Sunnudagsskúlin

Jákup Magnussen er byrjaður eitt kjak um sunnudagsskúlan á facebook.

Jákup skrivar:

Ótilvitað

Vita foreldur av, at hvørja ferð ein sendir barn sítt í sunnudagsskúla, loyvir ein øðrum persónum at forma henda lítla guds skapning eftir einum óttafullum og fanatiskum leisti.

Vita foreldur av, at sama barnið seinni kann verða samsekt í heimsins líðing, tí valið varð tikið frá tí í barndóminum.

Vita foreldur av, at átrúnaðarligar rørslur stuðla opið londum, sum hvørt ár drepa nógv fólk í kríggi og fregnartænastuvirksemi.

Vita foreldur av av, at samkomuleiðarar í Føroyum halda, at til dømis álopið á Irak var eina góð gerð. Deyðstalið fór í ár upp um eina millión menniskju.

Vita føroyingar av, at ongi kríggj hava kostað so nógv mannalív, sum tey ið hava verið rættvístgjørd við guds orði.

Vita føroyingar av, at nógv fólk verða innløgd á psykiatriska deild við átrúnaðarørsku sum grund.

Vita politikarar av, at við at geva átrúnaðarligum loftmiðlum og fólkaskúlum loyvi at virka, er landið við at stuðla upp undir eina oyðandi pólarisering millum heimsins lond.

Vit politikarar av, at public-service sáttmálin rúmar, at kvf-medarbeiðarar ókritiskt og óviðgjørt kunnu senda fanatiskt, átrúnarligt tilfar gjøgnum talu og ómotiveraðan tónleik.

Vita vit av, at eisini í vesturheiminum hava átrúnaðarligu, politisku flokkarnir minst tol við sínum borgarum, og serliga nútíðar "tollarum" og "farisearum".

Vita vit av, at í hesari ótilvitaðu manipulasjón doyr tað reinmenta. Onkuntíð seint, onkuntíð spakuliga, men altíð til endans.

Kortini kalla tey tað kærleika....?....
 
 
Mín viðmerking:
 
Takk fyri Jákup. Hetta kjakið hevur verið tiltrongt í minst 60 ár. Alla ta tíðina, eg havi livað. Eg minnist hvønn dag ilt aftur á Sunnudagsskúlan. Boðskapurin var einfaldur: Um tú gert nakað skeivt, so skalt tú brenna í helviti í allar ævir. Søgan um ríka mann og Lásarus stendur enn klár fyri mær. Tú fært ikki ein dropa av vatni. Sum barn hugsar ein konkret og tilber at ansa eftir sær sjálvum, at ein ikki ger nakað skeivt, men øll hini tú ert góð við, er tað nú vist, at tey sleppa við í himmiríki.


Tað ringasta í Føroyum er, at tú ikki sleppur at tosa um hetta. Tað er, sum um sunnudagsskúlin er friðaður. Tí er tað sera gott, at tú tekur hetta evni upp, og rætt hevur tú, foreldur eiga at ansa eftir, hvat tey lata børn síni ganga til, og øll vaksin eiga at vita, at tað tú sigur við eitt barn, ongantíð verður gloymt.

Sunnudagsskúlin

                                                                                              

                                                                                        tekning: Randi Joensen

  

Orð og lag: Ragnar í Vík

Ein nýkomin dagur úr havsbrúnni rann,
og pilturin vaknaður er.
Úr svøvntungum dreymi, hann letur seg í,
og yvir til vindeygað fer.
Skýggið í havsbrúnni hóttandi er,
men hvørvur og luftin gerst blá.
Eitt steinkast frá ánni, ein tjørn skamt ífrá,
tað var har, ið heim hansar lá.

2.
Var tað eggið ella kanska var tað ungin, ið kom fyrst.
Spurningar, hann ofta setti sær,
og spurdi hann vinirnar, so flentu teir hart,
og aldrin fekk hann nøktandi svar.
Ein stillur og fittur unglingi var,
og sjálvdan hann gjørdi fortreð.
Men tað i hann oftani hugsaði um,
man nakar vera góður vi meg.

3
Í sunnudagsskúla gekk hann, sum børnini flest,
og hoyrdi um Harran Jesus Krist.
Um tey sum ei trúðu, gekk leiðin so beint,
í helvetis eldin, tað var vist.
Og onki tað hjálpti, um hann so bað,
fyri framman var pína, eitt bál.
Men kanska var ein vón, um hann angraði alt,
og gjordi sítt, at fáa umvendt eina sál

4.

Ein kona steig fram, hon í kinnum var reyð,
hon álvarsom hugdi at mær.
Hoyr lítli vinur mín, skuldin er tín,
at frelsarin krossfestur var.
Í ræðslu hann hugsar, hvat havi eg gjørt,
og hann sum aldrin gjørdi fortreð.
Nú var ongin ivi, nú skilti hann so væl,
hví ongin var góður vi seg.

5.
Ein barnasál er, sum eitt óskrivað blað,
ver varin, hugsað um tað.
Hugsað um fylgirnar, av tí sum tú gert,
og um tað, tú sjálv hevur sæð.
Tey klappa og syngja og sýnast so glað,
og drekka ei mjøin ella vín,
og í himmalska rúsinum dusa tey sær.
Men sum vaksin er ábyrgdin tín.

Fortalere for basisindkomst

Mange prominente samfundsforskere, filosoffer, politikere og debattører har gennem årene udtrykt deres støtte til idéen om en basisindkomst. Det gælder blandt andet syv nobelprismodtagere og adskillige nuværende og forhenværende ministre. Tanken om en basisindkomst finder støtte hos mennesker med meget forskellige politiske og filosofiske holdninger.

Nobelprismodtagere

Jan Tinbergen (1903-1994)

Jan Tinbergen var leder af det hollandske departement for økonomisk planlægning 1945-55 og professor i Rotterdam 1933-73. Tinbergen modtog i 1969 nobelprisen i økonomi sammen med Ragnar Frisch. Han var den første økonom, der brugte begrebet "basic income" og i 1970'erne var han optaget af, at klodens fælles ressourcer måtte fordeles retfærdigt.

Milton Friedman (1912-2006)

Friedman var professor i økonomi på University of Chicago fra 1946-76 og frontfigur i den såkaldte Chicago-skole. Han fik nobelprisen i økonomi i 1976 og har været en fremtrædende fortaler for indførslen af en negativ indkomstskat.

Paul A. Samuelson (1915-)

Amerikansk økonom og professor ved MIT 1940-85. Samuelson var rådgiver for John F. Kennedy og modtog nobelprisen i økonomi i 1970. Han støttede ligesom Milton Friedman og James Tobin de udbredte tanker om en negativ indkomstskat i slutningen af 1960'erne.

James Tobin (1918-2002)

Amerikansk økonomi og professor ved Yale University 1955-88. Tobin har leveret væsentlige bidrag indenfor keynesiansk inspireret makro- og pengeteori og modtog i 1981 nobelprisen i økonomi. Han støttede idéen om en negativ indkomstskat.

Herbert A. Simon (1916-2001)

Simon var professor i psykologi og datalogi ved Carnegie-Mellon University i Pennsylvania fra 1965. Han modtog i 1978 nobelprisen i økonomi for sine økonomiske og beslutningsteoretiske arbejder og udtrykte sympati for idéen om en basisindkomst.

Robert M. Solow (1924-)

Amerikansk økonom og siden 1958 professor ved MIT. Solow modtog nobelprisen i økonomi i 1987 for sine bidrag til vækstteori. Han har stillet sig meget kritisk overfor workfare politikken i USA og har udtrykt sympati for tankerne om en universel basisindkomst.

James E. Meade (1907-1995)

Britisk økonom og tidligere professor ved London School of Economic og Cambridge University. Han fik nobelprisen i økonomi i 1977 sammen med Bertil Ohlin.

Martin Luther King (1929-1968)

Martin Luther King fik i 1968 Nobels fredspris for sit arbejde for ikke-vold og racelighed. En del af Kings arbejde bestod i bekæmpelsen af fattigdom, hvor han støttede en borgerløn/basisindkomst.

Tidligere og nuværende danske ministre

Per Stig Møller (C)

Per Stig Møller argumenterede i 1973 for en utopi, der gør op med arbejdet som en bibelsk forbandelse. Det bør ikke være nogen skam ikke at have et arbejde og "ressourcekatastrofen" betyder, at vi faktisk skal indstille "en mængde beskæftigelser.

Bertel Haarder (V)

Bertel Haarder argumenterede i 1977 for, at vi "heldigvis" allerede er på vej mod en "medborgerløn" og argumenterer for at gå videre inden for "mangfoldige andre tilskudsområder".

Eva Kjer Hansen (V)

Eva Kjer Hansen fremlagde i 1992 en løs plan for omsorgsdage og mere orlov, herunder en borgerløns-ordning.

Anders Fogh Rasmussen (V)

Anders Fogh Rasmussen skrev i 1982, at de mange forskellige sociale ydelser er en besværlig måde at løse lavindkomstproblemet pga. "et voldsomt socialt bureukrati". Vi bør i stedet samle dem i én ydelse, foreslår han, og peger på en negativ indkomstskat som en løsning - et tilbagevendende element i mange borgerlønsmodeller.

Niels Helveg Petersen (R)

I 1987 udtalte Niels Helveg Petersen at borgerlønsidéen spillede "en meget stor rolle i radikale overvejelser om, hvorledes vi skal udforme samfundets indsats når det drejer sig om overførselsindkomster".

Yvonne Herløv Andersen (CD)

Tidligere socialminister og sundhedsminister Yvonne Herløv Andersen argumenterede i et interview i 1994 for at adskille begreberne arbejde og forsørgelse og "koncentrere os om at finde ud af, hvordan vi kan give dem [de arbejdsløse] mulighed for et liv, de er så tilfredse med, at de ikke falder gennem systemet."

Mogens Lykketoft (S)

Mogens Lykketoft talte i 1983 om forskellige måder at "konvertere det, som er en uønsket ledighed for et voksende mindretal til en større fritid for os alle".

Aase Olesen (R)

Tidligere socialminister Aase Olesen argumenterede i 1987 for at nedbryde skellet mellem lønarbejde og fritid og for at det sociale system må tage højde for menneskets grundlæggende behov for at handle frit og disponere over egen hverdag.

Flemming Kofoed-Svendsen (Kr.F)

Flemming Kofoed-Svendsen argumenterede i 1988 for at overveje indførslen af borgerløn som en mulighed for at få en bedre fordeling af arbejdet og give befolkningen øget frihed.

Filosoffer og sociologer

Jürgen Habermas (1927-)

Habermas er den førende repræsentant for Frankfurterskolens anden generation. Habermas analyserer senkapitalismen og den moderne velfærdsstat, bl.a. i hovedværket "Theorie des Kommunikativen Handelns", og har i den forbindelse udtrykt sympati for tanken om en basisindkomst.

Claus Offe (1940-)

Tysk sociolog. I lighed med Habermas tilhører han anden generation af Frankfurterskolen og de to arbejdede sammen i sidste halvdel af 1960'erne. Offe har argumenteret for, at man med den strukturelle arbejdsløshed og de økologiske problemers stigende betydning må anlægge en ny politisk strategi i velfærdsstaten, hvor en basisindkomst ses som en frigørende mulighed.

Ulrich Beck (1944-)

Tysk sociolog, der især er kendt for idéen om Risikosamfundet. Han har beskæftiget sig med udviklingen på arbejdsmarkedet, hvor han mener vi må finde nye måder at forstå arbejde på. Det han kalder "borgerarbejde" skal anerkendes på lige fod med det traditionelle lønarbejde og belønnes med en borgerløn/basisindkomst.

Philippe Van Parijs (1951-)

Belgisk filosof, der er blevet kendt som en af de mest fremtrædende basisindkomst-filosoffer i de sidste 20 år. I hovedværket "Real Freedom for All. What (if anything) can justify capitalism?" fra 1995 argumenterer han for en basisindkomst ud fra en egalitær liberal retfærdighedsbetragtning.

Bertrand Russell (1872-1970)

Britisk filosof og matematiker, der modtog nobelprisen i litteratur i 1950. Omkring 1. Verdenskrig diskuterede Russell forskellige socialistiske idéer og foreslog en form for basisindkomst.

Thomas Paine (1737-1809)

Britisk filosof og amerikansk revolutionær. Paine anses for en af basisindkomst-idéens fædre. I 1795-96 udgav han pjecen "Agrarian Justice", hvis væsentligste budskab var, at jorden er alle menneskers fælles arv og at jorden ikke kan gøres til privat ejendom.

Erich Fromm (1900-1980)

Tysk-amerikansk psykolog, sociolog og psykoanalytiker. Fromm var specielt interesseret i , hvordan man kan skabe samfundsmæssig frihed for mennesker og i den forbindelse støttede han tanken om en garanteret borgerløn/basisindkomst.

Zygmunt Bauman (1925-)

Polsk-britisk sociolog, der har skrevet en lang række bøger om modernitet og postmodernitet. I hans vision om at bryde med den nuværende "usikkerhedens politiske økonomi" indgår en forestilling om at sikre alle samfundsmedlemmer en borgerløn/basisindkomst uafhængigt af lønarbejdet.

André Gorz

Fransk socialistisk forfatter og journalist, der regnes som en af den franske øko-socialismes grundlæggere. Et element i hans post-industrielle socialisme er forestillingen om en "samfundsindkomst" (borgerløn/basisindkomst).

Kai Sørlander (1944-)

Dansk filosof, forfatter og samfundsdebattør.

Feminister

Carole Pateman (1940-)

Britisk feminist og politolog. Pateman har siden 1990 været professor i statskundskab ved UCLA. Hun er kendt for en række politisk-filosofiske bøger med et feministisk perspektiv. Hun ser borgerløn/basisindkomst som et væsentligt element i en yderligere demokratisering af samfundet og styrkelse af kvindernes frihed.

Nancy Fraser (1947-)

Amerikansk kritisk feminist. Nancy Fraser er en fremtrædende feministisk teoretiker, der har fremlagt en række analyser af den amerikanske velfærdsstats modsætninger. Hun har udtrykt sympati for tanken om en basisindkomst/borgerløn og ser den som en af mulighederne for udvikling af velfærdsstaten

                                                                    Økonomer

unnar Adler-Karlsson (1933-)
Svensk økonom, der blev kendt som kritiker af den socialdemokratiske økonomiske vækstmodel. Han var i 1970´erne en af borgerløns/basisindkomst-idéens pionerer i Skandinavien.

John Kenneth Galbraith (1908-2006)

Canadisk-amerikansk økonom og professor på Harvard frem til 1975. Galbraith argumenterede altid for en formindskelse af den sociale ulighed og udtrykte i den forbindelse flere gange sympati for borgerløns/basisindkomst-tankegangen.



                                                                       Debattører

Oprør fra midten

Debatbogen "Oprør fra midten" gjorde begrebet borgerløn kendt og debatteret i Danmark, skønt behandlingen af idéen i selve bogen ikke var specielt omfattende. Skrevet af Kristen Helveg Petersen, Niels I. Meyer og Villy Sørensen og udgivet i 1978 udkom bogen i et oplag på 100.000 i løbet af et år.

Ebbe Kløvedal Reich

"Det mest oplagte og oftest fremførte middel til på samme tid både at forenkle vores gigantiske, indviklede og kontrolkrævende system for overførselsindkomster og at manifestere den fælles lykke på en ny måde er indførslen af en eller anden form for borgerløn."


Basisindkomst, eller borgerløn, er en reform af velfærdssamfundet. Internationalt (d.v.s. af BIEN: Basic Income European Network) defineres basisindkomst, som en form for minimumsindkomstgaranti, der adskiller sig fra andre overførselsindkomster ved: 1 at den bliver udbetalt til alle individer og ikke til husholdninger eller familier. 2. at den bliver udbetalt uafhængig af anden indkomst og formue. 3. at den bliver udbetalt uden en arbejds- eller aktiveringspligt.


Kilde:     http://www.basisindkomst.dk/



Hvad er basisindkomst?

Taget fra hjemmesiden:  http://www.basisindkomst.dk/

 Basisindkomst, eller borgerløn, er en reform af velfærdssamfundet. Internationalt (d.v.s. af BIEN: Basic Income European Network) defineres basisindkomst, som en form for minimumsindkomstgaranti, der adskiller sig fra andre overførselsindkomster ved: 1 at den bliver udbetalt til alle individer og ikke til husholdninger eller familier. 2. at den bliver udbetalt uafhængig af anden indkomst og formue. 3. at den bliver udbetalt uden en arbejds- eller aktiveringspligt.

Den danske borgerlønsbevægelse opfatter herudover borgerløn som en ubetinget ret til en indkomst for alle danske statsborgere og andre med lovligt, varigt ophold i Danmark af en sådan størrelse, at det er muligt af leve af den, om end på et beskedent niveau.


Hvordan får samfundet råd til det?
Borgerløn er et grundbeløb, som borgerne tildeler hinanden ud fra tanken om, at vi alle bærer et ansvar for hinandens trivsel, og at denne trivsel forudsætter stor personlig frihed.

Borgerløn er ikke nogen fyrstelig gage. Beløbet vil formentlig ligge et sted mellem folkepension og arbejdsløshedsunderstøttelse og kan varieres efter alder eller på anden vis. Den endelige udformning er i sidste ende en politisk beslutning.

Der anvendes i dag enorme ressourcer på administration og kontrol af et stadigt stigende antal regler og cirkulærer i det offentlige. Med en borgerløn, der er ens for alle, vil vi kunne spare de økonomiske ressourcer der anvendes på administration og kontrol af overførselsindkomster. Borgerløn vil med nogle skattetekniske ændringer stort set kunne finansieres med det beløb, som i dag bruges til overførselsindkomster og administration heraf.

Borgerlønsbevægelsen har udarbejdet flere finansieringsmodeller for, hvordan en betingelsesløs grundindkomst kan etableres og finansieres.

Risikerer vi ikke, at ingen vil arbejde?

Ethvert samfund består af samarbejdende mennesker. Det er ikke hensigten med borgerløn, at borgerne ikke skal arbejde, men at man skal kunne vælge mere fleksibelt, hvor meget lønarbejde man har brug for på forskellige tidspunkter i livet. Samtidig vil borgerløn medføre, at ingen bliver låst fast i en af de økonomiske fælder, hvor det ikke kan betale sig at arbejde.

Borgerløn er en basisindkomst, der muliggør et friere samfundsliv for den enkelte, men er samtidig en så relativt beskeden indkomst, at det for de fleste vil være nødvendigt med yderligere indtægter.


Hvordan begrundes borgerløn?

Borgerlønnen kan betragtes som en ydelse for de mange ulønnede aktiviteter, som er af betydning for såvel den enkeltes trivsel og arbejdsevne som for det fælles samfundsliv: frivillige sociale netværk, uddannelse, politisk arbejde, husholdning, reproduktion af arbejdsevnen, familieliv, foreningsarbejde, etc.

De fleste virksomheder fører i dag en personalepolitik med fleksible arbejdsforhold, da det fremmer medarbejdernes samarbejdsvilje, trivsel og produktivitet. Tiden er moden til at anvende denne erfaring på forholdet mellem samfundet og dets borgere.

Kort og godt: større frihed for os alle til at kunne gøre det vi gerne vil, når vi gerne vil.


Hvorfra kommer ideen med borgerløn?

I nyere tid er ideen udviklet flere forskellige steder, især i sidste halvdel af forrige århundrede. I Danmark blev begrebet for alvor kendt gennem bogen ”Oprør fra Midten” i slutningen af 1970’erne. Siden er ideen blevet mere og mere aktuel. Det omfattende bureaukrati og de mange kontrolinstanser skaber splittelse og utryghed i befolkningen, stik imod de oprindelige visioner for velfærdssamfundet. Det nødvendiggør en nytænkning af dets indretning. Indførelse af borgerløn vil kunne bringe velfærdssamfundet på sporet igen og samtidig føre det videre ind i fremtiden.

Får vi ikke et nyt klassesamfund med en underklasse, som kun lever af borgerløn?

Et af de største klasseskel i det nuværende samfund er skellet mellem dem, der har arbejde og dem, der ikke har. Det er en opdeling, der sætter dybe spor i samfundslivet og i vores egen bevidsthed.

Det fåtal, der i fremtiden vil ønske at leve udelukkende af borgerløn, vil blive betragtet som ligeværdige borgere – ligesom vi i dag betragter pensionister som ligeværdige borgere, selv om de kun har folkepensionen at leve af. Desuden er borgerlønnen jo ens for alle, så den vil aldrig i sig selv kunne virke diskriminerende.

I et samfund med en betingelsesløs borgerløn for alle og med et bredere arbejdsbegreb end det nuværende, vil det være muligt at udvide den enkeltes ret til at afstemme balancen mellem ”ydelse” og ”nydelse” gennem hele livet, samtidig med at det altid vil kunne betale sig at arbejde.


BIEN Danmark - Netværk for basisindkomst