Retten til dagpenge og førtidspension er resultat af arbejderklassens kamp for overlevelse, når arbejdsløshed eller sygdom indtræffer, og når nedslidning på arbejdsmarkedet gør mennesker uarbejdsdygtigeMen ordene dagpenge og førtidspension får ikke længere en til at føle samme tryghed som før, som Georg Orwell sagde: "Først stjæler de ordene, bagefter stjæler de deres mening."
Førtidspension
Førtidspensionen betød retten til et anstændigt liv for dem, der var nedslidte på arbejdsmarkedet, dem der havde været ude for en arbejdsulykke og dem, der er for syge til at arbejde,
I dag betyder ordet, førtidspension, ikke retten til et anstændigt liv. Dette har Folketinget, arbejdsgiveres forlængede arm, lavet om på. I dag betyder ordet, at du er ude på at snyde samfundet
Ordene "det solidariske samfund", har også fået ny betydning. Før betød det, at ældre, syge og svage også havde ret til et anstændigt liv. Vi er alle i risikogruppen, så det var meget godt at vide, at blev vi syge, så fik vi ikke økonomiske problemer oveni. I dag betyder ordene "det solidariske samfund", at du skal give noget til samfundet, lige meget hvor syg eller nedslidt du er. Der bliver lavet forordninger, som er med til at presse den sidste livs-gnist ud af syge, endda døende mennesker. Sådan blev "Det solidariske samfund", lavet om til at betyde, "mistænkeliggørelse, forfølgelse og torturlignende behandling af alvorligt syge samfundsborgere."
Folketingsmedlemmers begrundelse. To medlemmer af Folketinget, Jacob Jensen fra Venstre og Lennart Dam-Andersen fra Socialdemokratiet bedyrede i DR's Deadline den 20. okt. , at den vigtigste begrundelse for de såkaldte ressourceforløb, er at hjælpe mennesker ud af ensomheden og den store ulykke, som det er, at de mister deres forbindelse til arbejdsmarkedet.
Jacob Jensen indrømmede, at det økonomiske også har betydning og at der, inden loven om ressource-udredningen, var en tendens til, at for mange kom i førtidspension, men for ham var det vigtigste, ikke at opgive folk ved at give dem varig offentlig forsørgelse uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Bare en halv time om ugen er bedre end ingenting.
Socialdemokraten Lennart Dam-Andersen var et ekko af Carsten Koch's snak om motivation. Det er ikke ordningen med ressource-udredningen, der er noget galt med, men de kommunale medarbejderes kompetence, til at motivere de syge, til at være positivt indstillede over for ordningen, med eller uden seng.
Dagpenge og kontanthjælp.
På samme måde er det med ordene dagpenge og kontanthjælp. Dagpenge, igen et resultat af fagforeningernes kamp, for at have noget at leve af i tider med konjunktursvingninger og arbejdsløshed. Ordene, der betød støtte og hjælp, betyder nu aktivering, overvågning og kontrol. Socialrådgivere, der før havde til arbejde at rådgive økonomisk trængte mennesker, skal i dag fremtrylle alle mulige underlige meningsløse former for aktivering, og kontanthjælpen, der bliver mindre og mindre, er ikke den nødvendige hjælp længere, men nærmere et kontrollsystem, der gør folk bange og syge.
Frivilligt arbejde.
Det sidste ord, der er ved at skifte indhold, er ordet frivilligt arbejde. Ifølge Støjberg skal det være et krav til dem, der søger dansk statsborgerskab, at de har lavet frivilligt arbejde, d.v.s. de bliver tvunget til frivilligt arbejde. Hvis du ikke laver frivilligt arbejde, så er du ikke en del af dansk kultur.
Først aktivering, en ordning, hvor private firmaer tjener penge på at hjælpe mennesker på kontanthjælp med at aktivere sig selv. Så fleksjob, hvor arbejdsløse og førtidspensionister, arbejder både privat og kommunalt, hvor arbejdsgiveren betaler en lille del eller måske intet af lønnen. Det næste bliver måske tvunget frivilligt arbejde på plejehjem, i børneinstitutioner eller andre steder.
Ikke tilfældigt.
Denne fordrejning af ordene og indskrænkningen af folks frihed, til selv at bestemme over deres tid, er ikke tilfældig. Dette er derimod de pengestærkes massive propaganda, for at bilde flertallet af befolkningen ind, at det er for kernevelfærden og folks trivsel, at disse nedværdigende og manipulerende tiltag gennemføres.
Deres evige jammer om, at der ikke er penge til noget længere, er ikke bare en stor løgn, men stammer fra filosofien om minimal staten, som ved hjælp af medier og købte politikere er blevet prædiket de sidste mange år.
De nyeste medlemmer i dette kor er "Liberal Alliance". Ikke fordi de andre partier, lige fra Socialdemokraterne og højre ud, ikke klarer det uden LA, men LA's "chefideolog" Lars Seier Christensen, sagde det klart og tydeligt i en tv-udsendelse. Alle offentlige forsørgelse skal væk.
På spørgsmålet om, hvad der skal ske med f.eks de arbejdsløse, svarede han: Der vil altid være nok af mennesker, der har behov for at hjælpe de svage.
