fredag den 16. juni 2017

Folkemøde - DR og TV2



Politiker-PR  
DR og TV2 er til Folkemøde, men vi, der ikke har mulighed for at være på Bornholm, må kun se og høre politikere, og ikke noget fra folkelige - og græsrods initiativer. Kun politikerne får lov til at sige deres mening. F.eks. bliver politikerne spurgt om fænomenet "politikerlede", og svarene bliver lige så kedelige, som politikerne selv. Folkets røst præsenterer de gennem såkaldte undersøgelser. 

DR og TV2 bliv hjemme
Disse udsendelser kunne de lige så godt lave hjemme i studierne med deres Tordenskjold soldater.  
At stikke nogle enkelte mennesker mikrofonen for næsen og spørge om deres mening, vil jeg ikke kalde for interessant TV. Hvorfor må vi ikke høre hele taler, fra de interessante græsrodsbevægelser og nye politiske initiativer, uden de dødkedelig kommentatorers kommentarer?

Hvad vil de
Public service ledelserne må være både blinde og døve, når de ikke forstår hvor indskrænkede, snæversynede og kedelige alle deres udsendelser er. Og så forarges de over, at mennesker i dag bruger de sociale - og alternative medier, som de(public service) ikke har haft mulighed for at censurere.

Public service eller hjernevask
Jeg tror ikke, at  ledelserne er døve, blinde og ubegavede, men enten har de anden agenda, bliver styret et eller andet sted fra, eller har en stor mistillid til befolkningens dømmekraft, som også er en stor mistillid til demokratiet. Det  er blevet almindeligt i vestens demokratier, at mennesker, der tænker selv, bliver underlagt at være styret fra Rusland.

Venter på YouTube
Jeg har kun en muligdhed for at høre noget nyt og interessant fra Bornholm. Det er at vente på, at de forskellige bevægelser lægger deres taler o.l. ud på YouTube.