Kapitalens grædekone.

                                                      Pop-up billede.

På min TV-skærm dukker der regelmæssigt op et pop-up billede af en meget alvorlig, trist og sørgmodig mand. 

Hans store sorg er, at der endnu findes nogle syge og arbejdsløse i Danmark, som får lidt penge til mad. Så længe mennesker ikke er døende af sult ved hjælp af kontanthjælp og tilskud fra affaldskontainere, vil de ikke tage det dårligt betalte arbejde, som udlændinge udfører i Danmark. 

                                                   Det synes han, er for galt.

Sådan er det ikke i Sverige. Der er ikke så mange efterlønnere, psykisk syge og andre på offentlig forsørgelse.

Jeg kender ikke til hvordan, der er i Sverige, men jeg kender mange i Danmark, både folk, der er i arbejde og arbejdsløse. Dem, der arbejder, knokler og er stressede og lider under mottoet, som har været hævdet i hvert fald de sidste 50 år. “Vi skal blive bedre. Vi skal løbe hurtigere.” Jeg tror grænsen er nået. Måske, de tager sig bedre af dem, der er i arbejde, i Sverige, så  ikke  så mange bliver syge.

                                                 Og så de arbejdsløse.

 Dem sørger jobcentrene(efter ordre fra stat og kommuner) for at stresse med at skrive ansøgninger i det uendelige. Når de første 500 ansøgninger ikke har virket, kommer de på kursus for at lære, at skrive dem bedre eller bliver sat i nyttejob, som er en slags slavearbejde (arbejde uden løn).

                                              

                                                Den skjulte dagsorden. 

Pop-upen siger, at det er for at bevare “velfærdssamfundet”, at der skal skæres i støtten til syge og arbejdsløse.  Hvad for et velfærdssamfund?

For mig reprænsenterer synspunktet nogle helt syge forestillinger og interesser. Gennem deres psykopatiske fremtræden, lurer drømmen og ønsket om en stor gruppe af mennesker, der ligger på knæ, for at få lov til at sælge sin arbejdskraft til tredigelandspriser eller endnu mindre. Med forbillede i f.eks Indien og andre asiatiske lande.

                                                      Ud med dem.

Kæmpestore  foretagender skaber ikke nogen vækst. Tværtimod, de dræner deres lande for ressourcer, flytter penge i skattely og misbruger arbejdskraften. Deres våben er altid, så flytter vi. Lad dem flytte, så der bliver plads til de menneskelige arbejdsgivere.