TTIP
Transatlantic Trade and Investment
Partnership
En handels og investeringsaftale mellem EU og USA.
En handelsaftale behøver ikke at være af det onde, men
denne er.
Fordi: Den kommer til at virke
som en overnational lov.
Den giver multiationale selskaber mulighed for at sagsøge
regeringer, hvis de vedtager love, der kommer til at påvirke selskabernes
fremtidige profit.
Denne artikel, skrevet af Tobias Clausen, har jeg kopieret fra www.modkraft.dk
Læs den og se eksemplerne han viser til fra andre lande.
AF TOBIAS CLAUSEN
Kan du huske folkeafstemningen om oprettelsen af et
fælles indre marked med USA?
Du ved den afstemning, hvor vi blev spurgt om
multinationale selskaber skal have mulighed for at bestemme hvilke love, der
kan vedtages i Folketinget?
Nej, det kan jeg heller ikke.
Men regeringen kunne vel ikke finde på at sælge ud af det
danske demokrati på den måde, uden først at sikre sig et folkeligt mandat.
Kunne den?
Det er imidlertid lige netop, hvad der er ved at ske med
en ny frihandelsaftale mellem EU og USA, der skal skabe et transatlantisk
marked.
Aftalen går under navnet TTIP.
Skal multinationale selskaber kunne sagsøge Danmark?
Det mest kontroversielle ved TTIP er, at aftalen gør det
muligt for multinationale selskaber at sagsøge lande, hvis selskabets
forventede profit begrænses af en demokratisk beslutning.
Med TTIP i hånden vil multinationale selskaber således
kunne sagsøge Danmark, hvis Folketinget vedtager en lov, der påvirker
selskabets fremtidige profit.
Ja, du læste rigtigt.
Det lyder måske som en dårlig joke. Men den er god nok.
Der er allerede talrige eksempler på sager, verden over, hvor aftaler som TTIP, er blevet brugt af
multinationale selskaber til at angribe alt fra bedre miljølovgivning til
sundhedspolitik og forsøg på at fremme arbejdstagerrettigheder.
Som da en Egypten efter det arabiske forår hævede den
månedlige(!) mindsteløn fra 365 kr. til 646 kr. og blev sagsøgt af det franske
selskab Veolia. Lønstigningen ville jo påvirke Veolias forventede profit.
Eller da Tyskland blev sagsøgt for over 30 milliarder
kroner af selskabet Vattenfall, fordi man efter atomkatestrofen i Japan havde
besluttet at udfase brugen af atomkraft. Vattenfall bestyrede to
atomkraftværker og havde med beslutningen udsigt til en mindsket
indtjening.
Også et land som Australien er blevet sagsøgt. Denne gang
af tobaksgiganten Philips Moris, der mente at en ny lov, som stillede krav til
advarsler på cigaretpakker, ville skade selskabets fremtidige indtjening.
Og det er ikke småbeløb, der bliver udbetalt i erstatning
til de multinationale selskaber. I 2012 modtog danske Mærsk fx hele fem
milliarder kroner fra Algeriet, som udfald på en sag, hvor Mærsk havde sagsøgt
landet for at hæve beskatningen af olieudvindingen.
Alle sager føres ved lukkede særdomstole, der er hævet
over de nationale domstole. Disse særdomstole består ikke af dommere, men tre
særligt udvalgte erhvervsadvokater.
Hvis TTIP bliver til virkelighed, kan Danmark og mange
andre europæiske lande se frem til at blive mødt med samme type sagsanlæg.
Og hvad værre er: TTIP er mere eller mindre umulig at
komme ud af. Aftalerne indeholder nemlig typisk en udfasnings-klausul på mellem
10 og 15 år.
En trussel mod hele venstrefløjens projekt
Muligheden for at vedtage progressiv miljølovgivning
eller nye regler, der fx skal sikre en bedre omfordelingen af goderne i vores
samfund, vil derfor med TTIP blive stærkt begrænset.
TTIP repræsenterer derfor ikke alene en trussel mod vores
demokrati, men hele venstrefløjens projekt.
Hvor TTIP er blevet en stor debat i bl.a. Tyskland og
Storbritannien, har debatten og den offentlige mediebevågenheden i Danmark
været på et minimum.
Alt for få kender derfor til TTIP og de store
konsekvenser aftalen fører med sig.
Det skal vi have lavet om på!
Vi er derfor nogen, der har startet en kampagne mod TTIP,
der skal sprede budskabet. Her har vi brug for alt den hjælp, vi kan få.
Tag del i kampen mod TTIP og hjælp os med at udbrede
kendskabet til aftalen på
Ingen kommentarer:
Send en kommentar