fredag den 24. maj 2013

RIKO

Jeg vidste ikke, at der fandtes en dansk freds tænketank, før end i dag, og jeg kunne ikke lade være med at kopiere nedenstående artikel fra Arbejderen, og sætte den på min blog. Artiklen eller interviewet handler om RIKO´es forslag til en fredelig løsning af konflikten i Syrien. Bare politikkerne ville lytte!


Jørgen Boye Nielsen i Arbejderen 24 mai 2013

Dansk tænketank foreslår fredsplan for Syrien

Der skal få redskaber til at nedkøle borgerkrigen i Syrien. Første skridt er en våbenhvile og fredskonference. Og Danmark bør spille sin egen lille rolle, siger Jørn Boye Nielsen fra fredstænketanken RIKO.

Nu er tiden for alvor kommet til at stoppe rædslerne i Syrien.
Sådan siger Jørgen Boye Nielsen fra den udenrigspolitiske tænketank Rådet for International Konfliktløsning (RIKO).
Våbenhvile nu.

Og det skal hverken ske med NATO-millilser, flyveforbud-zone eller sanktioner mod Bashar al-Assads syriske regime, der i to år har bekæmpet væbnede oppositionsgrupper. Der skal en politisk løsning til.
Men hvordan afsluttes borgerkrige?
- Ofte ved, at parterne efter længere tid med tusinder af dræbte, massakrer, tortur og så videre opdager, at ingen af dem kan vinde over den anden part. Der opstår en træthed eller "mæthed" med hensyn til fortsat at kæmpe konflikten. Der er tegn på, at denne situation nærmer sig i Syrien, selv om ingen af parterne vil indrømme det, siger Jørgen Boye Nielsen til Arbejderen.
Det er netop en sådan situation, der hersker i Syrien lige nu, mener han. Tidligere har den væbnede syriske oppositions paraplyorganisation, Nationalkoalitionen, krævet Assads afgang før fredsforhandlinger kunne finde sted. Dét krav har de droppet nu.
Samtidig er de væbnede oppositionsgrupper åbenlyst presset militært af Assads regeringsstyrker -  især i Damaskus-området og Idlib.

DELT SYRIEN

-  I Syrien er situationen den, at det kun er en del af befolkningen, der støtter oprørerne. Andre dele støtter Assad – ikke fordi  de elsker ham, men fordi de frygter alternativet mere, end de frygter ham. Atter andre dele af befolkningen forholder sig neutrale, forklarer Jørgen Boye Nielsen.
Kampene i Syrien har ifølge FN kostet 70.000 mennesker livet, siden der startede protester i byen Deraa i det tidlige forår i 2011. Siden har lande som Saudi-Arabien, Tyrkiet og Qatar sendt våben til væbnede oppositionsgrupper, mens vestlige lande som Frankrig, USA og Storbritannien har trænet oppositionssoldater og forsynet dem med såkaldt ikke-dødelig materiel.
Især Storbritannien og Frankrig arbejder for, at EU sender våben til den væbnede opposition, og at der bliver oprettet en flyveforbud-zone i dele af Syrien. Israel har i de forgangne uger angrebet mål i Syrien to gange fra luften. Kina og Rusland blokerer dog for samlet international intervention i Syrien i FN's Sikkerhedsråd.
Det er nødvendigt at se fremad og nedtrappe konflikten, mener RIKO.
- Det kan ske ved at lave en våbenhvile - måske lokale våbenhviler - og forhandlinger om en fredsaftale, som kan lede til en overgangsregering, der organiserer frie valg og en forfatning, efterfulgt af en genopbygnings- og forsoningsproces. 

AFKØL KONFLIKT

Han mener, det indebærer en magtdeling, som alle væsentlige parter i Syrien anser for retfærdig. Og som formentlig i en overgangsperiode skal sikres militært af en multinationalt sammensat FN-styrke.
Han er optimist, fordi Rusland og USA i øjeblikket taler om at afholde en international fredskonference i juni.
Konkret mener han, at Danmark og Norden har en enestående chance.
- Vi kan nok ikke spille en stor rolle, men vi kan sige vores mening, nemlig, at alle parter bør komme med i en fredskonference, også Iran, slutter Jørgen Boye Nielsen.
USA er imod at Iran deltager.

fredag den 10. maj 2013

De havde de rigtige tal allerede før valget i 2011




 Børge Andersen
skriver:

Så er S+SF afsløret.
Spindoktorerne og S+SF er fulde af løgn.
De havde de rigtige tal allerede før valget i 2011
100.000 danskere har allerede mistet deres dagpenge. 
Kun EL vil hjælpe. 
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Økonomisk-politisk tænketank og analyseinstitut
38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012
4. september 2011
ANALYSEaf Senioranalytiker
Dagpengeperioden er halveret, så man fremover kun kan modtage dagpenge i to år mod tidligere fire år - nye beregninger viser, at der med den måde, som reglerne indfases på, har man skabt en stor ”pukkel” af langtidsledige, der er i risiko for at falde ud af dagpengesystemet efter den juli 2012 - det betyder, at der alene i juli 2012, er 38500 langtidsledige, der vil miste dagpengene, hvis de ikke finder et job inden.
Dagpengeperioden er halveret, så man fremover kun kan modtage dagpenge i to år mod tidligere fire år. Loven trådte i kraft 1. juli 2010 og den 1. juli 2012 vil de første ledige falde ud af dagpengesystemet som følge af de nye regler.
Aktuelt er der knap 18.000 forsikrede ledige, der vil falde ud af dagpengesystemet præcis den 1. juli 2012, hvis de ikke finder et job inden.
De efterfølgende uger vil omkring 5.000 falde ud dagpengesystemet hver uge, hvis de ikke når at finde et job. Sammenlagt er der godt 38.500 forsikrede ledige, der vil falde ud af dagpengesystemet, hvis de ikke finder et job inden juli 2012. Her ser vi alene på de første fem uger efter den 1. juli 2012.
Langtidsledige med ryggen mod muren
Hvis vi ser på de 38.500, så er de stort set alle er langtidsledige. Størstedelen af gruppen har været ledige i over ét år.
Al erfaring viser, at jo længere tid man har gået ledig, desto sværere er det igen at finde et job. De 38.500 har både det problem, at de ikke står øverst på arbejdsgivernes ønskeliste, og derudover er den økonomiske vækst fortsat så svag, at den ikke kan trække ordentlig gang i beskæftigelsen.
Mine kommentarer:
Det virker, som om det er en forudsætning i vores demokrati i dag, at man skal være psykopat, for at være politiker. Ingen sympati med dem der lider,  og som de regerende skubber ud af samfundet(sådan er det jo) og grov manipulation i tale og handling.

 Rettigheder som arbejderne har kæmpet for gennem 100 år, bliver væk med et pennestrøg. Men der må kæmpes videre. Facismen står og banker på døren. Jeg blev forskrækket over dens fremmarch i Europa:( Demokratiet er ikke en selvfølge.





 Et sted at vise sin utilfredshed med de sosiale nedskæringer, er at skrive under på at kræve basisindkomst til alle borgere. http://basicincome2013.eu/ubi/da/


mandag den 6. maj 2013

Glædelig første skoledag



Follow · 29. apríl 

Tæppet er gået ned.

Stykket er forbi.
Forbi
Fordi
At sådan blev det.
Og hvad så nu? Og hvad så dér?
Hvad var det lige, vi lærte her?
Jeg har næsten en fobi
Imod at sige,
At det vi lige var vidne til,
Var en forhåndsbestemt vinder.
Kåret - og hele året båret -
af DK’s håndfasteste kvinder.
Og uanset, hvilken vej kvinderne de vender,
Så lad os lige vende noget, der snart helt forsvinder.
For demokrati er ikke længere folkets stemmer.
Det er evnen til, hvor godt du vasker dine hænder.
Og ’hånd’ er ’manus’ ligesom i ’manuskript’.
Udført på en scene eller i en manege.
Og ’manege’ betyder ’at føre med hånden’.
Altså, hvor god du er til ’at håndtere’.
Du skal kunne kommunikere,
Kommandere og organisere.
Men vigtigst af alt er hånden
Og derfor ’at manipolere’.
Det vi så var altså en ’manifestation’,
På hvordan man i dag styrer en hel nation.

Men hvad så nu? Og hvad så dér?
Hvad var det lige, jeg lærte her?
Jeg lærte, at ’skole’ betyder ’frihed for beskæftigelse, fritid og ro’.
En skole er altså et frirum, hvor viden kan vokse og gro.
Og en lærer
skal undervise eller ’educare’,
Og det betyder ’at lede’ eller ’bringe noget frem’.
Det vil sige uanset, hvor mange gram
Du har oppe omkring din hjernestamme,
Så er den gode lærer den, der kan bringe mest muligt frem.

Derfor vil jeg gerne spørge dig,
der engang vinder VM i bowling.
Dig, der modtager en Nobel eller en Cavling.
Dig, der henter en Oscar eller en BAFTA.
Eller dig, der bliver månedens medarbejder i Fakta.
Når du står der på talerstolen,
Foran mikrofonen
I dit suit eller i gallakjolen,
Har du så tænkt dig at takke
Statens aktuelle normeringer,
Eller de europæiske skolelisterangeringer?
Har du tænkt dig at takke
Analyserede procenter eller rater
Eller de evigt diskuterende politiske parter?
Har du tænkt dig at nævne
Dine egne gennemsnitskarakterer?
Eller har du tænkt dig at nævne dem,
Der gav dig dine drømme og idéer?

Hvis det var mig, så tror jeg, jeg ville nævne dem,
Der lærte mig, at fransk også er Jacques Brel,
At dansk også er Malk de Koijn, Bikstok og Dan Turell,
At Shakespeare ikke bare er sonetter,
At kommaer desværre ikke bare er noget, man gætter,
At du ALDRIG må putte et ’d’ ind i gjort,
Og at du ALTID har lov til at drømme stort.

Hvis du er en af dem,
Der plantede de idéer,
Så vil jeg ALDRIG høre dig nævne igen,
At du har lyst at skifte karriere!

Mit slam er forbi.
Forbi
Fordi
At sådan blev det.
Og hvad så nu? Og hvad så dér?
Hvad var det lige, du skulle lære her?
Jeg håber da, at du føler dig ramt
I stedet for at gå rundt og være skræmt.
For husk på, at det politikerne åbenbart ikke forstår,
Det er, at de skal vælges på ny hvert fjerde år.
Derfor er en politiker noget, der kommer, men også går.
Derfor er det også simpel matematik,
At en tom politik
Plus en tom retorik
Til syvende og sidst
Giver en tom butik.
Hvorimod en lærer,
Der lærer,
- Og om det er på ’heltid’ eller ’halvtid’ -
Vil være
Din lærer
For evigt og altid.





Digte af Kristian Jensen




Jeg synes at digtet er så godt, at jeg måtte kopiere det til min blog.
Hør ham læse det på:
https://www.facebook.com/photo.php?v=10151431875042832&set=vb.679047831&type=2&theater