fredag den 24. maj 2013

RIKO

Jeg vidste ikke, at der fandtes en dansk freds tænketank, før end i dag, og jeg kunne ikke lade være med at kopiere nedenstående artikel fra Arbejderen, og sætte den på min blog. Artiklen eller interviewet handler om RIKO´es forslag til en fredelig løsning af konflikten i Syrien. Bare politikkerne ville lytte!


Jørgen Boye Nielsen i Arbejderen 24 mai 2013

Dansk tænketank foreslår fredsplan for Syrien

Der skal få redskaber til at nedkøle borgerkrigen i Syrien. Første skridt er en våbenhvile og fredskonference. Og Danmark bør spille sin egen lille rolle, siger Jørn Boye Nielsen fra fredstænketanken RIKO.

Nu er tiden for alvor kommet til at stoppe rædslerne i Syrien.
Sådan siger Jørgen Boye Nielsen fra den udenrigspolitiske tænketank Rådet for International Konfliktløsning (RIKO).
Våbenhvile nu.

Og det skal hverken ske med NATO-millilser, flyveforbud-zone eller sanktioner mod Bashar al-Assads syriske regime, der i to år har bekæmpet væbnede oppositionsgrupper. Der skal en politisk løsning til.
Men hvordan afsluttes borgerkrige?
- Ofte ved, at parterne efter længere tid med tusinder af dræbte, massakrer, tortur og så videre opdager, at ingen af dem kan vinde over den anden part. Der opstår en træthed eller "mæthed" med hensyn til fortsat at kæmpe konflikten. Der er tegn på, at denne situation nærmer sig i Syrien, selv om ingen af parterne vil indrømme det, siger Jørgen Boye Nielsen til Arbejderen.
Det er netop en sådan situation, der hersker i Syrien lige nu, mener han. Tidligere har den væbnede syriske oppositions paraplyorganisation, Nationalkoalitionen, krævet Assads afgang før fredsforhandlinger kunne finde sted. Dét krav har de droppet nu.
Samtidig er de væbnede oppositionsgrupper åbenlyst presset militært af Assads regeringsstyrker -  især i Damaskus-området og Idlib.

DELT SYRIEN

-  I Syrien er situationen den, at det kun er en del af befolkningen, der støtter oprørerne. Andre dele støtter Assad – ikke fordi  de elsker ham, men fordi de frygter alternativet mere, end de frygter ham. Atter andre dele af befolkningen forholder sig neutrale, forklarer Jørgen Boye Nielsen.
Kampene i Syrien har ifølge FN kostet 70.000 mennesker livet, siden der startede protester i byen Deraa i det tidlige forår i 2011. Siden har lande som Saudi-Arabien, Tyrkiet og Qatar sendt våben til væbnede oppositionsgrupper, mens vestlige lande som Frankrig, USA og Storbritannien har trænet oppositionssoldater og forsynet dem med såkaldt ikke-dødelig materiel.
Især Storbritannien og Frankrig arbejder for, at EU sender våben til den væbnede opposition, og at der bliver oprettet en flyveforbud-zone i dele af Syrien. Israel har i de forgangne uger angrebet mål i Syrien to gange fra luften. Kina og Rusland blokerer dog for samlet international intervention i Syrien i FN's Sikkerhedsråd.
Det er nødvendigt at se fremad og nedtrappe konflikten, mener RIKO.
- Det kan ske ved at lave en våbenhvile - måske lokale våbenhviler - og forhandlinger om en fredsaftale, som kan lede til en overgangsregering, der organiserer frie valg og en forfatning, efterfulgt af en genopbygnings- og forsoningsproces. 

AFKØL KONFLIKT

Han mener, det indebærer en magtdeling, som alle væsentlige parter i Syrien anser for retfærdig. Og som formentlig i en overgangsperiode skal sikres militært af en multinationalt sammensat FN-styrke.
Han er optimist, fordi Rusland og USA i øjeblikket taler om at afholde en international fredskonference i juni.
Konkret mener han, at Danmark og Norden har en enestående chance.
- Vi kan nok ikke spille en stor rolle, men vi kan sige vores mening, nemlig, at alle parter bør komme med i en fredskonference, også Iran, slutter Jørgen Boye Nielsen.
USA er imod at Iran deltager.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar