Mirakler eller Manipulation?

Landsformand Knud Kristensens leder i SIND Bladet, august 2013!

Endnu en stor reform er kørt gennem den store kødhakker på Christiansborg - og igen-igen er det lykkedes politikerne at spare penge og forbedre vilkårene for de vanskeligst stillede på en og samme gang. Er jeg den eneste dansker, der ikke fatter det?

I 1981 forlod jeg Aarhus Universitet med en kandidateksamen i Statskundskab. Jeg var meget grundig i mine studier og brugte politisk ukorrekt hele otte år på at sætte mig ind i teorierne om samfundsforholdene. Alligelvel må jeg have været fraværende eller blundet - et par gange eller tre.

Jeg er i hvert tilfælde ikke i stand til at forstå de mirakler, som mine yngre fagfæller på Christiansborg gang på gang ryster ud af ærmerne. Nogle af dem er endda ikke engang færdiguddannede scient.pol.´er - Pinligt hr. Kristensen!

Kontanthjælpsreformen

Den 28. juni vedtog et bredt flertal i Folketinget (kun Enhedslisten stemte imod) de to lovforslag, der udmønter kontanthjælpsreformen. Med reformen gennemføres en række forbedringer af indsatsen for unge ledige på kontanthjæl. Flere kommer nu i job og uddannnelse, forstår man.

Forbedringerne beskrev jeg i SIND Bladet i juni, så det er ikke dem jeg beskæftiger mig med her.

Det, der optager mig i dag, er i stedet, at det sørme er lykkedes de gæve folketingspolitikere at forbedre indsatsen og så samtidig spare 1,2 mia. kr. årligt - netto!

Jeg har læst aftalen om reformen af kontanthjælpssystemet, lovforslagene med bemærkninger, folketingets behandlinger, pressemeddelelserne med meget mere. Og det står der sort på hvidt. Samlet set vil den årlige besparelse fra 2020 løbe op i 2,2 mia. kr. Herfra skal så trækkes 964 mio. kr. som forbedringerne koster. Netto sparer samfundet altså 1,2 mia. kr. årligt fra 2020.

Det er næsten for godt til at være sandt. Og så endda kort tid efter, at vi ved skattereformen og førtidspensionsreformen har forbedret vilkårerne for de svageste i samfundet og samtidig sparret 5,1 mia. kr. årligt.

Jeg ved godt at jeg burde være glad, men jeg må indrømme, at jeg er smålig nok til, at min glæde overskygges af, at jeg altså ike kan fatte, hvordan de gør det. Jeg har det på samme måde, når de verdensberømte tryllekunstnere Sigfried & Roy tryller en hvid tiger op af en høj hat. Jeg kan godt se det er smart, men det irriterer mig mere, at jeg ikke kan regne ud, hvordan de gør det.

Nedlæggelse af de sociale nævn

Måske jeg ska melde mig til nogle genopfriskningskurser på Statskundskab, for det ser ud til at være almen viden på uddannelesen i dag.

Den 14. maj vedtog Folketinget en ændring af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område. Her blev de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene (hvor der bl.a. sad repræsentanter fra SIND som medlemmer) nedlagt og muligheden for at få efterprøvet principielle afgørelser i anden ankeinstans afskaffet.

Her sparede man penge, forbedrede retssikkerheden og forkortede sagsbehandlingstiden - også her på en og samme tid.

Heller ikke dette fatter jeg. Da jeg læste, var lægmænd og to ankeinstanser lig med øget retssikkerhed. Nu er det åbenbart omvendt.

For godt til at være sandt?

Når noget lyder for godt til at være sandt - så er det ofte heller ikke sandt. Så måske er det ikke (hele) sandheden vi får, når de politiske aftaler og reformerne beskrives.

Måske er det ikke ny viden om retssikkerhed og nationaløkonomi, som nutidens scient.pol.´er lærer, men i stedet talmagi og manipultion?

Det er godt for min selvfølelse, Men er det godt for samfundet?

Jeg synes det vile klæde politikerne, hvis de fortalte ligeud, at de er i gang med at reducere forsørgelsesgrundlaget for en række af samfundets allersvageste, men at nogleaf de penge, der spares herved, bliver brugt til at forbedre indsatsen.

Læs augustudgaven af SIND Bladet her:

http://www.sind.dk/bladet

GRUNDLOVSMØDE 2013 Ebbe Køvedal Reichs demokratistafet

Se artiklen med billeder på:

http://www.deo.dk/eu-debat/2013/grundlovsmoede/

GRUNDLOVSMØDE 2013
Ebbe Køvedal Reichs demokratistafet
Wednesday 5. June 2013 kl. 10:00 AM - 11:30 AM


Lars Pehrson, direktør i Merkur Andelskasse, modtog Ebbe Kløvedal Reihcs demokratistafet på grundlovsmødet 2013. Over 250 mennesker deltog i mødet.
Grundlovsmøde 5. Juni 2013

Solen skinnede fra en skyfri himmel, da over 250 mennesker samledes til demokratidebat, sang og taler i Vartovs hyggelige gård i anledning af Grundlovsdag. Lars Pehrson fra Merkur Andelskasse modtog Ebbe Kløvedal Reichs Demokratistafet.

Reportage af: Marie Brinck-Nørager, DEO
DEMOKRATI. Skarpe, morsomme og tankevækkende grundlovstaler formede en festlig halvanden time, hvor man bl.a. kunne høre sekretariatsleder i DEO Rasmus Nørlem Søresen, forfatter Carsten Jensen, journalist Frank Piasecki Poulsen samt demokratiforsker Gitte Sommer Harrits.

Harrits fik stafetten i 2012, og hun havde i år æren af at give den videre til direktør for Merkurbank, Lars Pehrson, der holdt dagens sidste tale. Imellem de mange grundlovstaler var der fællessang og et musikalsk indslag fra Peter Abrahamsen.

Omkring 250 mennesker var mødt frem til grundlovsmøde med DEO på Vartov.
Hyldest til folkeoplysning og folkelig dannelse

Demokratistafetten er en tradition som DEO og Vartov startede i 2005, hvor første indehaver blev Niels Hausgaard. I de sidste 8 år er den så gået på tur blandt skuespillere, forfattere, forskere og samfundsdebattører, der alle har det tilfælles, at de har ydet en særlig indsats i forhold til demokratiet.
Dagens arrangement blev indledt af Hans Grishauge, der er sekretariatsleder på Vartov. Grishauge bød velkommen til et arrangement helt i Ebbe Kløvedal Reich hans ånd – med fokus på folkeoplysning og folkelig dannelse, som kernen i demokratiet.

Sekretariatsleder i DEO, Rasmus Nørlem Sørensen, holdt årets grundlovstale og stillede spørgsmålet: Hvilket samfund drømmer vores politikere om?
Hvilket samfund drømmer Angela Merkel om?
Rasmus Nørlem Sørensen, der er sekretariatsleder i DEO, holdt årets grundlovstale, hvor han efterlyste en politisk vision både på nationalt og europæisk plan. Hvilket samfund drømmer Helle Thorning og Angela Merkel om? spurgte han retorisk; og hvis frie kapitalstrømme og økonomisk vækst er kernen i denne drøm, er det så ikke en fattig drøm?

Vi bliver nødt at turde forholde os til hvad vi vil med vores samfund, og hvilke værdier der skal være i centrum for det. Hvis politikerne ikke kan finde ud af dette, så må vi som folk tage magten tilbage. Folket er essensen i demokratiet, slog Sørensen fast.
Vi må som folk udøve den demokratiske kontrol og indgå i en forpligtende dialog med politikerne om hvordan vores samfund skal indrettes. Således sluttede Sørensens grundlovstale, og der lød begejstrede klapsalver fra publikum, inden højskolesangbogen blev åbnet, og tonerne til ”Danskerne findes i mange modeller” lød højt og klart.

Carsten Jensen, der i skyggen af Grundtvigs statue stillede 117 spørgsmål til demokratiet.
117 "dumme spørgsmål" til demokratiet
Efterfølgende bød Finn Ellegaard, der er administrativ leder i DEO, velkommen til Carsten Jensen, der fik Demokratistafetten i 2010. Carsten Jensen startede med at konkludere at han hverken var Danmarks klogeste eller sjoveste mand. Dette gjorde han med henvisning til to af de tidligere stafetindehavere – Rune Lykkeberg og Flemming Jensen, der ikke kunne være tilstede i dag, og som i Jensens optik var både sjovere og klogere end ham selv.
Nej, sagde han – det jeg kan er at stille dumme spørgsmål til demokratiet, og det har jeg tænkt mig at gøre de næste ti minutter. Herefter fulgte et festfyrværkeri af kloge, skarpe og humoristiske spørgsmål, der på fineste vis demonstrerede både forfatteren og samfundsdebattøren. 
Publikum grinede og klappede spontant indimellem, og der blev især leet højlydt, da Jensen uskyldigt spurgte om den nuværende regering mon var en genbrugsregering – købt billigt i den Blå Avis?
Efter Jensens tale var der et smukt musikalsk indslag fra Peter Abrahamsen, der har sat musik til Jeppe Aakjærs digte.

Frank Piasecki Poulsen deltog for første gang i sit liv i et grundlovsmøde.
Tager vi demokratiet alvorligt?
Frank Piasecki Poulsens, der står bag DR's udsendelser "Frank ser rødt", indledte sin tale med at spørge: Hvad er en grundlov – hvad betyder det? Det handler om fælleskab, slog han derefter fast. Grundloven er reglerne for vores fælleskab, og kernen i vores demokrati er dette fælleskab. Vi er ikke bare et fællesskab i Danmark og i EU – vi er også et fællesskab i verden.
Dette globale fælleskab kan ikke bære en entydig politisk stræben efter vækst, da det vil udtømme jordens ressourcer meget hurtigt. Spørgsmålet bliver da, afsluttede Poulsen, om vi er villige til at prioritere det globale fælleskab. Tror vi på demokratiet som globalt projekt, og er vi villige til at dele?

Lars Pehrson, direktør i Merkur Andelskasse, modtog Ebbe Kløvedal Reichs demokratistafet.
Bankdirektør modtog demokratistafetten
Arrangementets naturlige højdepunkt var overdragelsen af Demokratistafetten. Gitte Sommer Harrits fik stafetten sidste år. Harrits har turneret land og rige rundt det sidste halve år med Danmarks Europaminister Nikolai Wammen og tidligere EU-parlamentariker Jens Peter Bonde. De har forsøgt at besvare spørgsmålet: Hvordan få du indflydelse på EU ved en række debatarrangementer afholdt af DEO.

Harrits startede ud med at påpege at Demokratistafetten er blevet givet til ordets mænd og kvinder de sidste syv år. Dette er der på sætter vis ikke noget galt i, for ord er centrale i demokratiet, men demokrati er ikke ord alene
.
Derfor understregede Harrits også hvor stor en fornøjelse det er, at det i år er en handlingens mand, der modtager stafetten. Handling skaber forandring – og Lars Pehrson har med Merkur Bank vist os, hvordan demokrati ser ud i praksis.
Pehrson har gjort kritikken af bankvæsnet til et folkepædagogisk projekt, og vist hvordan det ikke er en banks fornemmest opgave at tjene penge til sine ejere, men derimod at være til samfundsmæssig gavn. Pehrson har påpeget hvordan der er behov for større gennemsigtighed i bankvæsenet, så offentligheden kan kigge bankerne i kortene, og vi kan få en demokratisk diskussion om vores banker.
Denne diskussion er livsnødvendig, hvis vi vil skabe forandring. Den diskussion har Pehrson sat på dagsordenen i Danmark, sluttede Harrits - inden hun bød Pehrson op på scenen for at modtage Demokratistafetten.

Lars Pehrson vil bruge stafetten som "mikrofon" til at rejse debatten om bankernes rolle i krisen - og samfundet.
Lars Pehrson vil oplyse og skabe debat

Pehrson takkede mens han vejede stafetten lidt i hånden. Han kunne mærke vægten i overført betydning, lagde han ud med at sige. ”Ebbe Kløvedal Reich var en åndskæmpe - og jeg er jo bare en forretningsmand med en butik’, fortsatte han.
Da de store finansielle institutioner gik ned i 2008 var det en kulmination på 30 år udvikling, slog Pehrson fast. Denne udvikling har betydet at det finansielle system er blevet så komplekst, at ingen kan finde ud af det længere. Folk har mistet overblikket, og det er et demokratisk problem. Der er et stort behov for folkeoplysning på dette område, slog Pehrson fast.
Denne opgave løfter Pehrson allerede, og han kommer til at fortsætte med det i endnu højere grad det næste år i samarbejde med DEO og med Demokratistafetten i hånden. Efter Pehrson havde modtaget en sky af klapsalver, forsvandt folk ud af Vartovs gård for at nyde den smukke solrige Grundlovsdag.

Fra DEO vil vi gerne sige stort tillykke til Pehrson, og tak til dagens oplægsholdere, Vartov, de musikalske indslag og selvfølgelig publikum.

Retten til at skabe penge

Fra:    http://www.positivemoney.org/issues/democracy/

1.. Vi har givet magten til at skabe penge til bankerne, uden at kræve ansvarlighed.

Over 97% af alle de penge, der eksisterer i Storbritannien, er blev skabt af bankerne. Banker skaber disse penge, når de yder lån, hvilket betyder, at de reelt styrer, hvordan  nyoprettede pengene påvirker økonomien. Det betyder, at bankerne  har mulighed for at forme  økonomien.

De har brugt denne magt til at presse  huspriserne op, oppuste spekulative finansielle bobler og udsulte  små virksomheders  investeringer. De har ingen juridisk forpligtelse til at anvende denne massive strøm med hensyn til samfundet som helhed, og vi har ingen måde at holde dem ansvarlige på, når de misbruger denne magt.

2.. Denne magt til at skabe penge er koncentreret til nogle få mennesker i toppen af ​​de største banker

Bare fem banker skaber 85% af de britiske penge, og disse fem banker er kontrollerede af kun 78 bestyrelsesmedlemmer. Nogle af disse bestyrelsesmedlemmer har mere at sige end andre, hvilket betyder, at der kan være så få som 20 mennesker, der tager de vigtige beslutninger om, hvor mange penge der laves, og hvad disse penge bruges til.

D.v.s. at afgørelsen til denne  meget betydningsfulde  handling er koncentreret på meget få hænder, med næsten ingen gennemsigtighed eller åbenhed mod samfundet. Og disse bestyrelsesmedlemmer har intet ansvar over for offentligheden eller økonomien som helhed; deres vigtigste mål er at forøge bankens markedsandel, ved at forøge deres udlån (og dermed mængden af ​​penge, de opretter) så hurtigt som muligt.

Det er farligt og udemokratisk at lade denne store magt i hænderne på folk, der ikke er ansvarlige over for samfundet, og den økonomiske krise har vist, hvor alvorlige konsekvenserne af denne kan være.

3.. Bankerne har mere 'købekraft' end regeringen

I de 5 år op til starten af den finansielle krise, kom det samlede beløb for godkendte lån af bankerne til i alt £ 2900000000000. Over samme periode brugte regeringen i alt £ 2100000000000. Så når bankerne er i stand til at skabe penge, når de laver lån, kan de ende med, at de har større  "købekraft" til at forme økonomien ed, end den valgte regering. 

4.. Der er aldrig taget nogen demokratisk beslutning om at give bankerne mulighed for at skabe penge

Når regeringen taler om at privatisere dele af sundhedsvæsenet, der er en enorm offentlig debat og argumenter på alle sider. Men der har aldrig været en debat eller afstemning i parlamentet om at give bankerne mulighed for at skabe penge. Faktisk er det modsatte sket: i 1844  stemte parlamentet for at aftage bankernes ret til at trykke papirpenge ,  men lovgivningen omhandler ikke elektroniske penge. I dag består 97% af alle penge af bankindskud (dvs. elektroniske penge). De fleste parlamentsmedlemmer er uvidende om, at kraften til at skabe penge er flyttet til bankerne.

Kraften til at skabe penge påvirker næsten alle aspekter af vores samfund, så det er bekymrende, at vi har gjort det muligt at overlade det i hænderne på bankerne uden debat i parlamentet eller pressen.

Det behøver ikke at være på denne måde:

Ved at fratage bankerne retten  til at skabe penge, kan vi sikre, at processen bliver demokratisk kontrolleret og pengene bruges til den offentlige ydelser.

Gode argumenter for basisindkomst

Gode argumenter for basisindkomst

• 
• 

1. Alle skal have noget at leve af. Vi accepterer ikke, at nogen ligger og dør af sult på gaden. Denne materielle sikkerhed har vi allerede for længst etableret (i den mest civiliserede del af verden), så materielt set har vi råd til det. Derfor kan vi lige så godt sørge for den materielle sikkerhed uden omsvøb, dvs. give alle mennesker en grundydelse, der sikrer deres overlevelse.

2. Det kan netop altid betale sig at arbejde, hvis man har en basisindkomst. Det er kun med en ubetinget basisindkomst, det fuldt ud altid vil kunne betale sig at tage et arbejde, fordi arbejdsindtægten ikke bliver modregnet i basisydelsen. Det kan betale sig at arbejde uanset hvor få timer, man arbejder og uanset hvor lav løn, man får for det.

3. Integrationen vil blive lettere - både for indvandrere og for ressourcesvage danskere - når den enkelte har mulighed for at arbejde på et bredt spektrum af vilkår: få eller mange timer og høj eller lav løn. Der skal ikke så mange sær- og hjælpeforanstaltninger til for at sluse folk ind på arbejdsmarkedet, og det vil være lettere at få mange indsluset, hvis de ikke behøver arbejde på fuld tid, fordi de under alle omstændigheder har deres basisindkomst.

4. Man kan undgå socialt bedrageri og kassetænkning i vidt omfang, når alle har ret til en fast ydelse uden betingelser. Så undgår man en masse kontrol, mistænkeliggørelse og naboangiveri, og man undgår, at socialrådgivere og andre kommunalt ansatte skal nedlade sig til at være vindueskiggere og dyneløftere.

5. Bureaukratiet kan skæres kraftigt ned, når alle får den samme grundydelse. En masse sagsbehandling, kontrol og aktiveringsanstrengelser bliver overflødiggjort, og samfundet kan anvende disse betydelige ressourcer på noget mere produktivt og nødvendigt som f.eks. undervisning, pleje og reelt socialt arbejde.

6. Alle får frihed til at tilrettelægge deres liv med perioder af orlov, hvad den så end skal bruges til. Pauser, der kan give den enkelte og familier tid for penge. Det vil nedsætte forekomsten af stress og depressioner, give forhøjet livskvalitet, og samfundet vil spare store summer.

7. Iværksættere og initiativrige mennesker vil få det lettere. Det bliver muligt for flere at starte en virksomhed og forsøge at få noget nyt sat i gang, når man ved, at man har et økonomisk sikkerhedsnet, og når man er fri for et omfattende bureaukrati at forholde sig til.

8. Kunstnere, forfattere og musikere får bedre muligheder for at koncentrere sig om deres kunst. Kunststøtteordninger kan afskaffes og med dem den gensidige misundelse, klikedannelse, anklager om indspisthed og smagsdommeri, der plager de kunstneriske miljøer.

9. Basisindkomst fremmer det bedste i liberalismen: FRIHED. Den enkelte vil få større frihed end nu til at udfolde sig og forbedre sin situation.

10. Basisindkomst fremmer det bedste i socialismen: TRYGHED. De svage bliver beskyttet af fællesskabet, og de bliver det på en måde, som ikke er ydmygende, fordi basisindkomsten er et simpelt retskrav.

11. Basisindkomst sikrer den enkeltes VÆRDIGHED. Modsat andre former for offentlig velfærd og privat godgørenhed er den enkelte helt fri for underdanighed og stempling. Når basisindkomsten er en ydelse, alle har ret til, er der ingen, der skal stå med hatten i hånden over for en sagsbehandler. Enhver er her sin egen herre.

12. Basisindkomst er en videreudvikling af demokratiet.
Basisindkomst er den næste store udvikling af demokratiet, efter ytringsfriheden, valgretten og menneskerettighederne. Med en grundlæggende økonomisk rettighed i form af en basisindkomst kan samfundet bevæge sig fra et økonomisk domineret lønarbejdssamfund til et demokratisk borgersamfund.

Hvis økonomer og politikere påstår, at samfundet ikke har råd til basisindkomst, så tro dem ikke, for samfundet HAR råd til det. For det første er det allerede en kendsgerning, at alle i et moderne samfund er sikret et eksistensminimum (omend på andre betingelser end en ubetinget basisindkomst), og for det andet er de økonomiske modeller, som politikerne støtter sig til, ikke naturlove. De er lavet af mennesker ud fra nogle bestemte grundprincipper og synspunkter. Hvis økonomerne ville, kunne de bruge deres faglige dygtighed til at udvikle andre økonomiske modeller ud fra andre grundprincipper.

Læa mere på: http://www.basisindkomst.dk/