Jens Jørgen Nielsen: Vanvittig opmarch mod Rusland

Delt fra:

http://www.arbejderen.dk/blog-indl%C3%A6g/jens-j%C3%B8rgen-nielsen/vanvittig-opmarch-mod-rusland

                                                    Jens Jørgen Nielsen

Cand. mag. i historie og idehistorie, lektor på Niels Brock

Har boet i mange år i Rusland og Baltikum og arbejdet som projektansat og bl.a. også været korrespondent for Politiken. Taler flydende i russisk og følger meget med i russiske medier. Har skrevet en række bøger om Rusland og Polen. Er med i RIKO, Rådet for International Konflikthåndtering.

Torsdag, 02. juni, 2016, 07:48:44

Vanvittig opmarch mod Rusland

Hvis vi får en europæisk storkrig, så vil der efter al sandsynlighed blive brugt atomvåben. Og hvem kommer til at betale prisen for det? Skal vi gætte på Baltikum, Polen – og Skandinavien?

En påstand: Vi er tættere på en storkrig i Europa end nogensinde siden Anden Verdenskrigs afslutning for over 70 år siden. Og det i en periode, som begyndte med drømmene om det store globale fællesskab efter, at den kolde krig stoppede i 1989.

Demokraterne er ikke de gode og republikanerne de onde, som skandinaver ofte tænker.

Russerne og andre tidligere sovjetfolk omfavnede Vesten og dens ideologi. Selv da NATO begyndte at udvide mod øst med de tidligere warszawapagt-lande, talte man om en voksende stabilitet og fred. Men den tid er uigenkaldeligt forbi. Flere ting må bekymre:

Opmarch mod Rusland

For det første har der aldrig siden Anden Verdenskrigs afslutning været så meget militært isenkram og soldater ikke bare tæt på, men på grænsen til Rusland. Ikke underligt, at tyskerne har vægret sig ved at sende soldater til Baltikum.
Det kan være vi i Vesten har glemt det, men russerne har ikke glemt, at Nazi-tyskland trængte samme vej ind med militær og dræbte op mod 27 millioner mennesker. 
For det andet: Der er ved at blive placeret krydsermissiler enten meget tæt på den russiske grænse eller missiler placeret på skibe i Østersøen og andre steder. Det er et resultat af George W Bush' opsigelse af Traktaten om antiballistiske missiler i 2002.
Der er det djævelske ved krydsermissiler, at de kan ramme for eksempel Sankt Petersborg på under fem minutter. De, der besidder atomvåben, kan desuden få den illusion, at de såkaldte forsvarsmissiler kan neutralisere de russiske langdistance-atomraketter og dermed ophæve den gensidige afskrækkelse.
Altså, at NATO kan vinde en atomar storkrig med Rusland. Fristelsen til at angribe kan blive stor. Men i virkelighedens verden er det netop en illusion. Russernes våbensystemer er væsentlig mere avancerede end for eksempel de irakiske. 
For det tredje er de diplomatiske forbindelser mellem Rusland og Vesten under frysepunktet. At en demokratisk præsident, Obama, skulle blive den, der kastede især Europa ud i en sådan farlig situation, kan undre.
Republikaneren Ronald Reagan tog skridt til at indlede nedrustningsforhandlinger med Gorbatjov i anden halvdel af 1980'erne. Men det var også demokraten John F. Kennedy, som var tæt på at udløse en atomkrig, fordi Sovjetunionen havde opstillet missiler inden for en radius af 90 miles på Cuba i 1962.
Og i dag er det en republikaner, Donald Trump, som stiller spørgsmålet, hvorfor USA fører så mange krige i verden, og hvorfor USA er på krigsfod med Rusland. Jeg kan lide Trumps spørgsmål uden at støtte manden, vil jeg godt understrege.
Demokraterne er ikke de gode og republikanerne de onde, som skandinaver ofte tænker.

Europa spændt for USA's vogn

Det spørgsmål, der må stilles nu, er, hvordan de europæiske lande har spændt sig efter en vogn, som entydigt er styret af USA og dets globale interesser.
USA ser Rusland og Kina som lande, der om ikke truer USA så i hvert fald stiller alvorlige spørgsmålstegn til USA's hegemonistatus i verden. Hvis vi får en europæisk storkrig, så vil der efter al sandsynlighed blive brugt atomvåben. Og hvem kommer til at betale prisen for det? Skal vi gætte på Baltikum, Polen – og Skandinavien?
Det er så meget desto mere grotesk, når man ser på begrundelsen. Rusland er aggressivt, Putin er en vanvittig mand, læser vi i aviser og bøger og bombarderes med hver dag i TV.
Men hvad er det konkret, som retfærdiggør at sætte hele vores fysiske eksistens på spil? Ukraine er et særtilfælde. Ved valgene i 2010 og 12 var der et flertal, der stemte på politikere, som var imod ukrainsk NATO-medlemskab. Krim har lige siden 1992 været utilfreds med være en del af Ukraine. Intet tyder på, at Rusland vil angribe Baltikum.
Russerne føler sig trængte. I den situation kan alt ske. 

Kup i moderne forklædning

http://arbejderen.dk/leder/kup-i-moderne-forkl%C3%A6dning

ARBEJDEREN MENER - Tirsdag, 17. maj, 2016
Sidste uges dramatiske begivenheder i Brasilien, der afsatte – foreløbigt midlertidigt – landets folkevalgte præsident Dilma Rousseff, er et vaskeægte kup i parlamentarisk forklædning. Kuppet har mange ligheder med det parlamentariske kup i Paraguay i 2012, der afsatte den folkevalgte præsident Fernando Lugo og kuppet mod Honduras' folkevalgte præsident Manuel Zelaya i 2009.
Det er næppe tilfældigt, at USA har placeret Liliana Ayalde som ambassadør i Brasilien. Hun var ambassadør i Paraguay op til kuppet i 2012.
Formålet er som med de blodige militærkup i 1960'erne, 70'erne og 80'erne at genoprette den nyliberale, proamerikanske elites magt. Den samme magtkamp udspiller sig i disse måneder i Venezuela, som er næste skueplads for højrefløjens kupplaner.
Det er det tredje kup i Latinamerika, som er lykkedes i Obamas præsidentperiode, og det er næppe tilfældigt, at USA har placeret Liliana Ayalde som ambassadør i Brasilien. Hun tjente også som ambassadør i Paraguay op til og under kuppet i 2012. Ifølge WikiLeaks lækkede dokumenter skrev Liliana Ayalde om kuprygterne og pointerede dengang:
"Vi har været omhyggelige med at udtrykke offentlige støtte til Paraguay demokratiske institutioner – ikke til Lugo personligt – og at sikre, at Lugo forstår fordelene ved et tæt forhold til USA". Samme tvetydige udtalelser kommer også i dag fra Obama-administrationen: "Vi er overbeviste om, at Brasilien vil håndtere sine udfordringer demokratisk i overensstemmelse med sine forfatningsmæssige principper".
Flertallet af de politikere, som stiller Dilma Rousseff for en rigsretssag, er enten anklaget for eller undersøges for korruption. Rousseff anklages kun for at have udskudt offentlige betalinger til året efter for at kunne dække udgifter til sociale programmer – ikke for korruption.
Det er til gengæld syv ministre i kuppræsident Michel Temers regering. Ministrene kommer alle fra partier, som ved fire valg i træk har tabt til Dilma Rousseff og hendes forgænger Lula da Silva. Temer har lagt en nyliberal kurs: 25 procent af de ansatte i ministerierne skal fyres, statslige virksomheder skal privatiseres og åbnes for udenlandsk kapital og sociale nedskæringer er i vente.
Men kampen er ikke afgjort endnu, Brasiliens arbejdere i by og på land mobiliserer for at forsvare sig.

Den skjulte magt

                                                                   

 Hvem styrer Danmark?

Hvilket dansk selskab fragtede krigsudstyr fra USA til Irak under Irak krigen?

Hvilket dansk selskab fik adgang til olieboringer i Irak, efter Irak krigen?

Hvilket dansk selskab blokerede for, at Danske Bank betalte tilbage til 

staten, for skatteborgernes redning at banken under finanskrisen? Banken har siden redningen delt ud 145 mia til aktionerne, hvoraf det blokerende selskab har fået 30 mia.

Hvilket dansk selskab gav støtte til efteruddannelse af pædagoger, så de skulle blive bedre i stand til at undervise folkeskoleelever, efter at besparinger og 

folkeskolereform har fjernet en stor del af de uddannede lærere  fra folkeskolen?

Hvilket dansk selskab kommer til at få profit af, at der kommer flere stor-centre rundt om i Danmark?

Hvilket dansk selskab har igen brug for et aflad for 750 mill kr? Et lille beløb sammenlignet med foræringen på 30 mia kr.

Støjberg bestemmer

Jeg kan ikke finde nogle eksempler på historier om stalking af grupper.

Det hedder vist forfølgelse af mindretal, underklasse, etniske grupper o.a.

Hver gang Inger Støjberg kommer med nye restriktioner til indvandrerne,

tænker jeg på denne definition af stalking: " Systematisk og vedvarende

forfølgelse, chikane og trusler."

I aften handlede det om svømning. Støjberg skal bestemme hvordan en svømmeklub organiserer undervisningen. Er det en ministers opgave at blande sig i alle detaljer? Hun påstår, i modsætning til svømmeklubbens leder, at det er bedre for integrationen af pigerne, at de ikke kan svømme, end at de får lov til at være i svømmebassinet uden drenge.

Lederen taler ud fra sin erfaring. Han sagde, at når pigerne bliver ældre og kan svømme, kommer de af sig selv til svømning, hvor begge køn er med. Som gammel svømmelærer ved jeg, at det giver både selvtillid og livsglæde at kunne svømme, og som klublederen sagde, selvfølgelig hjælper det med tiden også på deres integration.

Hvad mon bliver den næste chikane af flygtningene fra integrationsministeren side.

Henry Lawson og Slim Dusty

                                                                             

                                                          Henry Lawson

Oddbjørn Vágslíð skrivar um kenda australska rithøvundan og yrkjaran "Aussie", persónin Henry Lawson, og tað ávirkan hann hevði á Slim Dusty, størsta og kendasta australska 

countrysangara, ið hevur livað.

Uppvøksturin og foreldrini hjá Henry Lawson

Tað er synd at siga, at Henry Lawson vaks upp við einari gullskeið í munninum, sjálvt um hann varð føddur í einum gullgravaratelti tann 17. juni 1867 í Australiu.

Faðirin var tann 32 ára gamli Niels Larsen úr Arendal í Noreg. Hann hevði broytt navnið til Peter Lawson, nú hann hevði sett seg niður í Australiu sum gullgravari.

Móðurin var tann bert 18 ára gamla Louisa Albury. Hon giftist við Peter Lawson og saman leitaðu tey sær til gullgravaraøkið fyri at finna eydnuna og gerast rík.

Onki gull

Tey finna hvørki gull ella eydnuna. Møguliga hevur tann stóri aldursmunurin upp á 14 ár verið ein bági. Móðurin, Louisa, hevði aðrar ætlanir við sínum lívi, enn at ganga heima sum húsmóðir og eiga børn í einum gullgravaraøki.

Hon var tjóskaparsinnað og var ein undangongukvinna fyri at betra um korini hjá kvinnum. Eftir nøkur ár í gullgravaraøkinum flyta tey aftur til foreldrini hjá Louisu, sum høvdu ein bóndagarð.

                                                   

Skúlagongdin

Henry Lawson hevði vanliga skúlagongd. Hann byrjaði at ganga í skúla, tá hann var 9 ára gamal. Fyrstu tíðina var skúlin hildin undir einum skuggatræi í økinum, til íbúgvararnir tóku seg saman og bygdu eina skúlastovu at halda skúla í.

Tá ið Henry byrjaði at ganga í skúla, fekk hann bruna í oyrini og verður hálvdeyvur. Hann gongur í skúla til hann er 14 ár, og tá er hann heilt deyvur. Hann arbeiðir sum timburmaður saman við pápa sínum eina tíð. Seinni fer hann at ganga í ein katólskan skúla, og har fær hann áhuga fyri bókmentum og yrkingum.

Mamman flytur

Mamman Louisa, hevði stóran útlongsil og ætlanir, og í 1882, tá Henry er 14 ár flytur hon við 4 yngri børnum til Sydney, meðan Henry er eftir og arbeiðir saman við pápa sínum. Í Sydney fer Louisa undir at útgeva eitt tjóðskapar tíðarrit. Hon er eisini blaðstjóri á einum blaði, sum vendir særtil kvinnuligar lesarar.

Henry flytur til Sydney

Í 1883 flytur Henry til mammuna, sum nú er skild frá pápanum. Nú byrjar eitt heilt nýtt lív hjá Henry. Hann byrjar at skriva smásøgur og yrkingar.

Hetta gav ikki nógv av sær, so hann fer at mála sethús fyri fólk. Hann verður ongantíð nakar arbeiðsmaður, tí hvussu skalt tú samskifta við fólk um lit og annað, tá tú ert fultkomuliga deyvur.

Henry fær tokka til eina kvinnu

Henry blívur nú skotin í einari ungari kvinnu, sum hann gerst sera góður við. Mamman, Louisa, helt ikki hesa kvinnu vera nóg góða til Henry, so hon fær forpurrað  sambandi millum tey bæði, við at senda Henry til New Zealand í útlegd í eitt ár.

Hetta tekur Henry Lawson dygt, og í 1910 ger hann eina yrking um hesa hending. Á føroyskum vil eg kalla yrkingina, ”Tú heldur, at eg ikki veit”.

Á enskum hevur hon heitið, ”Do You Think That I Do Not Know”. Slim Dusty hevur sett lag til yrkingina og syngur sangin so meistarliga saman við dóttrini Anne. 

                                                          

                                  Louisa Albury, mamman                                             
  Miseyðnað hjúnarlag 

Fyri at bøta um mistakið skipar mamman fyri, at Henry kemur saman við eini kvinnu av tí betra slagnum. Hann giftist við hesi kvinnu, men hetta verður ikki nakað eydnuríkt hjúnarlag, Henry byrjar at drekka, og tey verða seinni skild.

Rithøvundur og yrkjari

Lívið hjá Henry Lawson var at skriva smásøgur og yrkingar, sum hann gav út.

Hansara fyrsta yrking, ”Ein sangur til tjóðina”, kom á prent 1. oktober 1887 í blaðnum ”The Bulletin”. Blaðstjórin skrivar, at tann, sum hevði yrkt hesa yrking, bert var 17 ára gamal, hevði lítla og onga útbúgving og hevði breyðføtt seg sum sethúsamálari.

                                                 

                                              

Seinni skrivar Henry eina søgu í sama blað. Hon var um tað fríða lívið úti á landinum, í mun til tað hektiska býarlívið. Tá far hann eitt dulnevnt bræv frá einum, íð nevnir seg ”The Banjo”. Brævið var frá sjálvum A.B.”Banjo” Paterson,sum yrkti sangin ”Waltzing Matilda”. Henda sangin helt eg eina tíð var australski tjóðsangurin, men havið síðani funnið út av, at sangurin er um eitt landastrok og seyðatjóð, og tað er ikki so gott evni til ein tjósang.       

Lawson og A. B.”Banjo” Paterson arbeiða saman                                           Teir fara nú at skriva søgur og yrkingar, sum teir seta í ”The Bullentime”. Her greiða teir stórbýar fólkunum frá, hvussu lívið gekk fyri seg úti á landinum ella í "bushini", sum australiubúgvar siga. Hesar søgur og yrkingar eru í dag dýrgripir hjá australska fólkinum.        

                                

                                                                     

Sangurin Sweeney                                                                  Í 1893, sama ár sum A.P. Carter var føddur, gjørdi Henry Lawson, 26 ára gamal, yrkingina "Sweeney". 64 ár seinni í 1957 setti Slim Dusty lag til yrkingina og syngur sangin inn á plátu, ið vit kenna sum "Sweeney".

Uppruðna yrkingin hevði 17 ørindi og er um sjálvan Henry Lawson(Sweeney), sum nú var vorðin drykkjumaður og gongur og válar í stórbýnum Sydney, sum eitt ólukkudýr, við einari fløsku í hondini.

Isabella Byers                                                                                            Kvinnan Isabella Byers hevði eina kaffistovu í Sydney. Hon tók sær av drykkju manninum Henry Lawson, gav honum innivist, mat og vaskaði hansara klæðir. Hóast Henry drekkur illa, so koma framvegis nógvar søgur og yrkingar frá hansara hond, sum í dag eru dýrgripir og fólkaogn í Australia.

                                         

                                       Skulpturur av Lawson

Stats jarðarferð                                                                    Tann 2. september 1922 doyr Henry Lawson, eftir at hava fingið eina heilabløðing. Hann bleiv tann fyrsti vanligi borgarin í Australiu, sum fekk eina stats jarðarferð, sum annars bara varð unt fólki, ið høvdu verið forsætisráðharrar ella guvenørar.

Slim Dusty byrjar at syngja og spæla                                 Slim Dusty, hvørs rætta navn var, David Gordon Kirkpatrik, plagdi sum hálvvaksin at ferast ímillum bóndagarðarnar í Null Nulla Creek, har hann var føddur í 1927,  5 ár aftaná at Henry Lawson var deyður. Pápi hansara hevði ein bóndagar við 600.000 m2 av lendi, ella sum 60 føroyskar træðir í okkara mátistokki. Slim hevði keypt sær eina gittar og royndi seg nú sum framførara í dalinum við guitarspæli og sangi.

                                            

                                      Ein ungur Slim Dusty

Slim Dusty fær  "Reyðu yrkingabókina hjá Lawson            Ein dagin fór Slim inn til nábúgvan við síni gittar. Nábúgvin var ein eldri bóndi, og Slim royndi at imponerað hann við sínum sangi og gittarspæli. Tá hann var liðugur at syngja, rætti maðurin honum eina reyða bók við yrkingum av Henry Lawson. Hann segði við Slim, at ætlaði hann at undirhalda fólki við sangi og gittarspæli, so skuldi hann gera tað við yrkingum av Henry Lawson. Slim fekk bókina, har fleiri síður vóru vekk. Hetta yrkingasavn kom at fylgja Slim Dusty alt hansara lív.
                                 

                                            Slim Dusty við "Reyðu bókini"

Føðingardagsgáva frá konuni 
Í 1951 giftist Slim Dusty við Joy McKean. Tá hon í 1952 skuldi geva Slim Dusty sina fystu føðingardagsgávu, keypti hon honum eina nýggja reyða bók við yrkingum eftir Henry Lawson. Hon skrivar í bókina, "Til mín elskaða Slim" "Frá tínari elskaðu konu Joy", 13 juni 1952.

                               

                                Slim Dusty og konan Joy McKean
 
Slim Dusty fór ongan veg, uttan at reyða bókin hjá Lawson var við. Hann so at siga las í henni hvønn dag, so hon fekk hjánavnið "Bible of the Bush".

Í 1986 ger Joy McKean eina yrking, sum hon nevnir "Bible of the Bush" við íblástri frá reyðu bókini hjá Lawson. Slim setur lag til, og syngur sangin inn.

                                

Í 1998 skrivar Slim Dusty í bókina: "Allir mínir dreymar og mínar ætlanir eru grundleggjandi uppfylt. Slim 6. februar 1998". Niðanfyri er skrivað "Gud signi Australiu".

Reyða bók uppslitin 
Bók nummar 2 var nú so nógv slitin, at hon var um at detta sundur og hekk bert saman við klisturbandi. Slim hugsaði um at keypa sær eina reyðubók nummar 3 við yrkingum eftir Henry Lawson, men henda ætlan var slept.        

Í staðin fyri bleiv bókin innbundin av nýggjum við leðurpermu og mynd av Henry Lawson prentaða á permuna. Slim Dusty doyði 19. september 2003 76 ára gamal og fekk eins og Lawson eina stats jarðarferð.

Bókin er í dag ein dýrgripur hjá Slim Dusty familjuni, nú báðir høvuðspersónarnir, Henry Lawson og Slim Dusty, liggja undir grønu torvu. Slim Dusty gjørdi løg til 26 yrkingar hjá Henry Lawson

 https://www.youtube.com/watch?v=AY0XOJOJg4A

Krybdyrehjerner styrer fortsat verden

                                                                              

Billede:   www.intersol.dk

 Medmenneskelighed eller krybdyretaktik   

Så et glimt af en TV-udsendelse, hvor nogen påstod, at verden styres af nogle  krybdyr(dinosaurer) fra rummet. 

Nu tror jeg ikke på rumvæsener, eller min hjerne gider ikke beskæftige sig med den slags, men vores menneskehjerne har de forskellige udviklingstrin indbygget, og nogle mennesker bruger deres krybdyrehjerne mere end andre. 

Mainstreem hylder  dehumanisering

Det ser ud til at disse mennesker, der er mindre udviklede på det sociale og empatiske område, har en fordel i vores demokrati. De bliver også hyldet i historiebøgerne såvel som i vores nutidige mainstreem-medier. 

Reptil-hjernen skyld i de blodige krige

Helle Løbner Langeland, Citat,: "Uanset hvor gamle vi bliver og hvor veludviklet vores hjerne er, er det reptilhjernen(krybdyrehjernen), der har flest skænderier på samvittigheden og som er skyld i konflikter, lige fra de små slag, der udkæmpes I børnehaven og til blodige krige, sat i værk af verdens mægtigste mænd. Det er reptil-hjernen, der styrer for vildt."  

http://www.hedeager-loebner.dk/images/krybdyr-hjerne.pdf

Kampfly eller menneskeværd

Menneskeheden er stadigvæk på et lavt udviklingstrin

                                       Billede: journalisten.dk                          

                              100 milliarder for at lege med de store
 

Mens der bliver talt om, at sende mennesker langt ud i rummet på flere tiårs rejser, så kan der ikke findes ud af at bruge den høje intelligens til løse problemerne her på jorden på anden måde end med krig og ødelæggelse, og at nedbryde det, der har taget hundrede til tusinde år at bygge op.
      

                          Fattige i Danmark. Ikke på denne arbejdsplads
Jeg bliver syg og deprimeret af at se udvalgte "kloge" mennesker for alvor diskutere hvilke fly, der er bedst at bruge milliarder på, mens der ikke er råd til at give landets børn og udsatte menneskelige vilkår.