tirsdag den 12. marts 2024

Nú er friðurin úti.

 
Kvanafjallið 


USA og EU  hava ikki víst nakran serligan áhuga fyri lítlu Føroyum fyrr enn nú. Hetta tí at vit liggja so nær Arktis, har hesi bæði londini skulu leita eftir ráevnum og serliga mineralum, til nýggju tøknina. Tað lítla landið, við stóru imperialistisku dreymunum, Danmark, gleðir seg til endiliga, at fáa stóra vinningin, fyri at hava hildi fast í bæði hjálondini Grønland og Føroyar, sum í dag saman við Danmark verður kallað fyri ”Ríkisfelagdskapurin”-

 

Tíbetur eiga vit ikki líka nógv ríkidømi i okkara fjøllum, sum Grønland, ið hevur verið fyri tí vanlukku, at grønlendskir strámenn í tinginum, saman við umboðum úr Danmark, hava selt rættindi til at útvinna virðismikil ráðevni Kvane-fjallinum til fyritøkuna ”London Mining” og stóra øki um fjallið verður dálka so illa, at har verður ikki búgvandi fleiri øldir fram.

 

Nú koma tær……

 

Von der Leyen og Frederiksen på lynvisit i Grønland og Færøerne

Historie af Leveret af /ritzau fokus/

 EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen og statsminister Mette Frederiksen (S) besøger torsdag det mindste og det største land i rigsfællesskabet i form af Færøerne og Grønland.

Det oplyser den grønlandske regering, Naalakkersuisut, i en pressemeddelelse.

De to topledere mødes fredag med Grønlands landsstyreformand Mute Bourup Egede og underskriver to aftaler i hovedstaden, Nuuk.

Den første aftale vedrører uddannelse, mens den anden aftale vedrører grøn vækst.

Når de to aftaler er underskrevet, indvies det nye EU-kontor, der er placeret på havnefronten i Nuuk på verdens største ø.

Dagen før er toppolitikerne på Færøerne for at underskrive en aftale med lagmand Aksel Vilhelmsson Johannesen om et større samarbejde med EU. Det har EU-Kommissionen tidligere oplyst.

Kontoret i Nuuk skal synliggøre EU's tilstedeværelse i Grønland og skal fungere som forbindelsesled mellem EU og Grønland.

Det skal lette samarbejdet mellem regeringen, den private sektor og civilsamfundet.

Traditionelt har EU's forhold til Grønland og Færøerne drejet sig om fiskeripolitik og uddannelsesstøtte.

Men Danmark og EU har i stigende grad fokus på Grønland og vigtige emner som råstoffer, klimaforandringer, energi og geopolitisk indflydelse.

Stormagter som Kina, Rusland og USA kæmper også for indflydelse i den arktiske region, som har strategisk betydning for EU.

I november 2023 indgik EU og Grønland et strategisk partnerskab med fokus på bæredygtige råstoffer til den grønne omstilling.

Grønland råder over enorme mængder sjældne jordarter. De er afgørende i de batterier, der skal bruges i moderne teknologier og i den grønne omstilling. Det er også øget interessen fra stormagterne.

En anden ting, der øger den geopolitiske spænding i området er, at indlandsisen forsætter med at smelte med høj hastighed.

Det betyder, at det bliver muligt at sejle steder, som tidligere var utilgængelige, hvilket kan føre til øget konkurrence om skibsruter, territoriale krav og ressourceudvinding.

Grønland er ikke en del af EU, men har i kraft af være en del af det danske kongerige status som EU-oversøisk land og territorium.

/ritzau/

 Frá KVF:  Ein partur av søguni um Kvanafjallið og London Mining

                              

      Mynd Høgni Djurhuus


Londom Mining:

Greg Barrs frá Australien

Lars Emil Johansen Siumut

Jørgen Slov Nielsen,  Turistsjef ´Narsag, forfatter en råstof-lov, selskaber 0 kroner i skat

Anders Fog Rasmussen

Greenland mineral energi

Energy Transition Minerals,

 

 

20.07.2023 - 08:33

Námsfelag stevnir Grønlandi og Danmark eftir 76 milliardum

Orsøkin er, at felagið ikki sleppur at hava nám við Kuannersuit, á donskum Kvanefjeld, í Grønlandi



Energy Transition Minerals, sum fyrr kallaðist Greenland Minerals, sigur seg hava rætt til at fáa námsverkætlanina í Kvanefjeld góðkenda. (Savnsmynd)

 

Danmark og Grønland eru stevnd eftir 76 milliardum krónum.

Tað er avstralska námsfelagið, Energy Transition Minerals, sum krevur endurgjald.

Endurgjaldskravið er í tveimum.

Sjálvt endurgjaldið er 50 milliardir krónur. Aftrat eru 26,5 milliardir krónur í rættarmálsrentum.

 

Sleppa ikki at hava nám

Orsøkin er, at felagið ikki sleppur at hava nám við Kuannersuit, á donskum Kvanefjeld, í Grønlandi.

Energy Transition Minerals, sum fyrr kallaðist Greenland Minerals, sigur seg hava rætt til at fáa námsverkætlanina góðkenda.

Tað vil felagið nú hava gerðarrætt at staðfesta.

Landstingið í Grønlandi samtykti í 2021, at uran skuldi ikki vinnast burtur úr grønlendsku undirgrundini.

 

Áhugaverd frágreiðing frá  Falke Thue Mikailsen.

 https://www.youtube.com/watch?v=RULR7So54MQ&t=5282s