Basisindkomst, eller borgerløn, er en reform af velfærdssamfundet. Internationalt (d.v.s. af BIEN: Basic Income European Network) defineres basisindkomst, som en form for minimumsindkomstgaranti, der adskiller sig fra andre overførselsindkomster ved: 1 at den bliver udbetalt til alle individer og ikke til husholdninger eller familier. 2. at den bliver udbetalt uafhængig af anden indkomst og formue. 3. at den bliver udbetalt uden en arbejds- eller aktiveringspligt.
Den danske borgerlønsbevægelse opfatter herudover borgerløn som en ubetinget ret til en indkomst for alle danske statsborgere og andre med lovligt, varigt ophold i Danmark af en sådan størrelse, at det er muligt af leve af den, om end på et beskedent niveau.
Hvordan får samfundet råd til det?
Borgerløn er et grundbeløb, som borgerne tildeler hinanden ud fra tanken om, at vi alle bærer et ansvar for hinandens trivsel, og at denne trivsel forudsætter stor personlig frihed.
Borgerløn er ikke nogen fyrstelig gage. Beløbet vil formentlig ligge et sted mellem folkepension og arbejdsløshedsunderstøttelse og kan varieres efter alder eller på anden vis. Den endelige udformning er i sidste ende en politisk beslutning.
Der anvendes i dag enorme ressourcer på administration og kontrol af et stadigt stigende antal regler og cirkulærer i det offentlige. Med en borgerløn, der er ens for alle, vil vi kunne spare de økonomiske ressourcer der anvendes på administration og kontrol af overførselsindkomster. Borgerløn vil med nogle skattetekniske ændringer stort set kunne finansieres med det beløb, som i dag bruges til overførselsindkomster og administration heraf.
Borgerlønsbevægelsen har udarbejdet flere finansieringsmodeller for, hvordan en betingelsesløs grundindkomst kan etableres og finansieres.
Risikerer vi ikke, at ingen vil arbejde?
Ethvert samfund består af samarbejdende mennesker. Det er ikke hensigten med borgerløn, at borgerne ikke skal arbejde, men at man skal kunne vælge mere fleksibelt, hvor meget lønarbejde man har brug for på forskellige tidspunkter i livet. Samtidig vil borgerløn medføre, at ingen bliver låst fast i en af de økonomiske fælder, hvor det ikke kan betale sig at arbejde.
Borgerløn er en basisindkomst, der muliggør et friere samfundsliv for den enkelte, men er samtidig en så relativt beskeden indkomst, at det for de fleste vil være nødvendigt med yderligere indtægter.
Hvordan begrundes borgerløn?
Borgerlønnen kan betragtes som en ydelse for de mange ulønnede aktiviteter, som er af betydning for såvel den enkeltes trivsel og arbejdsevne som for det fælles samfundsliv: frivillige sociale netværk, uddannelse, politisk arbejde, husholdning, reproduktion af arbejdsevnen, familieliv, foreningsarbejde, etc.
De fleste virksomheder fører i dag en personalepolitik med fleksible arbejdsforhold, da det fremmer medarbejdernes samarbejdsvilje, trivsel og produktivitet. Tiden er moden til at anvende denne erfaring på forholdet mellem samfundet og dets borgere.
Kort og godt: større frihed for os alle til at kunne gøre det vi gerne vil, når vi gerne vil.
Hvorfra kommer ideen med borgerløn?
I nyere tid er ideen udviklet flere forskellige steder, især i sidste halvdel af forrige århundrede. I Danmark blev begrebet for alvor kendt gennem bogen ”Oprør fra Midten” i slutningen af 1970’erne. Siden er ideen blevet mere og mere aktuel. Det omfattende bureaukrati og de mange kontrolinstanser skaber splittelse og utryghed i befolkningen, stik imod de oprindelige visioner for velfærdssamfundet. Det nødvendiggør en nytænkning af dets indretning. Indførelse af borgerløn vil kunne bringe velfærdssamfundet på sporet igen og samtidig føre det videre ind i fremtiden.
Får vi ikke et nyt klassesamfund med en underklasse, som kun lever af borgerløn?
Et af de største klasseskel i det nuværende samfund er skellet mellem dem, der har arbejde og dem, der ikke har. Det er en opdeling, der sætter dybe spor i samfundslivet og i vores egen bevidsthed.
Det fåtal, der i fremtiden vil ønske at leve udelukkende af borgerløn, vil blive betragtet som ligeværdige borgere – ligesom vi i dag betragter pensionister som ligeværdige borgere, selv om de kun har folkepensionen at leve af. Desuden er borgerlønnen jo ens for alle, så den vil aldrig i sig selv kunne virke diskriminerende.
I et samfund med en betingelsesløs borgerløn for alle og med et bredere arbejdsbegreb end det nuværende, vil det være muligt at udvide den enkeltes ret til at afstemme balancen mellem ”ydelse” og ”nydelse” gennem hele livet, samtidig med at det altid vil kunne betale sig at arbejde.
BIEN Danmark - Netværk for basisindkomst
Ingen kommentarer:
Send en kommentar