Ragnar skriver

Den kapitalistiske systemfejl.

Jeg mener, at hvis ikke noget af de ”røde” partier, tør stå frem og sige, at ”her er et parti, som ønsker socialisme, og vi har brug for din stemme”. Hvis de ikke tør sige det nu, mens alt, for at sige det milt, går ad helvede til, så bliver det aldrig. Jeg er sikker på, at for sådan et parti, er der stemmer nok at hente! De vil nok ikke komme til at klare sig så godt i de forudbestilte meningsmålinger, men til et rigtigt valg, vil det gå godt.

Vi kan aldrig komme denne aggressive og altødelæggende kapitalisme til livs, ved at vælge et midterparti, eller et ”rødt” parti, som kun vil ”trække lidt i den rigtige retning” Hvis de røde partier, ikke tør påpege, at det, som er galt, er en systemfejl, og at det er den systemfejl som bør og skal rettes nu, ellers lades alt håb ude.
 

Det første, som bliver gjort efter et flystyrt, en togulykke, et skibsforlist m.m., er at finde ud af, hvad der gik galt. Og hvorfor det gik galt. Når alt dette er blevet klarlagt, bliver fejlen rettet, og den bliver rettet således, at det samme ikke sker igen.

Det fleste, som har en lille smule til gode, kan se, at i det kapitalistiske system, er det noget alvorligt galt. Men det er ingen som tør, eller vil gøre noget. Og når det hele så går rabundus, bliver specialisterne fra børsen og specialisterne fra de store banker, brugt som sandhedsvidner. Ingen rigtig analyse af, hvad der gik galt, og er der nogen, som prøver med gode underbyggede argumenter, bliver det fra magthavernes lakajer, skudt ned med det samme med påstande, som ikke er i overensstemmelse med virkeligheden.

Det ser ud, som det er meget svært for ikke at sige umuligt, at få fagforeninger at gå sammen og lave noget sum batter.
Købte fagforeningsbosser går aldrig på barrikaderne, sammen med sine medlemmer.
Købte journalister stiller ikke kritiske spørgsmål.

Det var engang et hold journalister i DR, som vidste, men de er alle væk nu. Derfor tror jeg ikke på, at man kan eller skal vente noget fra denne side.