Lagt på information.dk 26. august 2012 kl. 19:00. Bragt i den trykte udgave
27. august 2012 på side 3 i 1. sektion. Senest opdateret 27. august 2012 kl. 13:32.
Danske medier bruger fortsat bankøkonomer som eksperter.
Trods anklager om medskyld i krisen bruger danske medier bankøkonomer som eksperter i lige så høj grad i dag som før krisen, viser en undersøgelse. Eksperter og et flertal af danskerne mener, at medierne er for ukritiske overfor bankernes økonomer
Steen Bocian fra Danske Bank er en af de mest populære bankøkonomer blandt danske medier. Foto: Ulrik Jantzen/ScanpixAf: Søren Berggreen Toft
Journalisterne elsker dem, men danskerne stoler ikke på dem. Det er konklusionen om bankøkonomer ifølge en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Interresearch har lavet for tænketanken Cevea.
Ifølge undersøgelsen mener mere end halvdelen af danskerne, at bankøkonomer fylder for meget i den offentlige debat, mens tre ud af fire adspurgte opfatter bankøkonomernes mediedominans som et stort problem.
Samtidig viser tal fra undersøgelsen, at de største medier – på trods af tiltagende kritik af brugen af bankøkonomerne efter krisen – anvender dem som kilder i lige så høj grad i dag som før krisen.
De 10 mest anvendte bankøkonomer blev således nævnt 1.919 gange i de største dagblade i 2007 og 1.920 gange i 2011.
»Bankøkonomerne repræsenterer en kommerciel interesse og ikke et rent videnskabeligt standpunkt. Når de udtaler sig, er det altså i sidste ende, fordi de tjener den virksomhed, de arbejder for. Det handler om at skabe profit til bankerne, så de er aldrig neutrale. Desuden kan de jo, ligesom alle andre, tage fejl. Det er ikke store orakler, som altid har ret. Det viste finanskrisen jo ret tydeligt,« siger Ceveas analysechef Jens Jonatan Steen om undersøgelsens resultater.
Den 16. august i år udgav Dagbladet Børsen en undersøgelse af blandt andet bankøkonomers troværdighed hos andre økonomer. I undersøgelsen spurgte de en række økonomer om forskellige typer af økonomers troværdighed. Ingen vurderede bankøkonomer til at være ’meget troværdige – ikke engang bankøkonomerne selv.
Men den kritik er Steen Bocian ikke enig i. Han er cheføkonom i Danske Bank og en af de mest citerede økonomer i landet.
»Jeg mener sådan set ikke, vi har et troværdighedsproblem. Det, vi udtaler os om, er på baggrund af de økonomiske nøgletal, der er, og den viden, som økonomer i Danmark repræsenterer, og det er sjældent forskelligt fra, hvad for eksempel de økonomiske vismænd siger. Når jeg udtaler mig, har jeg aldrig bankens interesser i baghovedet, for det ville underminere min troværdighed, og det er banken indforstået med,« siger han.
Utroværdige økonomer
Men for mange er bankøkonomernes troværdighed et ømt punkt, for de er blandt andet ansat til at repræsentere bankens interesser i medierne, men bliver ofte brugt som eksperter, mener Christen Sørensen, professor i økonomi ved Syddansk Universitet og tidligere økonomisk vismand.
»De har pr. definition et troværdighedsproblem. De sidder jo i en bank og vil normalt ikke sige noget, der går ud over bankens kunder. Det tydeligste eksempel var lige inden finanskrisen, hvor der var bragende højkonjunktur i Danmark, og man førte en ekspansiv finanspolitik. Dengang sagde bankøkonomerne stort set kun, at man skulle øge arbejdsudbuddet. Men det kunne man ikke nå, og det burde enhver professionel økonom vide. Løsningen ville i stedet være at føre en strammere finanspolitik, men det var jo ikke en sjov udmelding for bankernes erhvervskunder,« siger han.
Ifølge ham var det årsagen til, at vores handlemuligheder var begrænsede, da krisen for alvor slog igennem.
Dygtige økonomer
Professor i økonomi ved Københavns Universitet og overvismand i Det Økonomiske råd Hans Jørgen Whitta-Jacobsen er enig i, at man skal passe på med at bruge bankøkonomerne som objektive eksperter:
»Mange af dem er jo sindssygt dygtige. Det er der ikke nogen, der anfægter, men det er klart, hvis de er købt og betalt af deres arbejdsgiver, så skal det tages med, når man vurderer deres udtalelser. Men man kan sige, at denne undersøgelse tyder på, at folk har en kritisk indstilling overfor dem, og hvis læserne møder disse udtalelser med en viden om, hvad afsenders dagsorden er, så er det kun godt.«
– Så du mener ikke, at der er et problem i forhold til mediernes brug af bankøkonomer?
»Jeg ville i hvert fald aldrig rette det mod bankøkonomerne, for hvad er det, de gør? De tager telefonen, når journalisterne ringer, og så udtaler de sig om noget, de rent faktisk har forstand på. Hvis man skal være kritisk over for nogen her, så er det medierne, der bruger dem.«
Mangler økonomisk viden
Noget kunne tyde på, at han har ret. Ifølge Dagbladet Børsens citatundersøgelse er cirka halvdelen af de 50 mest citerede økonomer ansat i finanssektoren.
Ceveas undersøgelse viser, at 65 procent af danskerne mener, at medierne er for ukritiske i deres brug af bankøkonomer, og Jens Jonatan Steen tolker det som en opsang fra danskerne til de danske medier.
»Vi er simpelthen nødt til at have en mere kritisk indstilling til bankøkonomerne,« siger han og bakkes op af Christen Sørensen.
»Stort set samtlige medier herhjemme er økonomiske analfabeter. Politiken, Information og så videre. I har en masse ansat til at kommentere den politiske situation, men ingen faglige økonomer, der kan hjælpe jer med at analysere og stille de rigtige spørgsmål. Som økonom kan man jo stort set bilde jer hvad som helst ind, og det er især bankøkonomerne gode til. Så det er i høj grad mediernes ansvar at få løst denne problemstilling, for bankøkonomerne snyder jer, og når de tager jer ved næsen, bliver det alles problem,« siger han.
Læs artiklen og kommentarerne på:
http://www.information.dk/309207
