GRUNDLOVSMØDE 2013 Ebbe Køvedal Reichs demokratistafet

Se artiklen med billeder på:

http://www.deo.dk/eu-debat/2013/grundlovsmoede/

GRUNDLOVSMØDE 2013
Ebbe Køvedal Reichs demokratistafet
Wednesday 5. June 2013 kl. 10:00 AM - 11:30 AM


Lars Pehrson, direktør i Merkur Andelskasse, modtog Ebbe Kløvedal Reihcs demokratistafet på grundlovsmødet 2013. Over 250 mennesker deltog i mødet.
Grundlovsmøde 5. Juni 2013

Solen skinnede fra en skyfri himmel, da over 250 mennesker samledes til demokratidebat, sang og taler i Vartovs hyggelige gård i anledning af Grundlovsdag. Lars Pehrson fra Merkur Andelskasse modtog Ebbe Kløvedal Reichs Demokratistafet.

Reportage af: Marie Brinck-Nørager, DEO
DEMOKRATI. Skarpe, morsomme og tankevækkende grundlovstaler formede en festlig halvanden time, hvor man bl.a. kunne høre sekretariatsleder i DEO Rasmus Nørlem Søresen, forfatter Carsten Jensen, journalist Frank Piasecki Poulsen samt demokratiforsker Gitte Sommer Harrits.

Harrits fik stafetten i 2012, og hun havde i år æren af at give den videre til direktør for Merkurbank, Lars Pehrson, der holdt dagens sidste tale. Imellem de mange grundlovstaler var der fællessang og et musikalsk indslag fra Peter Abrahamsen.

Omkring 250 mennesker var mødt frem til grundlovsmøde med DEO på Vartov.
Hyldest til folkeoplysning og folkelig dannelse

Demokratistafetten er en tradition som DEO og Vartov startede i 2005, hvor første indehaver blev Niels Hausgaard. I de sidste 8 år er den så gået på tur blandt skuespillere, forfattere, forskere og samfundsdebattører, der alle har det tilfælles, at de har ydet en særlig indsats i forhold til demokratiet.
Dagens arrangement blev indledt af Hans Grishauge, der er sekretariatsleder på Vartov. Grishauge bød velkommen til et arrangement helt i Ebbe Kløvedal Reich hans ånd – med fokus på folkeoplysning og folkelig dannelse, som kernen i demokratiet.

Sekretariatsleder i DEO, Rasmus Nørlem Sørensen, holdt årets grundlovstale og stillede spørgsmålet: Hvilket samfund drømmer vores politikere om?
Hvilket samfund drømmer Angela Merkel om?
Rasmus Nørlem Sørensen, der er sekretariatsleder i DEO, holdt årets grundlovstale, hvor han efterlyste en politisk vision både på nationalt og europæisk plan. Hvilket samfund drømmer Helle Thorning og Angela Merkel om? spurgte han retorisk; og hvis frie kapitalstrømme og økonomisk vækst er kernen i denne drøm, er det så ikke en fattig drøm?

Vi bliver nødt at turde forholde os til hvad vi vil med vores samfund, og hvilke værdier der skal være i centrum for det. Hvis politikerne ikke kan finde ud af dette, så må vi som folk tage magten tilbage. Folket er essensen i demokratiet, slog Sørensen fast.
Vi må som folk udøve den demokratiske kontrol og indgå i en forpligtende dialog med politikerne om hvordan vores samfund skal indrettes. Således sluttede Sørensens grundlovstale, og der lød begejstrede klapsalver fra publikum, inden højskolesangbogen blev åbnet, og tonerne til ”Danskerne findes i mange modeller” lød højt og klart.

Carsten Jensen, der i skyggen af Grundtvigs statue stillede 117 spørgsmål til demokratiet.
117 "dumme spørgsmål" til demokratiet
Efterfølgende bød Finn Ellegaard, der er administrativ leder i DEO, velkommen til Carsten Jensen, der fik Demokratistafetten i 2010. Carsten Jensen startede med at konkludere at han hverken var Danmarks klogeste eller sjoveste mand. Dette gjorde han med henvisning til to af de tidligere stafetindehavere – Rune Lykkeberg og Flemming Jensen, der ikke kunne være tilstede i dag, og som i Jensens optik var både sjovere og klogere end ham selv.
Nej, sagde han – det jeg kan er at stille dumme spørgsmål til demokratiet, og det har jeg tænkt mig at gøre de næste ti minutter. Herefter fulgte et festfyrværkeri af kloge, skarpe og humoristiske spørgsmål, der på fineste vis demonstrerede både forfatteren og samfundsdebattøren. 
Publikum grinede og klappede spontant indimellem, og der blev især leet højlydt, da Jensen uskyldigt spurgte om den nuværende regering mon var en genbrugsregering – købt billigt i den Blå Avis?
Efter Jensens tale var der et smukt musikalsk indslag fra Peter Abrahamsen, der har sat musik til Jeppe Aakjærs digte.

Frank Piasecki Poulsen deltog for første gang i sit liv i et grundlovsmøde.
Tager vi demokratiet alvorligt?
Frank Piasecki Poulsens, der står bag DR's udsendelser "Frank ser rødt", indledte sin tale med at spørge: Hvad er en grundlov – hvad betyder det? Det handler om fælleskab, slog han derefter fast. Grundloven er reglerne for vores fælleskab, og kernen i vores demokrati er dette fælleskab. Vi er ikke bare et fællesskab i Danmark og i EU – vi er også et fællesskab i verden.
Dette globale fælleskab kan ikke bære en entydig politisk stræben efter vækst, da det vil udtømme jordens ressourcer meget hurtigt. Spørgsmålet bliver da, afsluttede Poulsen, om vi er villige til at prioritere det globale fælleskab. Tror vi på demokratiet som globalt projekt, og er vi villige til at dele?

Lars Pehrson, direktør i Merkur Andelskasse, modtog Ebbe Kløvedal Reichs demokratistafet.
Bankdirektør modtog demokratistafetten
Arrangementets naturlige højdepunkt var overdragelsen af Demokratistafetten. Gitte Sommer Harrits fik stafetten sidste år. Harrits har turneret land og rige rundt det sidste halve år med Danmarks Europaminister Nikolai Wammen og tidligere EU-parlamentariker Jens Peter Bonde. De har forsøgt at besvare spørgsmålet: Hvordan få du indflydelse på EU ved en række debatarrangementer afholdt af DEO.

Harrits startede ud med at påpege at Demokratistafetten er blevet givet til ordets mænd og kvinder de sidste syv år. Dette er der på sætter vis ikke noget galt i, for ord er centrale i demokratiet, men demokrati er ikke ord alene
.
Derfor understregede Harrits også hvor stor en fornøjelse det er, at det i år er en handlingens mand, der modtager stafetten. Handling skaber forandring – og Lars Pehrson har med Merkur Bank vist os, hvordan demokrati ser ud i praksis.
Pehrson har gjort kritikken af bankvæsnet til et folkepædagogisk projekt, og vist hvordan det ikke er en banks fornemmest opgave at tjene penge til sine ejere, men derimod at være til samfundsmæssig gavn. Pehrson har påpeget hvordan der er behov for større gennemsigtighed i bankvæsenet, så offentligheden kan kigge bankerne i kortene, og vi kan få en demokratisk diskussion om vores banker.
Denne diskussion er livsnødvendig, hvis vi vil skabe forandring. Den diskussion har Pehrson sat på dagsordenen i Danmark, sluttede Harrits - inden hun bød Pehrson op på scenen for at modtage Demokratistafetten.

Lars Pehrson vil bruge stafetten som "mikrofon" til at rejse debatten om bankernes rolle i krisen - og samfundet.
Lars Pehrson vil oplyse og skabe debat

Pehrson takkede mens han vejede stafetten lidt i hånden. Han kunne mærke vægten i overført betydning, lagde han ud med at sige. ”Ebbe Kløvedal Reich var en åndskæmpe - og jeg er jo bare en forretningsmand med en butik’, fortsatte han.
Da de store finansielle institutioner gik ned i 2008 var det en kulmination på 30 år udvikling, slog Pehrson fast. Denne udvikling har betydet at det finansielle system er blevet så komplekst, at ingen kan finde ud af det længere. Folk har mistet overblikket, og det er et demokratisk problem. Der er et stort behov for folkeoplysning på dette område, slog Pehrson fast.
Denne opgave løfter Pehrson allerede, og han kommer til at fortsætte med det i endnu højere grad det næste år i samarbejde med DEO og med Demokratistafetten i hånden. Efter Pehrson havde modtaget en sky af klapsalver, forsvandt folk ud af Vartovs gård for at nyde den smukke solrige Grundlovsdag.

Fra DEO vil vi gerne sige stort tillykke til Pehrson, og tak til dagens oplægsholdere, Vartov, de musikalske indslag og selvfølgelig publikum.

Retten til at skabe penge

Fra:    http://www.positivemoney.org/issues/democracy/

1.. Vi har givet magten til at skabe penge til bankerne, uden at kræve ansvarlighed.

Over 97% af alle de penge, der eksisterer i Storbritannien, er blev skabt af bankerne. Banker skaber disse penge, når de yder lån, hvilket betyder, at de reelt styrer, hvordan  nyoprettede pengene påvirker økonomien. Det betyder, at bankerne  har mulighed for at forme  økonomien.

De har brugt denne magt til at presse  huspriserne op, oppuste spekulative finansielle bobler og udsulte  små virksomheders  investeringer. De har ingen juridisk forpligtelse til at anvende denne massive strøm med hensyn til samfundet som helhed, og vi har ingen måde at holde dem ansvarlige på, når de misbruger denne magt.

2.. Denne magt til at skabe penge er koncentreret til nogle få mennesker i toppen af ​​de største banker

Bare fem banker skaber 85% af de britiske penge, og disse fem banker er kontrollerede af kun 78 bestyrelsesmedlemmer. Nogle af disse bestyrelsesmedlemmer har mere at sige end andre, hvilket betyder, at der kan være så få som 20 mennesker, der tager de vigtige beslutninger om, hvor mange penge der laves, og hvad disse penge bruges til.

D.v.s. at afgørelsen til denne  meget betydningsfulde  handling er koncentreret på meget få hænder, med næsten ingen gennemsigtighed eller åbenhed mod samfundet. Og disse bestyrelsesmedlemmer har intet ansvar over for offentligheden eller økonomien som helhed; deres vigtigste mål er at forøge bankens markedsandel, ved at forøge deres udlån (og dermed mængden af ​​penge, de opretter) så hurtigt som muligt.

Det er farligt og udemokratisk at lade denne store magt i hænderne på folk, der ikke er ansvarlige over for samfundet, og den økonomiske krise har vist, hvor alvorlige konsekvenserne af denne kan være.

3.. Bankerne har mere 'købekraft' end regeringen

I de 5 år op til starten af den finansielle krise, kom det samlede beløb for godkendte lån af bankerne til i alt £ 2900000000000. Over samme periode brugte regeringen i alt £ 2100000000000. Så når bankerne er i stand til at skabe penge, når de laver lån, kan de ende med, at de har større  "købekraft" til at forme økonomien ed, end den valgte regering. 

4.. Der er aldrig taget nogen demokratisk beslutning om at give bankerne mulighed for at skabe penge

Når regeringen taler om at privatisere dele af sundhedsvæsenet, der er en enorm offentlig debat og argumenter på alle sider. Men der har aldrig været en debat eller afstemning i parlamentet om at give bankerne mulighed for at skabe penge. Faktisk er det modsatte sket: i 1844  stemte parlamentet for at aftage bankernes ret til at trykke papirpenge ,  men lovgivningen omhandler ikke elektroniske penge. I dag består 97% af alle penge af bankindskud (dvs. elektroniske penge). De fleste parlamentsmedlemmer er uvidende om, at kraften til at skabe penge er flyttet til bankerne.

Kraften til at skabe penge påvirker næsten alle aspekter af vores samfund, så det er bekymrende, at vi har gjort det muligt at overlade det i hænderne på bankerne uden debat i parlamentet eller pressen.

Det behøver ikke at være på denne måde:

Ved at fratage bankerne retten  til at skabe penge, kan vi sikre, at processen bliver demokratisk kontrolleret og pengene bruges til den offentlige ydelser.

Gode argumenter for basisindkomst

Gode argumenter for basisindkomst

• 
• 

1. Alle skal have noget at leve af. Vi accepterer ikke, at nogen ligger og dør af sult på gaden. Denne materielle sikkerhed har vi allerede for længst etableret (i den mest civiliserede del af verden), så materielt set har vi råd til det. Derfor kan vi lige så godt sørge for den materielle sikkerhed uden omsvøb, dvs. give alle mennesker en grundydelse, der sikrer deres overlevelse.

2. Det kan netop altid betale sig at arbejde, hvis man har en basisindkomst. Det er kun med en ubetinget basisindkomst, det fuldt ud altid vil kunne betale sig at tage et arbejde, fordi arbejdsindtægten ikke bliver modregnet i basisydelsen. Det kan betale sig at arbejde uanset hvor få timer, man arbejder og uanset hvor lav løn, man får for det.

3. Integrationen vil blive lettere - både for indvandrere og for ressourcesvage danskere - når den enkelte har mulighed for at arbejde på et bredt spektrum af vilkår: få eller mange timer og høj eller lav løn. Der skal ikke så mange sær- og hjælpeforanstaltninger til for at sluse folk ind på arbejdsmarkedet, og det vil være lettere at få mange indsluset, hvis de ikke behøver arbejde på fuld tid, fordi de under alle omstændigheder har deres basisindkomst.

4. Man kan undgå socialt bedrageri og kassetænkning i vidt omfang, når alle har ret til en fast ydelse uden betingelser. Så undgår man en masse kontrol, mistænkeliggørelse og naboangiveri, og man undgår, at socialrådgivere og andre kommunalt ansatte skal nedlade sig til at være vindueskiggere og dyneløftere.

5. Bureaukratiet kan skæres kraftigt ned, når alle får den samme grundydelse. En masse sagsbehandling, kontrol og aktiveringsanstrengelser bliver overflødiggjort, og samfundet kan anvende disse betydelige ressourcer på noget mere produktivt og nødvendigt som f.eks. undervisning, pleje og reelt socialt arbejde.

6. Alle får frihed til at tilrettelægge deres liv med perioder af orlov, hvad den så end skal bruges til. Pauser, der kan give den enkelte og familier tid for penge. Det vil nedsætte forekomsten af stress og depressioner, give forhøjet livskvalitet, og samfundet vil spare store summer.

7. Iværksættere og initiativrige mennesker vil få det lettere. Det bliver muligt for flere at starte en virksomhed og forsøge at få noget nyt sat i gang, når man ved, at man har et økonomisk sikkerhedsnet, og når man er fri for et omfattende bureaukrati at forholde sig til.

8. Kunstnere, forfattere og musikere får bedre muligheder for at koncentrere sig om deres kunst. Kunststøtteordninger kan afskaffes og med dem den gensidige misundelse, klikedannelse, anklager om indspisthed og smagsdommeri, der plager de kunstneriske miljøer.

9. Basisindkomst fremmer det bedste i liberalismen: FRIHED. Den enkelte vil få større frihed end nu til at udfolde sig og forbedre sin situation.

10. Basisindkomst fremmer det bedste i socialismen: TRYGHED. De svage bliver beskyttet af fællesskabet, og de bliver det på en måde, som ikke er ydmygende, fordi basisindkomsten er et simpelt retskrav.

11. Basisindkomst sikrer den enkeltes VÆRDIGHED. Modsat andre former for offentlig velfærd og privat godgørenhed er den enkelte helt fri for underdanighed og stempling. Når basisindkomsten er en ydelse, alle har ret til, er der ingen, der skal stå med hatten i hånden over for en sagsbehandler. Enhver er her sin egen herre.

12. Basisindkomst er en videreudvikling af demokratiet.
Basisindkomst er den næste store udvikling af demokratiet, efter ytringsfriheden, valgretten og menneskerettighederne. Med en grundlæggende økonomisk rettighed i form af en basisindkomst kan samfundet bevæge sig fra et økonomisk domineret lønarbejdssamfund til et demokratisk borgersamfund.

Hvis økonomer og politikere påstår, at samfundet ikke har råd til basisindkomst, så tro dem ikke, for samfundet HAR råd til det. For det første er det allerede en kendsgerning, at alle i et moderne samfund er sikret et eksistensminimum (omend på andre betingelser end en ubetinget basisindkomst), og for det andet er de økonomiske modeller, som politikerne støtter sig til, ikke naturlove. De er lavet af mennesker ud fra nogle bestemte grundprincipper og synspunkter. Hvis økonomerne ville, kunne de bruge deres faglige dygtighed til at udvikle andre økonomiske modeller ud fra andre grundprincipper.

Læa mere på: http://www.basisindkomst.dk/

En appel fra Daniel Ellsberg

Oversat med google fra hjemmesiden http://www.bradleymanning.org/featured/an-appeal-from-daniel-ellsberg

Hjælp os med at fortsætte med at dække 100% af Bradley advokatomkostninger! Doner dag.

Under Vietnam-krigen arbejdede jeg i Pentagon under Robert McNamara. I Vietnam tillod min baggrund som Marine officer mig til at gå med tropperne i kamp og se krigen på nært hold. Hvad jeg fandt var en kostbar, umoralsk krig, der ikke kunne få lov til at fortsætte.

Min beslutning om at afsløre de tophemmelige Pentagon Papers til den amerikanske offentlighed var en handling af samvittighed. Disse dokumenter viste, at vi var i en destruktiv, uretmæssig krig, og at vi havde indgået, at krig under falske forudsætninger. Mit håb var, at bevæbnet med denne sandhed, kunne det amerikanske folk handle for at afslutte denne krig.

I dag, en ung soldat ved navn Bradley Manning står anklaget for en lignende handling samvittighed, og han har brug for vores hjælp. at frigive dokumenter og videoer til anti-hemmeligholdelse hjemmeside WikiLeaks, gjorde PFC Manning en enormt positiv indvirkning på verdens begivenheder. Han afslørede frygtindgydende ugerninger af amerikanske og koalitionsstyrkerne, såsom 2007 Baghdad luftangrebet, at målrettede og dræbte mindst 12 civile irakere. Han åbnede en ny vej for sandhed og retfærdighed for at nå verden, måske forhindre den næste uretfærdige krig fra nogensinde begyndt. Han hjalp inspirere en ny, global bevægelse for åbenhed og demokrati, ringen ud fra Tahrir-pladsen til Wall Street. For mig og mange andre, er Bradley en helt.

Men for sit mod, står Bradley livet i fængslet - ligesom jeg gjorde for 40 år siden. Og netop som jeg blev arresteret og kaldt en "forræder" af præsident Nixon, Bradley anklager omfatter en anklage om "medvirken fjenden", selvom der ikke er noget bevis for, at nogen personer er blevet truet af sine afsløringer. Bradley, nu 25 år, er alt for ung, og har alt for meget at tilbyde dette land til at tilbringe resten af sit liv i fængsel. Han har brug for vores støtte.

Denne støtte har arbejdet allerede. I marts 2011 stolt jeg blev anholdt sammen med 35 andre på Quantico Marine Base, mens Bradley blev holdt der i isolation. Bradley havde tilbragt ni måneder med betingelser, tortur af FN. Men kort efter vores protest, med din hjælp blev Bradley overført til meget mere humane forhold i Fort Leavenworth, Kansas.

Amerikanere, der bekymrer sig om fremtiden for vores land har brug for at være involveret i Bradley forsvar.De definerer problemer i det 21. århundrede, herunder gennemsigtighed og ansvarlighed i vores regering, er på spil. Jeg tror historie er på den side af dem, der søger at afsløre sandheden, ikke på siden af dem, der forsøger at skjule det. Men som mit eksempel viser, er der dem i regeringen, der er afhængige af forbrydelser og hemmeligheder, der vil søge at straffe ham og afskrække andre fra at tilbyde sandheden til det amerikanske folk. Lykkeligvis havde Vietnamkrigen ende, og mange betragter frigivelsen af Pentagon Papers at have hjulpet. Med din hjælp, kan Bradley indvirkning være endnu større.

Hjælp os med at fortsætte med at dække 100%
af Bradley advokatomkostninger! Doner dag.

The Bradley Manning Support Network har været nøglen til at koordinere landsdækkende støtte indsatsen for Bradley forsvar, hæve hundredtusindvis af dollars fra tusindvis af mennesker. Vi har brug for penge til at støtte de igangværende græsrodsbestræbelser-herunder stævner, andragender og annoncer. Vigtigst er dog, er vi nødt til at fortsætte fuld finansiering Bradley juridiske forsvarsindsats-herunder mulige appeller, hele vejen op til den amerikanske højesteret, hvis nødvendigt.

Fremtiden for sandheden-fortæller er på spil, og en ung mands uselviske, heroiske handling patriotisme fortjener vores støtte.

PS Hvis du er en af ​​de 18.000 venner, som allerede har givet til Bradley Defense Fund, tak. På tærsklen til denne historiske retssag, jeg beder dig nu venligst give en gang mere, og for at give hvad du kan. Dit engagement, din kreativitet og din energi er fortsat afgørende, men lige nu har vi brug for penge. Dette er et afgørende tidspunkt i udformningen af ​​støtte og offentlige diskurs til fordel for Bradley.

The Bradley Manning Defense Fund, hostet af Courage til at modstå i samarbejde med Bradley Manning Support Network, der er ansvarlig for 100% af Bradley procesomkostninger. Mod til at modstå er et program af Alliancen for Global Justice (AfGJ), en non-profi t organisation i henhold til § 501 (c) (3) i IRS-koden.Donationer er fradragsberettigede. For mere information, kontakt Courage til at modstå på 510-488-3559.

RIKO

Jeg vidste ikke, at der fandtes en dansk freds tænketank, før end i dag, og jeg kunne ikke lade være med at kopiere nedenstående artikel fra Arbejderen, og sætte den på min blog. Artiklen eller interviewet handler om RIKO´es forslag til en fredelig løsning af konflikten i Syrien. Bare politikkerne ville lytte!

Jørgen Boye Nielsen i Arbejderen 24 mai 2013

Dansk tænketank foreslår fredsplan for Syrien

Der skal få redskaber til at nedkøle borgerkrigen i Syrien. Første skridt er en våbenhvile og fredskonference. Og Danmark bør spille sin egen lille rolle, siger Jørn Boye Nielsen fra fredstænketanken RIKO.

Nu er tiden for alvor kommet til at stoppe rædslerne i Syrien.

Sådan siger Jørgen Boye Nielsen fra den udenrigspolitiske tænketank Rådet for International Konfliktløsning (RIKO).

Våbenhvile nu.

Og det skal hverken ske med NATO-millilser, flyveforbud-zone eller sanktioner mod Bashar al-Assads syriske regime, der i to år har bekæmpet væbnede oppositionsgrupper. Der skal en politisk løsning til.

Men hvordan afsluttes borgerkrige?

- Ofte ved, at parterne efter længere tid med tusinder af dræbte, massakrer, tortur og så videre opdager, at ingen af dem kan vinde over den anden part. Der opstår en træthed eller "mæthed" med hensyn til fortsat at kæmpe konflikten. Der er tegn på, at denne situation nærmer sig i Syrien, selv om ingen af parterne vil indrømme det, siger Jørgen Boye Nielsen til Arbejderen.

Det er netop en sådan situation, der hersker i Syrien lige nu, mener han. Tidligere har den væbnede syriske oppositions paraplyorganisation, Nationalkoalitionen, krævet Assads afgang før fredsforhandlinger kunne finde sted. Dét krav har de droppet nu.

Samtidig er de væbnede oppositionsgrupper åbenlyst presset militært af Assads regeringsstyrker -  især i Damaskus-området og Idlib.

DELT SYRIEN

-  I Syrien er situationen den, at det kun er en del af befolkningen, der støtter oprørerne. Andre dele støtter Assad – ikke fordi  de elsker ham, men fordi de frygter alternativet mere, end de frygter ham. Atter andre dele af befolkningen forholder sig neutrale, forklarer Jørgen Boye Nielsen.

Kampene i Syrien har ifølge FN kostet 70.000 mennesker livet, siden der startede protester i byen Deraa i det tidlige forår i 2011. Siden har lande som Saudi-Arabien, Tyrkiet og Qatar sendt våben til væbnede oppositionsgrupper, mens vestlige lande som Frankrig, USA og Storbritannien har trænet oppositionssoldater og forsynet dem med såkaldt ikke-dødelig materiel.

Især Storbritannien og Frankrig arbejder for, at EU sender våben til den væbnede opposition, og at der bliver oprettet en flyveforbud-zone i dele af Syrien. Israel har i de forgangne uger angrebet mål i Syrien to gange fra luften. Kina og Rusland blokerer dog for samlet international intervention i Syrien i FN's Sikkerhedsråd.

Det er nødvendigt at se fremad og nedtrappe konflikten, mener RIKO.

- Det kan ske ved at lave en våbenhvile - måske lokale våbenhviler - og forhandlinger om en fredsaftale, som kan lede til en overgangsregering, der organiserer frie valg og en forfatning, efterfulgt af en genopbygnings- og forsoningsproces. 

AFKØL KONFLIKT

Han mener, det indebærer en magtdeling, som alle væsentlige parter i Syrien anser for retfærdig. Og som formentlig i en overgangsperiode skal sikres militært af en multinationalt sammensat FN-styrke.

Han er optimist, fordi Rusland og USA i øjeblikket taler om at afholde en international fredskonference i juni.

Konkret mener han, at Danmark og Norden har en enestående chance.

- Vi kan nok ikke spille en stor rolle, men vi kan sige vores mening, nemlig, at alle parter bør komme med i en fredskonference, også Iran, slutter Jørgen Boye Nielsen.

USA er imod at Iran deltager.

De havde de rigtige tal allerede før valget i 2011

 Børge Andersen

skriver:

Så er S+SF afsløret.
Spindoktorerne og S+SF er fulde af løgn.
De havde de rigtige tal allerede før valget i 2011

100.000 danskere har allerede mistet deres dagpenge. 
Kun EL vil hjælpe. 

http://ae.dk/analyser/38500-langtidsledige-risikerer-at-miste-dagpengene-i-juli-2012

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Økonomisk-politisk tænketank og analyseinstitut

38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012

4. september 2011

ANALYSEaf Senioranalytiker

Jes Vilhelmsen

Hent analysen her (67KB)

Dagpengeperioden er halveret, så man fremover kun kan modtage dagpenge i to år mod tidligere fire år - nye beregninger viser, at der med den måde, som reglerne indfases på, har man skabt en stor ”pukkel” af langtidsledige, der er i risiko for at falde ud af dagpengesystemet efter den juli 2012 - det betyder, at der alene i juli 2012, er 38500 langtidsledige, der vil miste dagpengene, hvis de ikke finder et job inden.

Dagpengeperioden er halveret, så man fremover kun kan modtage dagpenge i to år mod tidligere fire år. Loven trådte i kraft 1. juli 2010 og den 1. juli 2012 vil de første ledige falde ud af dagpengesystemet som følge af de nye regler.

Aktuelt er der knap 18.000 forsikrede ledige, der vil falde ud af dagpengesystemet præcis den 1. juli 2012, hvis de ikke finder et job inden.

De efterfølgende uger vil omkring 5.000 falde ud dagpengesystemet hver uge, hvis de ikke når at finde et job. Sammenlagt er der godt 38.500 forsikrede ledige, der vil falde ud af dagpengesystemet, hvis de ikke finder et job inden juli 2012. Her ser vi alene på de første fem uger efter den 1. juli 2012.

Langtidsledige med ryggen mod muren
Hvis vi ser på de 38.500, så er de stort set alle er langtidsledige. Størstedelen af gruppen har været ledige i over ét år.

Al erfaring viser, at jo længere tid man har gået ledig, desto sværere er det igen at finde et job. De 38.500 har både det problem, at de ikke står øverst på arbejdsgivernes ønskeliste, og derudover er den økonomiske vækst fortsat så svag, at den ikke kan trække ordentlig gang i beskæftigelsen.

Mine kommentarer:
Det virker, som om det er en forudsætning i vores demokrati i dag, at man skal være psykopat, for at være politiker. Ingen sympati med dem der lider,  og som de regerende skubber ud af samfundet(sådan er det jo) og grov manipulation i tale og handling.

 Rettigheder som arbejderne har kæmpet for gennem 100 år, bliver væk med et pennestrøg. Men der må kæmpes videre. Facismen står og banker på døren. Jeg blev forskrækket over dens fremmarch i Europa:( Demokratiet er ikke en selvfølge.

 Et sted at vise sin utilfredshed med de sosiale nedskæringer, er at skrive under på at kræve basisindkomst til alle borgere. http://basicincome2013.eu/ubi/da/

Glædelig første skoledag

Kristian Jensen

Follow · 29. apríl 

Tæppet er gået ned.

Stykket er forbi.
Forbi
Fordi
At sådan blev det.
Og hvad så nu? Og hvad så dér?
Hvad var det lige, vi lærte her?
Jeg har næsten en fobi
Imod at sige,
At det vi lige var vidne til,
Var en forhåndsbestemt vinder.
Kåret - og hele året båret -
af DK’s håndfasteste kvinder.
Og uanset, hvilken vej kvinderne de vender,
Så lad os lige vende noget, der snart helt forsvinder.
For demokrati er ikke længere folkets stemmer.
Det er evnen til, hvor godt du vasker dine hænder.
Og ’hånd’ er ’manus’ ligesom i ’manuskript’.
Udført på en scene eller i en manege.
Og ’manege’ betyder ’at føre med hånden’.
Altså, hvor god du er til ’at håndtere’.
Du skal kunne kommunikere,
Kommandere og organisere.
Men vigtigst af alt er hånden
Og derfor ’at manipolere’.
Det vi så var altså en ’manifestation’,
På hvordan man i dag styrer en hel nation.

Men hvad så nu? Og hvad så dér?
Hvad var det lige, jeg lærte her?
Jeg lærte, at ’skole’ betyder ’frihed for beskæftigelse, fritid og ro’.
En skole er altså et frirum, hvor viden kan vokse og gro.
Og en lærer
skal undervise eller ’educare’,
Og det betyder ’at lede’ eller ’bringe noget frem’.
Det vil sige uanset, hvor mange gram
Du har oppe omkring din hjernestamme,
Så er den gode lærer den, der kan bringe mest muligt frem.

Derfor vil jeg gerne spørge dig,
der engang vinder VM i bowling.
Dig, der modtager en Nobel eller en Cavling.
Dig, der henter en Oscar eller en BAFTA.
Eller dig, der bliver månedens medarbejder i Fakta.
Når du står der på talerstolen,
Foran mikrofonen
I dit suit eller i gallakjolen,
Har du så tænkt dig at takke
Statens aktuelle normeringer,
Eller de europæiske skolelisterangeringer?
Har du tænkt dig at takke
Analyserede procenter eller rater
Eller de evigt diskuterende politiske parter?
Har du tænkt dig at nævne
Dine egne gennemsnitskarakterer?
Eller har du tænkt dig at nævne dem,
Der gav dig dine drømme og idéer?

Hvis det var mig, så tror jeg, jeg ville nævne dem,
Der lærte mig, at fransk også er Jacques Brel,
At dansk også er Malk de Koijn, Bikstok og Dan Turell,
At Shakespeare ikke bare er sonetter,
At kommaer desværre ikke bare er noget, man gætter,
At du ALDRIG må putte et ’d’ ind i gjort,
Og at du ALTID har lov til at drømme stort.

Hvis du er en af dem,
Der plantede de idéer,
Så vil jeg ALDRIG høre dig nævne igen,
At du har lyst at skifte karriere!

Mit slam er forbi.
Forbi
Fordi
At sådan blev det.
Og hvad så nu? Og hvad så dér?
Hvad var det lige, du skulle lære her?
Jeg håber da, at du føler dig ramt
I stedet for at gå rundt og være skræmt.
For husk på, at det politikerne åbenbart ikke forstår,
Det er, at de skal vælges på ny hvert fjerde år.
Derfor er en politiker noget, der kommer, men også går.
Derfor er det også simpel matematik,
At en tom politik
Plus en tom retorik
Til syvende og sidst
Giver en tom butik.
Hvorimod en lærer,
Der lærer,
- Og om det er på ’heltid’ eller ’halvtid’ -
Vil være
Din lærer
For evigt og altid.

Digte af Kristian Jensen

Jeg synes at digtet er så godt, at jeg måtte kopiere det til min blog.
Hør ham læse det på:
https://www.facebook.com/photo.php?v=10151431875042832&set=vb.679047831&type=2&theater