Nelson Mandela besøgte Cuba i 1991

FÅ LATINO VOICES NYHEDSBREVE:

http://www.huffingtonpost.com/2013/06/27/nelson-mandela-fidel-castro_n_3509710.html

Nelson Mandela og Fidel Castro

Efter at være blevet løsladt fra fængslet i 1990, var en af ​​de første ting, Nelson Mandela gjorde,  at besøge Cuba for at udtrykke sin beundring og respekt for den cubanske leder, Fidel Castro.

"Hvem var det som uddannede vores folk, som gav os ressourcer, der hjalp så mange af vores soldater og  vores læger" Spurgte Mandela  Castro under en offentlig optræden i Havana" Du er ikke kommet til vores land - Hvornår kommer du?".

Fidel Castro svarede: "Jeg har ikke besøgt mit hjemland Sydafrika, men jeg elsker det, som om det var mit hjemland."

Fidel Castro og Nelson Mandela har udviklet sådan et tæt forhold , at det er umuligt at glemme, når man taler om den afrikanske leder i Latinamerika. Den vellykkede cubanske revolution i 1959 inspirerede en ung Mandela. Senere i livet, påskønnede Mandela  Cubas militære støtte til Angola i 1970'erne og 1980'erne for at spille en rolle i svækkelse af Sydafrikas regering nok til at resultere i en legalisering af hans parti, African National Congress, i 1990.

Nelson Mandela besøgte Cuba i 1991, måneder efter sin løsladelse fra fængslet. Efter sin rejse til den kommunistiske ø  besøgte han Argentina og Brasilien - begyndelsen af ​​sit forhold til latinamerikanske lande, der for nylig havde levet under diktaturer, som Chile, Argentina, Brasilien og Peru.

Sydafrikanske erhvervsleder og filantrop Bertie Lubner, forklarede i et interview med Telesur, at det ikke bør glemmes, at mange sydafrikanske ledere allerede havde besøgt Latinamerika i fortiden , mens Mandela sad i fængsel. "Medlemmer af African National Congress parti havde allerede besøgt fremmede lande med socialistiske komponenter som Cuba, Østtyskland, Rusland og på den måde omfavnet socialismen, ligheden, forklarede Lubner.

Da Mandela kom til Cuba i 1991 blev cubanere indkaldt på gaden i Havana for at modtage den afrikanske leder, som blev tildelt landets højeste udmærkelse.

"Hvis du spørger enhver cubaner  hvem Mandela er, vil de placere ham blandt de største mænd, der nogensinde har levet," Havana journalist Maria Elena Calderin fortalt Telesur.

I 1994  blev Nelson Mandela  Sydafrikas første sorte præsident og Fidel Castro var æresgæst ved indvielsen.

"Hvad Fidel [Castro] har gjort for os er svært at beskrive med ord," Mandela sagde."Først i kampen mod apartheid, tøvede han ikke  med at give os alle hans hjælp, og nu vi er frie,  har vi mange cubanske læger, somarbejder her, "

Formelle diplomatiske forbindelser mellem Cuba og Sydafrika begyndte efter 11. maj 1994, selv om et venskab allerede eksisterede mellem Castro og Mandela.

Cuba også enige om at fejre Nelson Mandela Internationale Dag den 18. juli.

For Nelson Mandelas 90 års fødselsdag, Fidel Castro sendte en lykønskning besked til lederen:

"Ære til dig, Nelson, som i fængslet i 25 år forsvarede den menneskelige værdighed! Bagvaskelse og had kunne ikke gøre noget mod din udholdenhed af stål. Du var i stand til at modstå, og uden at vide eller leder efter det, blev du  et symbol på, hvad der er mest ædle i menneskeheden. Du vil leve i mindet hos de kommende generationer, og huske de cubanerne, der døde for at forsvare frihed af deres brødre i andre lande i verden, " Castro skrev, ,Juventud Rebelde, på øens statslige aviser.

I 1975 Cuba begyndte at sende tropper til det sydlige Afrika for at støtte uafhængighed, mere end 300.000 soldater sat foden på angolansk jord alene , ifølge cubanske stat avis Granma.

Nelson Mandela blev arresteret og idømt livsvarigt fængsel i 1962. Han tilbragte 27 år i fængsel. Han blev løsladt den 11. februar 1990.

I 1994 vandt Nelson Mandela Sydafrikas første demokratiske valg og forblev i embedet indtil 1999.

Eva Gro Andersen skriver: I tv´s bedste sendetid....

   Eva Gro Andersen

   skriver på facebook:

I tv's bedste sendetid kan man sidde og se Hammerslag og Liebhaverne, hvor man kan beundre overklassens økonomiske formåen, eller man kan slå over på en af skodkanalerne, hvor man kan være førstehåndsvidne til underklassens økonomiske og åndelige armod i programmer som De unge mødre og Mig og min mor.

Så kan man sidde og få det lidt bedre, fordi andre har det værre end en selv, eller man kan slå over på en nyhedskanal med løgne fra morgen til aften, fx den om at den nye kontanthjælpsreform er nødvendig økonomisk politik. Medmenneskelighed koster pludselig penge åbenbart, og vi har ikke længere råd til den medmenneskelighed.

Hvor fanden er den kritiske journalistik? Regeringen er jo ved at slå en hel befolkningsgruppe ihjel. Når man tager indtægten fra folk, truer man dem sgu da på livet. Hvor fanden bliver oprøret af?

 Imens kan man så sidde og se Claus Dalby lave juledekorationer, og forleden var jeg til noget familiekomsammen, hvor der fanme var nogen, som mente, at det var i orden at skære ned i kontanthjælpen til unge, og at det da også var okay at tage indtægten fra sygemeldte borgere, og de holdninger kommer fra helt almindelige mennesker, som synes jeg er en anelse naiv og blødsøden.

"Vi har ikke råd til det," siger de. "Hvor skal pengene komme fra?" Jo, nu skal du høre, hvis vi alle sammen blev mindre optagede af store huse, nye køkkener, designermøbler og ting, ting og atter ting, så kunne det være vi kunne hjælpe hinanden.

Og hvis vi gjorde noget for at få de skattekroner fra de multinationale selskaber og ikke konstant gav skattelettelser til erhvervslivet og de mest velhavende, så ku det være. Men vi vil meget hellere tale om Vild med dans, for det er hvad vi kan overskue. Men jeg står fanme af nu!