Kapitalens grædekone.

                                                      Pop-up billede.

På min TV-skærm dukker der regelmæssigt op et pop-up billede af en meget alvorlig, trist og sørgmodig mand. 

Hans store sorg er, at der endnu findes nogle syge og arbejdsløse i Danmark, som får lidt penge til mad. Så længe mennesker ikke er døende af sult ved hjælp af kontanthjælp og tilskud fra affaldskontainere, vil de ikke tage det dårligt betalte arbejde, som udlændinge udfører i Danmark. 

                                                   Det synes han, er for galt.

Sådan er det ikke i Sverige. Der er ikke så mange efterlønnere, psykisk syge og andre på offentlig forsørgelse.

Jeg kender ikke til hvordan, der er i Sverige, men jeg kender mange i Danmark, både folk, der er i arbejde og arbejdsløse. Dem, der arbejder, knokler og er stressede og lider under mottoet, som har været hævdet i hvert fald de sidste 50 år. “Vi skal blive bedre. Vi skal løbe hurtigere.” Jeg tror grænsen er nået. Måske, de tager sig bedre af dem, der er i arbejde, i Sverige, så  ikke  så mange bliver syge.

                                                 Og så de arbejdsløse.

 Dem sørger jobcentrene(efter ordre fra stat og kommuner) for at stresse med at skrive ansøgninger i det uendelige. Når de første 500 ansøgninger ikke har virket, kommer de på kursus for at lære, at skrive dem bedre eller bliver sat i nyttejob, som er en slags slavearbejde (arbejde uden løn).

                                              

                                                Den skjulte dagsorden. 

Pop-upen siger, at det er for at bevare “velfærdssamfundet”, at der skal skæres i støtten til syge og arbejdsløse.  Hvad for et velfærdssamfund?

For mig reprænsenterer synspunktet nogle helt syge forestillinger og interesser. Gennem deres psykopatiske fremtræden, lurer drømmen og ønsket om en stor gruppe af mennesker, der ligger på knæ, for at få lov til at sælge sin arbejdskraft til tredigelandspriser eller endnu mindre. Med forbillede i f.eks Indien og andre asiatiske lande.

                                                      Ud med dem.

Kæmpestore  foretagender skaber ikke nogen vækst. Tværtimod, de dræner deres lande for ressourcer, flytter penge i skattely og misbruger arbejdskraften. Deres våben er altid, så flytter vi. Lad dem flytte, så der bliver plads til de menneskelige arbejdsgivere.

Jan Øberg: P1 Debats politiske tilrettelæggelse omkring missilforsvaret

http://janoberg.me/…/p1-debats-politiske-tilrettelaeggelse…/


Åbn linket! Vigtigt at vide hvorledes den "frie presse" arbejder. 

DR, vores "publice service", som vi er tvunget til at betale til, 

men som ikke har noget overblik, som politisk altid representerer  NATO´s og 

USA´s interesser, og ikke formår at se med objektive og kritiske øjne, på 

politiske situatuoner til skade for os alle sammen.

Churchill, genoplives eller begraves?

En spøgelse går gennem Londons gader.

Det dummeste jeg har hørt. 
De kører en tom kiste gennem London, for at fejre manden,
der, sammen med Truman, startede den kolde krig 
og gjorde vores barndom i femtiårene til et mareridt?

DEADLINE

                           DEADLINE i ytringsfrihedens navn.

Nu har DR  brugt en mange dage på ytringsfriheden. Og det var også "faren for vores ytringsfrihed", der blev diskuteret i Deadline i går aftes, den 18 januar.

Men igen en skuffelse. Jeg ville gerne have hørt mere til, hvad Flemming Chr. Nielsen havde at sige. Hans ene argument mødte Karuse-Kjær med ordene: “Er du så ikke en halal-hippie.”  

Det jeg vil kalde mobning og ikke en samtale mellem oplyste mennesker. Da Flemming Chr. talte om krigene i Mellemøsten og skulle til at citere noget fra Lukas 

Evangeliet, flippede Krause Kjær helt ud.

Jeg ville gerne have hørt, hvad Flemming Chr. Nielsen havde at sige, men igen, ytringsfrihed, det er ikke noget de praktiserer i DR.

I ytringfrihedens navn.

                                                 Mainstream og ytringsfrihed.

 Har lige fået banket ind i mit hoved ordet, mainstream-medie. Det kunne lige så godt hedde hjernevask-maskinen. Det er dem, der bestemmer, hvad folk mener.

Et andet ord er meningsdannere. Hvad er det for noget? Det er de mennesker, som mainstreammedierne plukker ud til at fortælle os andre, hvad vi skal mene.

                                                     Skyderiet i Paris

Desværre følte jeg ikke den store sorg, først jeg hørte om skyderiet i Paris. Der bliver skudt så mange mennesker hver dag.

Men det var rørende,  hvor optaget  mainstreammedierne var af hændelsen. Seks nyheds kanaler på min TV havde ikke andet på programmet i går. Det rørende var, hvor optaget medierne er af ytringsfriheden i den vestlige verden.

Episoden viser mediernes iver efter sensationer og klar misbrug af ordet ytringsfrihed, som samme medier konsekvent  tilsidesætter.

                                          I ytringfrihedens navn.

Hvad med noget mere mainstream-fokus,  i ytringfrihedens navn,  på f.eks Edvard Snowden problematikken og andre hjemlige forhold, som bliver tiet ihjel.

Tyveriet af Afrika

http://www.dr.dk/tv/se/hvorfor-fattigdom-2/hvorfor-fattigdom-tyveriet-af-afrika#_=_

                    Transfeer pricing

Et nyt ord for mig,  “transfeer pricing”.  Et måde de multinationale bruger for at slippe for at betale skat, særlig i Afrika.  De eksporterer råvarer til et datterselskab, til en meget lav pris, så det ser ud som firmaet lige overlever og ikke har noget overskud at betale skat af. Derefter bliver varen solgt på verdensmarkedet til dagsprisen og selskabet får den store gevinst, mens landet i Afrika sidder tilbage uden råvaren eller fortjenesten og ofte med en uhyrlig forurening af miljøet

Fredsforsker Jan Øberg på Fredsfestival i Århus 2014