Eva Gro Andersen
skriver på facebook:
I tv's bedste sendetid kan man sidde og se Hammerslag og Liebhaverne, hvor man kan beundre overklassens økonomiske formåen, eller man kan slå over på en af skodkanalerne, hvor man kan være førstehåndsvidne til underklassens økonomiske og åndelige armod i programmer som De unge mødre og Mig og min mor.
Så
kan man sidde og få det lidt bedre, fordi andre har det værre end en selv,
eller man kan slå over på en nyhedskanal med løgne fra morgen til aften, fx den
om at den nye kontanthjælpsreform er nødvendig økonomisk politik.
Medmenneskelighed koster pludselig penge åbenbart, og vi har ikke længere råd
til den medmenneskelighed.
Hvor
fanden er den kritiske journalistik? Regeringen er jo ved at slå en hel
befolkningsgruppe ihjel. Når man tager indtægten fra folk, truer man dem sgu da
på livet. Hvor fanden bliver oprøret af?
Imens kan man så sidde og se Claus Dalby lave
juledekorationer, og forleden var jeg til noget familiekomsammen, hvor der
fanme var nogen, som mente, at det var i orden at skære ned i kontanthjælpen
til unge, og at det da også var okay at tage indtægten fra sygemeldte borgere,
og de holdninger kommer fra helt almindelige mennesker, som synes jeg er en
anelse naiv og blødsøden.
"Vi
har ikke råd til det," siger de. "Hvor skal pengene komme fra?"
Jo, nu skal du høre, hvis vi alle sammen blev mindre optagede af store huse,
nye køkkener, designermøbler og ting, ting og atter ting, så kunne det være vi
kunne hjælpe hinanden.
Og
hvis vi gjorde noget for at få de skattekroner fra de multinationale selskaber
og ikke konstant gav skattelettelser til erhvervslivet og de mest velhavende,
så ku det være. Men vi vil meget hellere tale om Vild med dans, for det er hvad
vi kan overskue. Men jeg står fanme af
nu!
Tak Eva, fordi jeg fik lov til, at dele dette på min blog. Jer er 100% enig med dig.
SvarSlet