lørdag den 25. april 2015

Skal multinationale selskaber kunne sagsøge Danmark?

TTIP
Transatlantic Trade and Investment Partnership 
En handels og investeringsaftale mellem EU og USA.
En handelsaftale behøver ikke at være af det onde, men denne er.

Fordi: Den kommer til at virke som en overnational lov.

Den giver multiationale selskaber mulighed for at sagsøge regeringer, hvis de vedtager love, der kommer til at påvirke selskabernes fremtidige profit.

Denne artikel, skrevet af Tobias Clausen, har jeg kopieret fra www.modkraft.dk

Læs den og se eksemplerne han viser til fra andre lande.

AF TOBIAS CLAUSEN
Kan du huske folkeafstemningen om oprettelsen af et fælles indre marked med USA?
Du ved den afstemning, hvor vi blev spurgt om multinationale selskaber skal have mulighed for at bestemme hvilke love, der kan vedtages i Folketinget?

Nej, det kan jeg heller ikke.

Men regeringen kunne vel ikke finde på at sælge ud af det danske demokrati på den måde, uden først at sikre sig et folkeligt mandat. Kunne den?
Det er imidlertid lige netop, hvad der er ved at ske med en ny frihandelsaftale mellem EU og USA, der skal skabe et transatlantisk marked.
 Aftalen går under navnet TTIP.
Skal multinationale selskaber kunne sagsøge Danmark?
Det mest kontroversielle ved TTIP er, at aftalen gør det muligt for multinationale selskaber at sagsøge lande, hvis selskabets forventede profit begrænses af en demokratisk beslutning.

Med TTIP i hånden vil multinationale selskaber således kunne sagsøge Danmark, hvis Folketinget vedtager en lov, der påvirker selskabets fremtidige profit.
Ja, du læste rigtigt.
Det lyder måske som en dårlig joke. Men den er god nok.
Der er allerede talrige eksempler på sager, verden over, hvor aftaler som TTIP, er blevet brugt af multinationale selskaber til at angribe alt fra bedre miljølovgivning til sundhedspolitik og forsøg på at fremme arbejdstagerrettigheder.

Som da en Egypten efter det arabiske forår hævede den månedlige(!) mindsteløn fra 365 kr. til 646 kr. og blev sagsøgt af det franske selskab Veolia. Lønstigningen ville jo påvirke Veolias forventede profit.

Eller da Tyskland blev sagsøgt for over 30 milliarder kroner af selskabet Vattenfall, fordi man efter atomkatestrofen i Japan havde besluttet at udfase brugen af atomkraft. Vattenfall bestyrede to atomkraftværker og havde med beslutningen udsigt til en mindsket indtjening. 

Også et land som Australien er blevet sagsøgt. Denne gang af tobaksgiganten Philips Moris, der mente at en ny lov, som stillede krav til advarsler på cigaretpakker, ville skade selskabets fremtidige indtjening.

Og det er ikke småbeløb, der bliver udbetalt i erstatning til de multinationale selskaber. I 2012 modtog danske Mærsk fx hele fem milliarder kroner fra Algeriet, som udfald på en sag, hvor Mærsk havde sagsøgt landet for at hæve beskatningen af olieudvindingen.

Alle sager føres ved lukkede særdomstole, der er hævet over de nationale domstole. Disse særdomstole består ikke af dommere, men tre særligt udvalgte erhvervsadvokater.

Hvis TTIP bliver til virkelighed, kan Danmark og mange andre europæiske lande se frem til at blive mødt med samme type sagsanlæg.

Og hvad værre er: TTIP er mere eller mindre umulig at komme ud af. Aftalerne indeholder nemlig typisk en udfasnings-klausul på mellem 10 og 15 år.

En trussel mod hele venstrefløjens projekt
Muligheden for at vedtage progressiv miljølovgivning eller nye regler, der fx skal sikre en bedre omfordelingen af goderne i vores samfund, vil derfor med TTIP blive stærkt begrænset.

TTIP repræsenterer derfor ikke alene en trussel mod vores demokrati, men hele venstrefløjens projekt.
Hvor TTIP er blevet en stor debat i bl.a. Tyskland og Storbritannien, har debatten og den offentlige mediebevågenheden i Danmark været på et minimum. 

Alt for få kender derfor til TTIP og de store konsekvenser aftalen fører med sig.
Det skal vi have lavet om på!
Vi er derfor nogen, der har startet en kampagne mod TTIP, der skal sprede budskabet. Her har vi brug for alt den hjælp, vi kan få. 
Tag del i kampen mod TTIP og hjælp os med at udbrede kendskabet til aftalen på

http://modkraft.dk/blog/tobias-clausen/den-st-rste-trussel-mod-venstrefl-jen-du-aldrig-har-h-rt-om


 

onsdag den 8. april 2015

Kapitalens grædekone.

                                                      Pop-up billede.
På min TV-skærm dukker der regelmæssigt op et pop-up billede af en meget alvorlig, trist og sørgmodig mand. 
Hans store sorg er, at der endnu findes nogle syge og arbejdsløse i Danmark, som får lidt penge til mad. Så længe mennesker ikke er døende af sult ved hjælp af kontanthjælp og tilskud fra affaldskontainere, vil de ikke tage det dårligt betalte arbejde, som udlændinge udfører i Danmark. 

                                                   Det synes han, er for galt.
Sådan er det ikke i Sverige. Der er ikke så mange efterlønnere, psykisk syge og andre på offentlig forsørgelse.
Jeg kender ikke til hvordan, der er i Sverige, men jeg kender mange i Danmark, både folk, der er i arbejde og arbejdsløse. Dem, der arbejder, knokler og er stressede og lider under mottoet, som har været hævdet i hvert fald de sidste 50 år. “Vi skal blive bedre. Vi skal løbe hurtigere.” Jeg tror grænsen er nået. Måske, de tager sig bedre af dem, der er i arbejde, i Sverige, så  ikke  så mange bliver syge.

                                                 Og så de arbejdsløse.
 Dem sørger jobcentrene(efter ordre fra stat og kommuner) for at stresse med at skrive ansøgninger i det uendelige. Når de første 500 ansøgninger ikke har virket, kommer de på kursus for at lære, at skrive dem bedre eller bliver sat i nyttejob, som er en slags slavearbejde (arbejde uden løn).
                                              
                                                Den skjulte dagsorden. 
Pop-upen siger, at det er for at bevare “velfærdssamfundet”, at der skal skæres i støtten til syge og arbejdsløse.  Hvad for et velfærdssamfund?
For mig reprænsenterer synspunktet nogle helt syge forestillinger og interesser. Gennem deres psykopatiske fremtræden, lurer drømmen og ønsket om en stor gruppe af mennesker, der ligger på knæ, for at få lov til at sælge sin arbejdskraft til tredigelandspriser eller endnu mindre. Med forbillede i f.eks Indien og andre asiatiske lande.

                                                      Ud med dem.

Kæmpestore  foretagender skaber ikke nogen vækst. Tværtimod, de dræner deres lande for ressourcer, flytter penge i skattely og misbruger arbejdskraften. Deres våben er altid, så flytter vi. Lad dem flytte, så der bliver plads til de menneskelige arbejdsgivere.