Bankerne laver selv pengene.

Jeg har kopieret det, der står på denne side fra hjemmesiden

godepenge.dk

http://www.godepenge.dk/hvad-er-penge/

HVAD ER PENGE?
Meget få mennesker forstår, hvordan banksystemet som helhed fungerer.

Her ser vi på nogle af de myter og misforståelser om penge og banker,
som lægfolk og mange økonomer er enige om – heraf nogle, der rent faktisk undervises
 i på landets økonomiuddannelser.

HVOR KOMMER SAMFUNDETS PENGE FRA?

De fleste af os tror formentlig, at det er Nationalbanken, der laver Danmarks penge. Det er også rigtigt – for kontanternes vedkommende. Der er i Danmark for 56 mia. kr. mønter og sedler i omløb, som er præget og trykt af Nationalbanken.

Der findes dog også en anden slags penge – dem vi bruger, når vi betaler med Dankort, netbank og Betalingsservice. Disse penge kaldes kontopenge, fordi de står på vores bankkonti. Dem er der langt flere af, ca. 925 mia. kr., på alle danskernes konti pr. januar 2015.

Kontopenge er i sidste instans tilvejebragt gennem lån. En bank har lånt en borger eller en virksomhed en sum penge, som derpå sættes i omløb i samfundsøkonomien.

Næsten alle mennesker mener, at banken har taget disse penge et andet sted fra, før de kunne lånes ud. Men sådan foregår det ikke. Hvis Peter Hansen låner 100.000 kr. af banken, bliver ingen anden kunde 100.000 kr. fattigere. Ingen anden person eller kontohaver skal undvære disse 100.000 kr. for at Peter Hansen kan få dem. Det er nye penge.

Bankvæsen er ikke pengeudlåning; en pengeudlåner må nødvendigvis have penge i forvejen. Den grundlæggende bankaktivitet er at acceptere, dvs. garantere, at en given kunde er kreditværdig.“

Hyman Minsky – amerikansk økonom, der forskede i uheldige konsekvenser af bankernes pengeskabelse. (Stabilizing and Unstable Economy. New Haven, Yale University Press, 1986. s. 229)

Det er mere korrekt at sige, at banken har ”skabt” de 100.000 kr. – end at sige, at banken ”udlåner” 100.000 kr. At låne betyder at videregive noget man har, og som man derefter ikke har længere. Et banklån er ikke et lån, men skabelse af nye penge.

Bortset fra kontanter hidrører alle de penge, der cirkulerer i samfundet, fra lån, som de private banker har ydet til deres kunder. 94% af Danmarks penge er således skabt af de private banker. Alle disse penge er skabt som gæld, og skal betales tilbage til bankerne, med renter og renters rente – en mangeårig byrde for låntagerne og en praktisk taget arbejdsfri gevinst for bankerne. Næsten hele vores pengemængde er udtryk for gæld til banker (og realkreditinstitutter).

Skal multinationale selskaber kunne sagsøge Danmark?

TTIP

Transatlantic Trade and Investment Partnership 

En handels og investeringsaftale mellem EU og USA.

En handelsaftale behøver ikke at være af det onde, men denne er.

Fordi: Den kommer til at virke som en overnational lov.

Den giver multiationale selskaber mulighed for at sagsøge regeringer, hvis de vedtager love, der kommer til at påvirke selskabernes fremtidige profit.

Denne artikel, skrevet af Tobias Clausen, har jeg kopieret fra www.modkraft.dk

Læs den og se eksemplerne han viser til fra andre lande.

AF TOBIAS CLAUSEN

Kan du huske folkeafstemningen om oprettelsen af et fælles indre marked med USA?

Du ved den afstemning, hvor vi blev spurgt om multinationale selskaber skal have mulighed for at bestemme hvilke love, der kan vedtages i Folketinget?

Nej, det kan jeg heller ikke.

Men regeringen kunne vel ikke finde på at sælge ud af det danske demokrati på den måde, uden først at sikre sig et folkeligt mandat. Kunne den?

Det er imidlertid lige netop, hvad der er ved at ske med en ny frihandelsaftale mellem EU og USA, der skal skabe et transatlantisk marked.

 Aftalen går under navnet TTIP.

Skal multinationale selskaber kunne sagsøge Danmark?

Det mest kontroversielle ved TTIP er, at aftalen gør det muligt for multinationale selskaber at sagsøge lande, hvis selskabets forventede profit begrænses af en demokratisk beslutning.

Med TTIP i hånden vil multinationale selskaber således kunne sagsøge Danmark, hvis Folketinget vedtager en lov, der påvirker selskabets fremtidige profit.

Ja, du læste rigtigt.

Det lyder måske som en dårlig joke. Men den er god nok.

Der er allerede talrige eksempler på sager, verden over, hvor aftaler som TTIP, er blevet brugt af multinationale selskaber til at angribe alt fra bedre miljølovgivning til sundhedspolitik og forsøg på at fremme arbejdstagerrettigheder.

Som da en Egypten efter det arabiske forår hævede den månedlige(!) mindsteløn fra 365 kr. til 646 kr. og blev sagsøgt af det franske selskab Veolia. Lønstigningen ville jo påvirke Veolias forventede profit.

Eller da Tyskland blev sagsøgt for over 30 milliarder kroner af selskabet Vattenfall, fordi man efter atomkatestrofen i Japan havde besluttet at udfase brugen af atomkraft. Vattenfall bestyrede to atomkraftværker og havde med beslutningen udsigt til en mindsket indtjening. 

Også et land som Australien er blevet sagsøgt. Denne gang af tobaksgiganten Philips Moris, der mente at en ny lov, som stillede krav til advarsler på cigaretpakker, ville skade selskabets fremtidige indtjening.

Og det er ikke småbeløb, der bliver udbetalt i erstatning til de multinationale selskaber. I 2012 modtog danske Mærsk fx hele fem milliarder kroner fra Algeriet, som udfald på en sag, hvor Mærsk havde sagsøgt landet for at hæve beskatningen af olieudvindingen.

Alle sager føres ved lukkede særdomstole, der er hævet over de nationale domstole. Disse særdomstole består ikke af dommere, men tre særligt udvalgte erhvervsadvokater.

Hvis TTIP bliver til virkelighed, kan Danmark og mange andre europæiske lande se frem til at blive mødt med samme type sagsanlæg.

Og hvad værre er: TTIP er mere eller mindre umulig at komme ud af. Aftalerne indeholder nemlig typisk en udfasnings-klausul på mellem 10 og 15 år.

En trussel mod hele venstrefløjens projekt

Muligheden for at vedtage progressiv miljølovgivning eller nye regler, der fx skal sikre en bedre omfordelingen af goderne i vores samfund, vil derfor med TTIP blive stærkt begrænset.

TTIP repræsenterer derfor ikke alene en trussel mod vores demokrati, men hele venstrefløjens projekt.

Hvor TTIP er blevet en stor debat i bl.a. Tyskland og Storbritannien, har debatten og den offentlige mediebevågenheden i Danmark været på et minimum. 

Alt for få kender derfor til TTIP og de store konsekvenser aftalen fører med sig.

Det skal vi have lavet om på!

Vi er derfor nogen, der har startet en kampagne mod TTIP, der skal sprede budskabet. Her har vi brug for alt den hjælp, vi kan få. 

Tag del i kampen mod TTIP og hjælp os med at udbrede kendskabet til aftalen på

www.stopttip.dk

http://modkraft.dk/blog/tobias-clausen/den-st-rste-trussel-mod-venstrefl-jen-du-aldrig-har-h-rt-om

 

Kapitalens grædekone.

                                                      Pop-up billede.

På min TV-skærm dukker der regelmæssigt op et pop-up billede af en meget alvorlig, trist og sørgmodig mand. 

Hans store sorg er, at der endnu findes nogle syge og arbejdsløse i Danmark, som får lidt penge til mad. Så længe mennesker ikke er døende af sult ved hjælp af kontanthjælp og tilskud fra affaldskontainere, vil de ikke tage det dårligt betalte arbejde, som udlændinge udfører i Danmark. 

                                                   Det synes han, er for galt.

Sådan er det ikke i Sverige. Der er ikke så mange efterlønnere, psykisk syge og andre på offentlig forsørgelse.

Jeg kender ikke til hvordan, der er i Sverige, men jeg kender mange i Danmark, både folk, der er i arbejde og arbejdsløse. Dem, der arbejder, knokler og er stressede og lider under mottoet, som har været hævdet i hvert fald de sidste 50 år. “Vi skal blive bedre. Vi skal løbe hurtigere.” Jeg tror grænsen er nået. Måske, de tager sig bedre af dem, der er i arbejde, i Sverige, så  ikke  så mange bliver syge.

                                                 Og så de arbejdsløse.

 Dem sørger jobcentrene(efter ordre fra stat og kommuner) for at stresse med at skrive ansøgninger i det uendelige. Når de første 500 ansøgninger ikke har virket, kommer de på kursus for at lære, at skrive dem bedre eller bliver sat i nyttejob, som er en slags slavearbejde (arbejde uden løn).

                                              

                                                Den skjulte dagsorden. 

Pop-upen siger, at det er for at bevare “velfærdssamfundet”, at der skal skæres i støtten til syge og arbejdsløse.  Hvad for et velfærdssamfund?

For mig reprænsenterer synspunktet nogle helt syge forestillinger og interesser. Gennem deres psykopatiske fremtræden, lurer drømmen og ønsket om en stor gruppe af mennesker, der ligger på knæ, for at få lov til at sælge sin arbejdskraft til tredigelandspriser eller endnu mindre. Med forbillede i f.eks Indien og andre asiatiske lande.

                                                      Ud med dem.

Kæmpestore  foretagender skaber ikke nogen vækst. Tværtimod, de dræner deres lande for ressourcer, flytter penge i skattely og misbruger arbejdskraften. Deres våben er altid, så flytter vi. Lad dem flytte, så der bliver plads til de menneskelige arbejdsgivere.

Jan Øberg: P1 Debats politiske tilrettelæggelse omkring missilforsvaret

http://janoberg.me/…/p1-debats-politiske-tilrettelaeggelse…/


Åbn linket! Vigtigt at vide hvorledes den "frie presse" arbejder. 

DR, vores "publice service", som vi er tvunget til at betale til, 

men som ikke har noget overblik, som politisk altid representerer  NATO´s og 

USA´s interesser, og ikke formår at se med objektive og kritiske øjne, på 

politiske situatuoner til skade for os alle sammen.

Churchill, genoplives eller begraves?

En spøgelse går gennem Londons gader.

Det dummeste jeg har hørt. 
De kører en tom kiste gennem London, for at fejre manden,
der, sammen med Truman, startede den kolde krig 
og gjorde vores barndom i femtiårene til et mareridt?

DEADLINE

                           DEADLINE i ytringsfrihedens navn.

Nu har DR  brugt en mange dage på ytringsfriheden. Og det var også "faren for vores ytringsfrihed", der blev diskuteret i Deadline i går aftes, den 18 januar.

Men igen en skuffelse. Jeg ville gerne have hørt mere til, hvad Flemming Chr. Nielsen havde at sige. Hans ene argument mødte Karuse-Kjær med ordene: “Er du så ikke en halal-hippie.”  

Det jeg vil kalde mobning og ikke en samtale mellem oplyste mennesker. Da Flemming Chr. talte om krigene i Mellemøsten og skulle til at citere noget fra Lukas 

Evangeliet, flippede Krause Kjær helt ud.

Jeg ville gerne have hørt, hvad Flemming Chr. Nielsen havde at sige, men igen, ytringsfrihed, det er ikke noget de praktiserer i DR.

I ytringfrihedens navn.

                                                 Mainstream og ytringsfrihed.

 Har lige fået banket ind i mit hoved ordet, mainstream-medie. Det kunne lige så godt hedde hjernevask-maskinen. Det er dem, der bestemmer, hvad folk mener.

Et andet ord er meningsdannere. Hvad er det for noget? Det er de mennesker, som mainstreammedierne plukker ud til at fortælle os andre, hvad vi skal mene.

                                                     Skyderiet i Paris

Desværre følte jeg ikke den store sorg, først jeg hørte om skyderiet i Paris. Der bliver skudt så mange mennesker hver dag.

Men det var rørende,  hvor optaget  mainstreammedierne var af hændelsen. Seks nyheds kanaler på min TV havde ikke andet på programmet i går. Det rørende var, hvor optaget medierne er af ytringsfriheden i den vestlige verden.

Episoden viser mediernes iver efter sensationer og klar misbrug af ordet ytringsfrihed, som samme medier konsekvent  tilsidesætter.

                                          I ytringfrihedens navn.

Hvad med noget mere mainstream-fokus,  i ytringfrihedens navn,  på f.eks Edvard Snowden problematikken og andre hjemlige forhold, som bliver tiet ihjel.