https://janoberg.me/2018/06/07/blev-udenrigsudvalget-orienteret-af-et-par-kriminelle-og-eller-cia/#comments
Jan Oberg
Blev Udenrigsudvalget orienteret af et par kriminelle og/eller CIA?
Udenrigsudvalget have den 6. juni indkaldt to personer til at diskutere den
så kontroversielle
Magnitzky-lov
om sanktioner mod russiske enkeltpersoner, der menes at have tjent penge i
forbindelse med forbrydelser mod menneskerettigehderne. Det har DR skrevet om
blandt andet den
13.
marts 2018, der indledes sådan:
“For at ramme Ruslands præsident, Vladimir Putin, skal man gå efter hans
venner og allierede i form af rige russiske forretningsmænd og oligarker. Sådan
lyder det fra en række af Folketingets større partier. Og i forlængelse af
giftangrebet på den russiske eksspion Sergej Skripal og hans datter Julia i den
engelske by Salisbury,
som Storbritannien beskylder Rusland for at stå bag, bør
Danmark netop indføre sanktioner mod særligt udvalgte russere tæt på Putin.”
Det er altså Skripal-sagen, der har sat især Venstre igang. Skripal-sagen
forsvandt pludseig fra medier skønt to i princippet dødsdømte pludseligt rejste
sig fra sygesengen og placeredes så de ikke kunne tale med medier. En sag hvori
beviser for hvem gerningsmanden/landet var, nemlig Rusland, ikke er blevet
fremlagt.
Beviset for forbrydelsen synes derimod at ligge implicit i selve
afstraffelsen – udvisning af mængder af ansatte ved russiske ambassader. I
disse tider er det nok når bare en ledende politiker siger at det er sådan og
sådan; research er irrelevant – og måske uvelkommen. Eftersom man mente midlet
var russisk fremstillet så måtte det være Rusland, der stod bag forgiftningen.
Lidt som at hvis han drikker Coca Cola så må han være amerikaner.
Der er simpelthen for meget, der ikke stemmer og forgiftningen kan meget vel
være arrangeret. Den slags sker i
politikkens underverden, nok så
frekvent.
Resultat? Udelukkende mere Kold Krigs-stemning og øget risiko over tid for
den kolde krig bliver til en varm krig.
Og det er så dette helt igennem mystiske forløb, der nu kører videre i
udenrigsudvalget under Nick Hækkerups og Naser Khaders ledelse.
De to problemer, jeg skal tage op hér er:
1. D R næsten ikke til at bære at der ikke gøres nogen research og at
journalisten, der skriver historien, fremstiller de to hovedpersoner i
udvalgets høring som en slags moralske helte.
2. Og hvem de personer måske er, der bruges til at påvirke dansk lovgivning?
1. DRs rapportering
Den 6. juni har
DR
denne baggrund til Udenrigsudvalgets høring. Da det er regeringspartiet
Venstre, der synes at have taget initiativet til høringen er det partiets
udenrigspolitiske ordfører, Michael Aastrup Jensen, der udtaler sig:
– Vi har oplevet et meget aggressivt Rusland, som udfører angreb mod Vesten
– for eksempel hackerangreb mod Danmark, og vi har haft giftangrebet i
Storbritannien (
mod en tidligere russisk spion og hans datter, red.),
siger han.” Han mener også at Danmark er “nødsaget til” at indføre en sådan
lov.
DR interviewer derefter en ekspert, der som det nu er sædvane på DR udtaler
sig til fordel for den til enhver tid førte eller påtænkte politik. Fra et
institut der er statsligt financieret, delvist af Forsvarsministeriet, og ledes
af en akademiker med baggrund dér og i NATO. Næppe et sted man vil finde en
grundlæggende kritisk holdning til dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik sådan
som den føres i disse år.
Som utallige gange førhen problematiseres det udsagn ikke at Rusland er
aggressivt – og, vigtigere, der foretages ikke nogen form for sammenligning med
USA/NATO. På DR findes der ikke noget, der hedder aktion-reaktion, og
ikke to parter i en konflikt. Der er kun aktion fra en aktørs side.
Intellektuelt er det ikke særligt imponerende – men den form for
nyhedsjournalistik er idag ligeså konform som politisk korrekt. Og
oprustningvenlig. Krigslegitimerende.
Fredens diskurs forsvandt for årtier siden.
Man kan indtil videre – indtil systemet falder sammen og kommer ud i dagens
lys – kun gætte hvorfra den omsiggribende mangel på research, kritik og
alsidighed er orkestreret. Den er nu så bastant at der må være tale om
orkestrering og om en dirigent. Og med det skal man nok have det som Oscar
Wilde: At man ikke tror på konspirationer, med undtagelse af dem, der er sande.
2. Hvem bruges til en høring om en ny dansk lov relateret til
Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik?
Der er altså tale om en lov, der skal ramme Rusland for sin aggressive
adfærd.
Til udenrigsudvalget er indkaldt – man må formode som eksperter og for at
gøre udvalgets medlemmer klogere på de komplicerede spørgsmål to – som det
viser sig, endog meget specielle – personer, nemlig
Vladimir
Kara-Murza og
William F. Browder.
Jeg må tilstå at jeg ikke kendte til dem selv, så jeg tænkte det kunne være
interessant at se hvad de var for nogen størrelser. Og man tør vel formode at
den gennemsnitlige bruger af DR’s hjemmeside heller ikke kan vide meget om dem.
Så der kunne med rimelighed have været en bredere præsentation af dem når det
nu kaldes
public service. Og vist præsenteres de, men på en
udelukkende positiv måde, ingen problematisering på den station.
Efter udvalgets høring
lægger
DR sagen så stort op, faktisk øverst på DRs hjemmeside fra omkring midnat
den 6-7. juni 2018.
DR’s journalist stiller ikke spørgsmål til nogen, for eksempel udalgets
formand, om hvorfor lige netop disse to er blevet inviteret til
Udenrigsudvalget og af hvem. Hvilke andre, der eventuelt kunne have været
inviteret.
Det er åbenlyst at Kara-Murza og Browder begge er ekstremt anti-Putin og det
kan de da have gode grunde til personligt. Men personlige korsfarere er måske
ikke de bedste informatører?
Det kræver vel lidt forskellige indfaldsvinkler at lægge grundlaget for et
så vigtigt stykke dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik som forholdet til
Rusland? Og for at drøfte love? Eller det gør det måske ikke?
Vladimir
Kara-Murza kan man læse ret op og ned om på Wikipedia. Gør det!
Graver man lidt på nettet viser det sig at han har tætte kontakter til de
mest reaktionære, interventionistiske og russofobiske kredse i USA og er
flittig skribent i
World Affairs
Journal udgivet af et institut, der ikke synes at have en hjemmeside –
World Affairs Institute (WAI) og som ledes af
James S. Denton, der
har været engageret i demokrati-fremme i Østeuropa og konsulent for
anti-Milosevic grupper, Zoran Djindjic (der havde nære relationer til både
vestlige bombelande og til en fraktion i den serbiske mafia), Viktor Orban og
andre interessante mennesker.
Kara-Murza har holdt foredrag ved eller på anden måde samarbejdet med
stribevis af hardline, anti-Rusland og anti-Putin think tanks, institutioner
der også har fostret interventionspolitikkens fortalere. En af dem er Heritage
Foundation, en anden er NED, National Endowment for Democracy, om hvilken det
er en offentligt hemmelighed at det har CIA-tilknytning.
Af netværket og ordvalget at dømme skulle man ikke kunne udelukke at CIA har
været eller er indblandet. Som det har været i årtier når det gælder påvirkning
af opionen og samfundsforandrende indsatser ikke mindst i Østeuropa og Rusland.
Den
Open Russia
organisation, som nævnes i Wikipedia-portrættet af Kara-Murza, er i stadig
konflikt med russiske myndigheder og havde oprindeligt folk som Henry Kissinger
og Lord David Rotschild i sin første bestyrelse. Både den gamle og den nye Open
Russia er knyttet til Ruslands i sin tid rigeste mand,
Mikhail Khordorkovsky,
som Putin benåede tidligt fra en 9 års fængselsstraf.
Mon ikke det er rimeligt at antage at denne mand ikke selv har helt rene
hænder?
Han kan på ingen måde siges at være en objektiv informatør om hverken
lovgivning eller (udenrigs)politik. Det er endvidere temmelig sandsynligt at
han ikke opererer alene men er stråmand for amerikanske ærkereaktionære og
konflikt- og krigslegitimerende kredse.
Hvis Udenrigsudvalget overhovedet undersøger baggrunden til dem, der
indkalder, burde sund fornuft tilsige at han aldrig var blevet indbudt. Eller
var blevet balanceret af anden ekspertise.
Ikke desto mindre fremstiller DR ham udelukkende som en slags
menneskerettighedsforkæmper og helt, der konstant véd at han lever i livsfare.
Mærkeligt nok tør han – dødsforagten skal man forstå – sætte sig liv på spil
blot for at informere det danske udenrigsudvalg. Jo, sådan set er det da
imponerende. Eller ubegribelig naivt.
• •
Den anden hovedperson i udvalget høring er
William F. Browder fra
Hermitage Capital Management (DR staver både hans navn og hans firma forkert,
Bowder og Heritage).
Læs lige det link selv inden du læser videre. Han er givetvis et fint
menneske med en interessant baggrund! Også en gang en af de rigeste på det
russiske marked, ændrede sit amerikanske medborgerskab for at undgå skat og
står til 9 års fængsel i Rusland og betragtes dér som en sikkerhedsrisiko.
Hvis han har sagt hvad DR citerer ham for må han betegnes som fanatiker,
mester i populistisk forenkling og besat af had. En slags rolig hysteriker. Han
holder også foredrag om hvorfor han er
“Putins Fjende Nummer 1”
og synes at føre en slags personlig hævn- og udenrigspolitik.
Der er mængder af kilder til ham på Wikipedia-siden. Og der er flere
interessante videoer, der også viser hvorfor og hvorledes han har skabt sit
private korståg mod Rusland og Putin. Dem kan du f.eks. finde på
CNN og på
Oxford University. Og
hér kan du se hvad et russisk dokumentarprogram præsenterer om udvalgets
indkaldte ekspert. Ikke så smukt – men, kan du så sige, givetvis løgn det hele
eftersom det er et russisk program.
En russisk filminstruktør, Andrei Nekrasov, der har lavet den kritiske film
om Magnitsky-sagen og den hér russofobiske bevægelse,
“The Magnitsky Act –
Behind the Scenes” fortæller
kort hér (2016) hvorledes blandt andet Browder har påvirket – “truet” –
vestlige lande til at forbyde filmforevisninger og at filmen tilsyneladende
heller ikke har kunnet vises i Europa-Parlamentet.
Oh, frie verden og frie medier!
Pointen er ikke den, du måske tror
Man kan mene hvad man vil om disse personer, om Rusland og om Putin. Du
behøver ikke have nogen sympati for nogen af dem.
Min pointe er at det er en skamplet på dansk demokrati og en katastrofe for
politikeres kundskabsopbygning forud for vigtige beslutninger at den slags
personer overhovedet bliver indbudt – og at hvis de bliver det, så bør de
balanceres af mennesker, der ikke har personlige interesser, ikke har en
blakket fortid og ikke kan mistænkes for at arbejde for nogen udenlandsk
regering. Og som har en bredere kundskab og kan bedømme fordele og ulemper ved
en bestemt lov og politik.
Hvis folketingsmedlemmer udsættes for denne type af
informationgivere/eksperter er det overvejende sandsynligt at den politik,
Danmark fremover kommer til at føre, vil nærme sig de samme fanatiske,
hadefulde højder som dem, MFerne her inspireres til. Man kan få indtrykket af
at det lige netop er dét, USA i disse tider efterstræber men i Danmark burde
det være danske og ikke amerikanske interesser, der prioriteres – når de to er
i konflikt.
Vil en dansk Magnitzky-lov betyde noget?
Ja!
Den vil gøre forholdet til Rusland endnu dårligere – som det er med de lande,
der allerede har vedtaget en sådan lov. Ja, den dårligste, mest utilregnelige
og til stadighed truende og krigsførende amerikanske administration vil klappe
Danmark på skulderen og udenrigsministeren vil sikkert blive inviteret endnu en
gang i 20 minutter til det Hvide Hus. Og det er så det.
Og hvorfor skulle den kun indføres mod Rusland? Der er mange andre lande i
hvilke folk omkring ledelsen er medvirkende til drab, krig og
menneskerettighedskrænkelser. Det er heller ingen hit at ét land skal udmåle
straf uden retskendelser af statsborgere i andre lande. Men folkeretten Danmark
jo selv droppet så alt er muligt.
Nej!
Russiske rigmænds økonomiske interesser i Danmark kan nok ligge på et så
relativt lille sted eller vil hurtigt kunne flyttes. At Putins magt i så høj
grad som det påstås hér skulle være relateret til rige mænd er noget vrøvl. At
de skulle kunne påvirke ham til at føre en anden politik fordi Danmark har lagt
sanktioner på dem er en hypotese for folk, der ikke læser bøger udi hverken
politik, psykologi eller Ruslandskundskab.
Det hele er endog meget selvmodsigende: Putin er verdens hersker, Rusland
stadig det onde land. Nogle få individer kan pludselig omvende Vladimir så han
bliver et bedre menneske og venlig overfor os. Oh yeah!
Nej!
Der findes tonsvis af bedre metoder til at påvirke Rusland og forbedre Danmarks
forhold til Rusland. En af dem er at søge samarbejde, skabe tillid, lade være
med at deltage i konfrontationspolitik, lægge sig sådan politisk og militært at
Rusland ikke har grund til at se Danmark som USAs forlængede arm, diskutere
nedrustning, fælles sikkerhed i Europa, satse på civil konfliktløsning og
kulturelt og mellemfolkeligt samarbejde.
Men dét er jo så helvedes naivt i disse år. Fredens diskurs er død som en
sild. Intellektuelt, politisk og mediemæssigt.
4 Comments »
- Jens Jørgen Nielsen
Spot on Jan. Jeg har på TV diskuteret både
Skripal og Magnitsky med både politikere og chefredaktører. Krisja pojekhali,
som russerne siger, taget er fløjet væk, det siger man om mennesker, der har
mistet deres sunde fornuft. Jørgen Ramshøj og Tom Jensen sagde direkte i
Presselogen, at det ikke gjorde noget, at de ikke havde lavet research på
Skripal sagen, fordi det “lignede russerne at lave sådan noget”. I øvrigt
Kara-Murza er et kendt navn, selv hans egen far siger, at han har et dårligt
helbred, det har intet med Putin at gøre. Men det er en ganske god forretning
for russere at blive fremstillet som modige demokrati-forkæmpere. Hvorfor
vestlige politikere og journalister tillægger enhver der snakker sådan
uendelige ædle egenskaber er mig en gåde. Men Jan, argumenter har ingen vægt
her, er jeg bange for. Der er stærke følelser på spil, eller skal vi sige
hysteri.
- vhelenl
Yes Jens Jørgen Nielsen
Godt og grundigt indlæg, Jan.
Fulgte linkene.
Det er ensidig krig mod Ruslan
Latterligt at foregive det vil ” hjælpe” mod Rusland. ( hr. Putin)
Løgnene fyres uafladeligt af og ingen
dokumentation. Overhovedet, udover at straf i sig selv er dokumentation.
Når verdensbilledet snart viser sig ændret, hvad
vil de så sige?
For det kommer.
Hvis ikke krig bryder ud først.
- JO
Hjerteligt tak, Jens Jørgen. Når det kommer fra
en connoiseur og ordentligt menneske som du, luner det unægtelig – i denne
kolde tid.
- JO
Tak!! Jeg tror du har helt ret, en dag vil der
dukke en bredere sandhed op. Det er det vi er mange, som arbejder på. Men
kampen kæmpes på ret så ulige vilkår
