlæggende økonomisk rettighed i form af en basisindkomst kan samfundet bevæge sig fra et økonomisk domineret lønarbejdssamfund til et demokratisk borgersamfund.

Hvis økonomer og politikere påstår, at samfundet ikke har råd til basisindkomst, så tro dem ikke, for samfundet HAR råd til det. For det første er det allerede en kendsgerning, at alle i et moderne samfund er sikret et eksistensminimum (omend på andre betingelser end en ubetinget basisindkomst), og for det andet er de økonomiske modeller, som politikerne støtter sig til, ikke naturlove. De er lavet af mennesker ud fra nogle bestemte grundprincipper og synspunkter. Hvis økonomerne ville, kunne de bruge deres faglige dygtighed til at udvikle andre økonomiske modeller ud fra andre grundprincipper.

Læs mere:

www.basisindkomst.dk   og på facebook: BIEN Danmark - borgerløn, basisindkomst

Argument 9 og 10 for basisindkomst

Gode argumenter for basisindkomst

9. Basisindkomst fremmer det bedste i liberalismen: FRIHED. Den enkelte vil få større frihed end nu til at udfolde sig og forbedre sin situation.

10. Basisindkomst fremmer det bedste i socialismen: TRYGHED. De svage bliver beskyttet af fællesskabet, og de bliver det på en måde, som ikke er ydmygende, fordi basisindkomsten er et simpelt retskrav.

Hvis økonomer og politikere påstår, at samfundet ikke har råd til basisindkomst, så tro dem ikke, for samfundet HAR råd til det. For det første er det allerede en kendsgerning, at alle i et moderne samfund er sikret et eksistensminimum (omend på andre betingelser end en ubetinget basisindkomst), og for det andet er de økonomiske modeller, som politikerne støtter sig til, ikke naturlove. De er lavet af mennesker ud fra nogle bestemte grundprincipper og synspunkter. Hvis økonomerne ville, kunne de bruge deres faglige dygtighed til at udvikle andre økonomiske modeller ud fra andre grundprincipper.

Læs mere:

www.basisindkomst.dk

Argument 7 og 8 for basisindkomst

Gode argumenter for basisindkomst

7. Iværksættere og initiativrige mennesker vil få det lettere. Det bliver muligt for flere at starte en virksomhed og forsøge at få noget nyt sat i gang, når man ved, at man har et økonomisk sikkerhedsnet, og når man er fri for et omfattende bureaukrati at forholde sig til.

8. Kunstnere, forfattere og musikere får bedre muligheder for at koncentrere sig om deres kunst. Kunststøtteordninger kan afskaffes og med dem den gensidige misundelse, klikedannelse, anklager om indspisthed og smagsdommeri, der plager de kunstneriske miljøer.

Hvis økonomer og politikere påstår, at samfundet ikke har råd til basisindkomst, så tro dem ikke, for samfundet HAR råd til det. For det første er det allerede en kendsgerning, at alle i et moderne samfund er sikret et eksistensminimum (omend på andre betingelser end en ubetinget basisindkomst), og for det andet er de økonomiske modeller, som politikerne støtter sig til, ikke naturlove. De er lavet af mennesker ud fra nogle bestemte grundprincipper og synspunkter. Hvis økonomerne ville, kunne de bruge deres faglige dygtighed til at udvikle andre økonomiske modeller ud fra andre grundprincipper.

Læs mere:

www.basisindkomst.dk

Argument 5 og 6 for basisindkomst

Gode argumenter for basisindkomst

5. Bureaukratiet kan skæres kraftigt ned, når alle får den samme grundydelse. En masse sagsbehandling, kontrol og aktiveringsanstrengelser bliver overflødiggjort, og samfundet kan anvende disse betydelige ressourcer på noget mere produktivt og nødvendigt som f.eks. undervisning, pleje og reelt socialt arbejde.

6. Alle får frihed til at tilrettelægge deres liv med perioder af orlov, hvad den så end skal bruges til. Pauser, der kan give den enkelte og familier tid for penge. Det vil nedsætte forekomsten af stress og depressioner, give forhøjet livskvalitet, og samfundet vil spare store summer.

Hvis økonomer og politikere påstår, at samfundet ikke har råd til basisindkomst, så tro dem ikke, for samfundet HAR råd til det. For det første er det allerede en kendsgerning, at alle i et moderne samfund er sikret et eksistensminimum (omend på andre betingelser end en ubetinget basisindkomst), og for det andet er de økonomiske modeller, som politikerne støtter sig til, ikke naturlove. De er lavet af mennesker ud fra nogle bestemte grundprincipper og synspunkter. Hvis økonomerne ville, kunne de bruge deres faglige dygtighed til at udvikle andre økonomiske modeller ud fra andre grundprincipper.

Læs mere:

www.basisindkomst.dk

Betaler maskiner skat?

Rationaliseringen og det effektive arbejde gavner kun nogle få. F.eks. det, som 50-100 mennesker lavede før, laves nu af et par maskiner. De fyrede 100 arbejdere betalte både skat og andre ydelser til stat- og kommune. Maskiner betaler ikke skat, og klynken og jamren fra erhvervslivet, hvis de skal betale et par kroner i skat, dem kender vi meget godt. Hvis en maskine gør arbejde for 100 personer, skulle virksomheden betale skat svarende til 100 personers arbejde, som er det, staten kommer til at miste.