mandag den 22. oktober 2018

Truslen om en atomkrig er større end under den Kolde Krig.





 

   Svar til en facebook-ven, som ikke rigtigt tror på betydningen af protestere mod NATO øvelserne i Nordnorge:

Protest mod krig gør forskel
 Vi er nogle, som ved, at det gør en forskel at protestere imod den dummhed og idioti, som det er, at bruge energi og store summer af penge på krigsudstyr og krigsøvelser og massivt at påvirke mennesker til at tro på, at der er fare for et militærangreb fra Rusland.

Krigsindustrien styrer
Dem, der vil have krig, finder altid en undskyldning, og så har vi krigen. De "krigsliderlige" politikere lader som om, at formålet med oprustningen er et styrket forsvarer, mens det rigtige formål er at få skatteborgerne til at betale til  krigsindustrien.

Krig i Europa
Det er nemlig krigsindustrien i EU og USA, der vil have krig. Krigen må bare ikke foregå i selve USA, fordi det vil den amerikanske befolkning ikke acceptere. Krige forgår i dag over en stor del af verden, og meget tyder på, at en kommende krig kommer til at foregå mellem Europa og Rusland.

Diplomati og handel 
Da bliver vores lande ødelagt på den ene eller den anden måde. Der er stor sandsynlighed for, at de skærpede forhold kan føre til atomkrig. Hvis størstedelen af befolkningen i Europa stod sammen om at protestere og sagde:" Dette vil vi ikke finde os i. Vi vil have diplomati og handel mellem Europa og Rusland, i stedet for trusler og krig. Det ville helt sikkert gøre en forskel.

Viden er farlig
Det er også derfor, at de "krigsliderlige" er meget bange for dem, der "protesterer".  Det sidste udspil i Danmark er, at kommer du med kritik af regeringens udenrigspolitik, kan det blive udlagt som, at du er blevet påvirket af udenlandske magter, og det kan give dig op til 12 års fængsel. Dette må kaldes for totalt brud på menneskerettighederne. Først kontrollerer de medierne og derefter må man ikke opsøge viden andre steder

Demokratiet i fare
Bliver dette vedtaget i Folketinget, så har vi den "totalitære" stat, hvor regeringer bestemmer, hvad mennesker har lov til at sige og tænke. I et demokrati, som vi kalder vores politiske system, er det vigtigt, at vælgerne får så mange informationer som muligt og fra så mange sider som muligt, så kan man dannes sig sin egen mening om, hvad man synes er det rigtige. 

Facismen på vej
I dag er det almindeligt, at bruge ord som paradigme og mind-set. Et andet ord, som ikke bliver sagt højt af politikkerne, men som er indeholdt i deres snak om andre nationers påvirkning er mind-kontrol. Kontrol af hvad vi får at vide, hvad vi må tale og skrive om. Fascismen etablerer sig.






 https://www.facebook.com/groups/tidtilfred/permalink/924954284360778/

 


mandag den 15. oktober 2018

Tortur i Danmark.



Jeg har ofte tænkt over, om almindelige borgere i Tyskland viste, hvad der foregik i koncentrationslejrene. Det er meget nemt for en regering, at gennemføre både det ene og det andet uden at befolkningen opdager det.  Efterhånden var der selvfølgelig flere og flere, der forstod, hvad der foregik, men magtesløshed, rædslen for repressalier og indsigten i, at de ikke havde nogle muligheder over for  regeringen uden at risikere sit eget liv, har holdt dem fra at protestere.

Hvor er Danmark på vej hen? Findes der tortur i Danmark.? Tør vi protestere, når vi bliver gjort opmærksom på uretfærdigheder? Har vi en presse, der gør opmærksom på protesterne? Lytter de folkevalgte?
Her er en artikel, som rystede mig. Læs selv!

I Danmark udfører vi tortur!
Den godtroende almindelige dansker vil sikkert tænke, at en sådan påstand må være noget vås, men det er desværre en virkelighed de fleste lukker øjnene for! FN´s konvention mod tortur af 1984 beskriver begrebet meget klart: "forsætlig påførelse af stærk fysisk eller psykisk smerte eller lidelse for at opnå information eller tilståelse, for at straffe eller skræmme eller af anden grund, udført af en repræsentant for eller med accept af en offentlig myndighed"!

Ellebæk værre end at være i fængsel
Under den siddende regering har vi indført Udlændingelovens paragraf 36 stk. 6, som giver myndighederne frit lejde til at fængsle ikke-kriminelle mennesker, som af den ene eller anden grund ikke vil rejse hjem efter afslag på asyl! De langtidsfængsles i Ellebæk, som myndighederne så fint kalder en institution, men hvor forholdende er langt værre end de forhold vi byder mordere og andre kriminelle i danske fængsler! De fængsles fordi de skal motiveres til at samarbejde med myndighederne om frivillig hjemrejse!

Motivation gennem nedbrydelse
Når man besøger mennesker der, kan man se nedbrydelsen tydeligt gang efter gang! De taber sig kraftigt, bliver grå i huden og depressive - efter noget tid stopper de med overhovedet at ønske besøg eller at ringe til venner og bekendte! De fleste klager over voldsomme stresssymptomer, mareridt, depression, angst og modløshed! De sidder frihedsberøvet under varetægtslignende forhold - en yderst problematisk og stærkt kritiseret form for frihedsberøvelse! Modsat kriminelle har de ingen tidshorisont i forhold til, hvor længe de skal sidde der!

23 timer i cellen med at glo på hinanden
I almindelige fængsler har den indsatte et privatliv i sin celle! I Ellebæk proppes de 2,3,4 mand ind i en celle - privatlivet foregår på toilettet! Man opholder sig stort set 23 timer i døgnet i sin celle, og det er meget sparsomt hvad man må få ind og underholde sig selv med udover bibler og koraner! Maden og specielt den varme mad er uspiselig! Man er frarøvet sin livline i form af telefon til omverdenen, og må stå i lang kø ved afdelingens telefon, hvis man kortvarigt vil ringe til nogen!

Ingen forbindelse med omverdenen, maden uspiselig 
Pårørende kan ikke ringe til de indsatte! 3 gange om ugen er man heldig - her åbner fængslets kiosk, hvor man hundesulten kan gå ned og stille sulten med en sandwich og en pose chips! I kiosken kan man såmænd også købe cigaretmønter til brug i døgnets 3 daglige gårdture, hvor man kan komme ud i indhegning og ryge en smøg, hvis man ellers kan finde en betjent, der har ansvar for at veksle mønter til cigaretter! Cigaretten skal tændes i et hul i væggen, og betjenten har til opgave at holde øje med, at den ryges udenfor! Med den begrundelse at det er der ikke el til, er der ikke installeret køleskabe på afdelingerne! Således kan man ikke brødføde sig selv med indkøb til overlevelse i kiosken - ihvertfald ikke på varme sommerdage! 

Ligger i ugevis med brækkede lemmer
Lægebehandling på stedet er stærkt kritisabelt - et afsnit der kunne skrives en hel roman om! Men eksempler på grov fejlmedicinering, folk der ligger i ugevis med brækkede lemmer uden hjælp, vagtlæger der nægtes adgang til stedet, selvmordstruede mennesker der ignoreres er blot nogle af eksemplerne! Hertil kommer det almindelige personales behandling af de her mennesker, hvor man bare må konkludere, at institutionen Ellebæk har et problem med forrådede medarbejdere, der burde finde sig et andet job!

Hjemlandene sender dem retur
Herudover presses de af politiinterview, hvor de råbes og skriges af for at indgå frivillig hjemrejse! Nogle af dem er endda så privilligerede, at de med vold og magt kommer ud at flyve en tur på skatteborgernes regning! Dette med stort politiopbud, da det jo skal forsøges, om man ikke kan få dem læsset af i en eller anden lufthavn i et land, som under ingen omstændigheder vil samarbejde med Danmark om tvangshjemsendelser! Således har flere Irakere for nyligt været en tur i Bagdad, hvor de danske myndigheder pænt blev bedt om at flyve dem retur, da der var tale om tvangsudsendelser!


Eneste opnåelse - nedbrydelse af mennesker
En stor gruppe Irakere og Iranere har været udsat for denne inhumane og konventionsstridige behandling fra de danske myndigheders side! Trods lange frihedsberøvelser er det eneste, den danske stat har opnået en nedbrydelse af mennesker! En Iraner der blev løsladt for et par uger siden efter 6 måneder derinde, blev løsladt fordi myndighederne har genoptaget hans sag! Flere sager forventes genoptaget snarligt! Altså er der tale om, at vi langtids frihedsberøver mennesker, hvor myndighederne bagefter medgiver, at der faktisk er tvivl om, om de her mennesker er berettiget til asyl! 

Mareridt for livet
En ven der har siddet frihedsberøvet 15 måneder på stedet skrev for nyligt "jeg vågner stadig med kraftige mareridt, hvor jeg tror, jeg er i Ellebæk. Jeg kan slet ikke holde ud at tænke på det sted. Selvom jeg har forladt Danmark, har jeg stadig angst ved tanken om, at jeg nogensinde skal ende der igen"!

Amnesty International Danmark, DIGNITY - Danish Institute Against Torture og hvad de ellers kalder sig alle dem, der burde have kritiseret dette helvede på jord for længst sover i timen, imens en umenneskelig politik, der strider direkte imod artikel 3 i EMRK, udleves i Danmark! Dansk Flygtningehjælp som kommer i fængslet er også larmende tavse!

Når du sætter dit kryds
Husk det når du støtter organisationer og husk det når du sætter dit kryds ved næste valg! I Danmark udfører vi tortur, så længe vi stemmer på politikere, der går ind for motivationsfængsling af ikke kriminelle mennesker!
Del gerne!



fredag den 12. oktober 2018

Forsvarsfond handler mest om våbeneksport


Rina Ronja Kari


Kari: Forsvarsfond handler mest om våbeneksport
EU’s forsvarsfond handler i virkeligheden mere om våbeneksport og profit for militærindustrien end om sikkerhed for de europæiske borgere

EU’s forsvarsfond skal mest af alt sørge for at våbenindustriens eksport, mener MEP Rina Ronja Kari. Her ses et Euro Fighter Typhoon kampfly, der er solgt til Saudi Arabien. (Arkivfoto: Gordon Zammit / Wikimedia Commons).
Af Rina Ronja Kari, Medlem af EU-Parlamentet, Folkebevægelsen mod EU
EU’s forsvarsfond er endnu et led i den stigende militarisering af EU, som blev indvarslet med Lissabon-traktaten.
Danmark har med sit forsvarsforbehold sat sig uden for EU’s militære samarbejde, og dette burde ifølge mine begreber også gælde forsvarsfonden.
Imidlertid har den danske regering flere gange udtrykt ønske om at blive en del af forsvarsfondens militære forskningsprojekter.
EU har nemlig afsat i hundredvis af millioner til forskning i nye våben og sikkerhedssystemer, og regeringen vil gerne have, at dansk erhvervsliv får en del af kagen.


Tilbage i virkeligheden står EU og resten af verden imidlertid over for udfordringer af et historisk hidtil uset omfang. 

Først og fremmest skal klima- og miljøproblematikken løses. Dernæst er flygtninge, konflikter, naturkatastrofer og fattigdom også problemer, som ikke kan bombes væk eller løses med nye sikkerhedssystemer og hermetisk lukkede grænser.

Vor tids problemer kalder på en anden slags visionære løsninger end en koldkrigerisk oprustning.
EU forsøger at retfærdiggøre sit militære projekt med henvisning til en øget sikkerhedstrussel. Men hvor kommer truslerne reelt fra?
Der er ingen tvivl om, at der eksisterer en meget reel terrortrussel i Europa. Men terror bekæmpes ikke med store, dyre våbensystemer.
Det bekæmpes ved at fjerne rekrutteringsgrundlaget, og det sker bedst med forebyggende sociale indsatser og efterretningsarbejde.
I de tilfælde, hvor EU-lande har forsøgt sig med militære aktioner i for eksempel Libyen, Irak og Afghanistan, har resultatet ikke været et mindsket trusselsbillede.
Tværtimod har disse aktioner ført til mange dræbte civile, øget ustabilitet og forståelig stigende uvilje mod vestlige magter.
Det har så igen medført mere terror. Man kan ikke dræbe sig til fred og fordragelighed.

EU vil have en større bid af kagen

Rusland bliver ofte fremhævet som værende en stigende trussel med mere og mere aggressiv adfærd.
Det er også helt uomgængeligt sandt, at Ruslands fremfærd i Ukraine og Syrien er under al kritik, og at Rusland har været yderst aggressiv på nettet med fake news og indgreb i valghandlinger.
Men bør EU frygte en russisk militær invasion? Ville Rusland overhovedet kunne gøre alvor af det?
Hvor stærkt er det russiske militær reelt set? Og er den russiske økonomi stærk nok til at finansiere et angreb på EU? Og ville det overhovedet tjene Ruslands interesser?
I virkeligheden forekommer skræmmebillederne og krigsretorikken mere at skulle tjene det ene formål, at man kan sende skatteborgernes kroner over i lommen på militærindustrien uden folkelige protester.
Spørgsmålet er naturligvis, hvad EU’s reelle formål er, når man giver penge til militær forskning? Svaret er enkelt: Penge. Mange penge.

Forsvarsfonden skal forbedre EU’s våbeneksport

Alene i 2016 blev der brugt 1,68 billioner US dollars på militær på verdensplan. Det vil sige 1.680.000.000.000 dollar. Det svarer til langt over halvdelen af det samlede BNP for hele Afrika.
Man kan prøve sig at forestille, hvordan verden mon ville se ud, hvis blot en brøkdel af disse penge blev brugt på at forebygge konflikter i stedet for at skabe dem.
Men EU har ingen ambitioner om at skabe en bedre verden. Tværtimod.
EU vil bare have en bid af denne kolossale kage, og jo større jo bedre, selvom mange nok vil mene, at midlerne kunne bruges bedre på sundhed, uddannelse, infrastruktur, bæredygtig udvikling og klimaløsninger.
Og EU har ikke fine fornemmelser. EU-lande har således i årevis solgt våben for milliarder til lande med ondt i menneskerettighederne, som for eksempel Saudi-Arabien, der har foretaget uhyrlige overgreb i Yemen og støttet international terrorisme.
Denne eksport vil EU øge. Man vil konkurrere med Kina, Rusland og USA om militære markedsandele, og derfor skal EU’s militærindustri gøres mere konkurrencedygtig.
Netop derfor investerer man skatteborgernes penge i militær forskning.
Og derfor handler EU’s forsvarsfond i virkeligheden også mere om våbeneksport og profit for militærindustrien end om sikkerhed for de europæiske borgere.
Derfor skal vi også insistere på at beholde og forsvare forsvarsforbeholdet, så vi holder Danmark ude af denne forrykte, umoralske forestilling, der kun bidrager til en mere konfliktfyldt verden.

http://www.folkebevaegelsen.dk/kari-forsvarsfond-handler-mest-om-vaabeneksport/