RIKO
Rådet for International Konfliktløsning
På RIKO's hjemmeside står denne interessante artikel.
Jeg har delt den i tre dele. De, der vil læse hele artikkelen på en gang, klikker bare ind på hjemmesiden.
Flugten fra Mellemøsten og Nordafrika er en konsekvens af de sidste 15 års krige og manglende konflikthåndtering
Udtalelse fra Bestyrelsen, Rådet for International Konfliktløsning (RIKO)
Flygtningestrømme opstår ikke ud af ingenting. Der er altid gode grunde til, at folk sætter sig i bevægelse væk fra, hvor de bor. Det er der også nu. Grundene er uløste konflikter, der har forårsaget voldelige opgør internt i en række samfund. De vestlige lande (men også ikke-vestlige lande) har pustet til ilden ved at bakke ensidigt op om en af parterne i flere af konflikterne. Lad os tage nogle eksempler.
Irak: Danmark deltog 2003-2007 på amerikansk side i Irakkrigen, der førte til afsættelse af diktatoren Saddam Hussein. Efter regimets fald stod Irak imidlertid åbent for anarki og kaos, da de sociale og administrative strukturer i landet blev ødelagte.
Valg (efter en forfatning Vesten havde indflydelse på) medførte shia-dominans og undertrykkelse af sunni-befolkningen. Denne konflikt mellem shia’er og sunnier medførte, at store dele af den irakiske sunnibefolkning vendte sig til jihadisterne i Islamisk Stat.
Vesten var reelt på shia-regeringen side i denne konflikt, og har dermed ladet denne undertrykkelse ske. Med det resultat, at vi nu har en IS-domineret statsdannelse.
Det er forudsigeligt, at dele af sunnibefolkningen nu flygter til Europa fra IS-rædselsregimet – igen et blow-back fra for sen indgriben og for automatisk støtte til den ene side – shia-siden i Bagdad.
Afghanistan: Ligeledes et eksempel på mislykket ”konfliktløsning” gennem 14 år, hvor der i alt væsentligt kun er anvendt militære midler, fordi USA/NATO fra starten har afvist at inddrage især Taleban i en forhandlet, inkluderende magtfordeling i landet.
Libyen: Den vestlige bombekampagne i Libyen med efterfølgende regimeskifte i 2011 står som en skamstøtte for, hvad man ikke skal gøre.
Sammenbruddet i de libyske samfundsstrukturer efter kampagnen var totalt, og der var stort set intet follow up.
Vesten regnede med, at hvis man blot bombede det daværende Ghaddafi-diktatur væk, ville et højskoledemokrati og et flerpartisystem snart bryde frem og løse problemerne.
Man glemte, at bæredygtigt demokrati skal vokse op nedefra, og at det tager lang tid at udvikle det. Situationen i dag er en lavintensitet-borgerkrig. Der eksisterer to regeringer, der bekæmper hinanden, og en række ukontrollable millitsgrupper, herunder formentlig IS – og/eller andre islamistiske fraktioner.
Der er muligheder for mægling, hvilket FN forsøger, men presset fra stormagterne er ikke stærkt nok til en forhandlet løsning.
Resultatet af sammenbruddet i Libyen er ukontrollerede flygtningestrømme gennem landet, samt at mange afrikanere fra andre konfliktramte afrikanske lande benytter Libyen som udgangspunkt til at flygte over Middelhavet. Bombekampagnen har ødelagt samfundsstrukturerne, og der har ikke været nogen videre follow-up efter regimeskiftet og det efterfølgende kaos. Ergo flygter folk.... fortsættelse
http://riko.nu/flygtningestroemmene-er-en-boomerang/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar