Hvordan står det egentlig til i Ukraine?
New York Times bragte i august en artikel, hvor de ukrainske tabstal ifølge efterretningskilder blev vurderet til at være 70.000 dræbte og mellem 100.000 til 120.000 sårede.
Hm. Virkelig? 70.000 dræbte og mellem 100.000 til 120.000 sårede? Det lyder som løgn og er det formentlig også.
Her har vi et tidende fra Maria Mateiciuc, der lige er kommet hjem efter et besøg i Ukraine. Hun fortæller, at ukrainerne selv anslår at en million(!) er faldet i krigen. (Det er jo lidt mere end Ukraine og Vestens officielle estimater). ...
Elendigheden er stor. Alle ved godt at krigen er tabt. Folk er forbitrerede på Zelensky, men ingen tør at sige noget, fordi det ville være en dødsdom.
Realiteten er, at ingen mænd tør gå på gaden, fordi de straks ville blive grebet og bortført til fronten ( = kødhakkeren). En tandlæge, der havde små børn, blev snuppet, da han gik på arbejde, og sparket ned i kødhakkeren, imens Maria Mateiciuc var på besøg.
Well, læs hvad Maria Mateiciuc har at sige:
Jeg er lige kommet hjem fra Ukraine, hvor jeg var på besøg hos nogle venner. Alt, hvad vi har hørt om, hvad der sker i Ukraine, er løgn. Virkeligheden er mørkere, mere dyster og utvetydigt håbløs. Der er ikke noget, der hedder Ukraine "vinder" denne krig. - Efter deres skøn har de mistet over en million af deres sønner, fædre og ægtemænd; En hel generation er væk.
Selv i sydvest, hvor den anti-russiske stemning er langvarig, er borgerne tilbageholdende eller ligefrem bange for offentligt at kritisere Zelensky; De vil komme i fængsel. - I hver landsby og by er gaderne, butikkerne og restauranterne for det meste fraværende af mænd.
De få mænd, der er tilbage, er bange for at forlade deres hjem af frygt for at blive kidnappet til værnepligt. Nogle har tyet til at tigge venner om at brække deres ben, for at undgå service.
Hærens eftersøgningsfester finder sted tidligt om morgenen, når mænd forlader deres hjem for at gå på arbejde. De kidnapper dem væk fra gaderne, og inden for 3-4 timer bliver de opført i hæren og ført direkte til frontlinjen med minimal eller ingen træning overhovedet; Det er "en dødsdom."
Det bliver værre for hver dag. Hvor jeg boede, var en tandlæge lige blevet taget af sikkerhedsstyrkerne på vej til arbejde og efterlod to små børn. Hver dag bliver 3-5 lig ved med at ankomme fra frontlinjen. -
Mødre og koner kæmper med næb og klør med de væbnede styrker, tigger og bønfalder om ikke at få deres mænd taget væk. De forsøger at bestikke, hvilket nogle gange virker, men det meste af tiden bliver de mødt med fysisk vold og dødstrusler.
Det område, der fejres som værende blevet "vundet tilbage" fra Rusland, er blevet reduceret til murbrokker og er ubeboeligt. Uanset hvad, er der ingen tilbage til at bo der, og fordrevne familier vil sandsynligvis aldrig vende tilbage. - De ser, hvordan krigen er blevet rapporteret, både hjemme og i udlandet. Det er en "joke" og "propaganda". De siger: "Se dig omkring, er dette at vinde?".
Hvad værre er, nogle er blevet lokket til at tro, at når de ukrainske styrker er udmattede, vil amerikanske soldater komme ind for at erstatte dem og "vinde krigen".
Der er ingen tvetydighed i disse mennesker. Krigen var for ingenting - en parodi. Resultatet har altid været og er klart. Folket er håbløst, fuldstændig ødelagt og lever i et uendeligt mareridt. De beder om en ende, enhver ende - sandsynligvis den samme "fred", der kunne have været opnået for to år siden.
I deres sind har de allerede mistet alt, deres sønner, fædre og ægtemænd er væk, og deres land er blevet ødelagt. Der er ingen "sejr", der kan ændre det. Tag ikke fejl, de er vrede på Putin. Men de er også vrede på Zelenskij og Vesten.
De har mistet alt, værst af alt, håb og tro, og kan ikke forstå, hvorfor Zelenky ønsker at fortsætte den nuværende bane, den med menneskelig ødelæggelse. Jeg var ikke vidne til krigen; men det, jeg så, var helt hjerteskærende.
Skam over de mennesker, uanset deres hensigter, der har støttet denne krig. Og skam over medierne, for at fortsætte med at lyve om det.
https://twitter.com/MariaMateiciuc
