lørdag den 9. maj 2015

Bankerne laver selv pengene.

Jeg har kopieret det, der står på denne side fra hjemmesiden

godepenge.dk

http://www.godepenge.dk/hvad-er-penge/

HVAD ER PENGE?
Meget få mennesker forstår, hvordan banksystemet som helhed fungerer.

Her ser vi på nogle af de myter og misforståelser om penge og banker,
som lægfolk og mange økonomer er enige om – heraf nogle, der rent faktisk undervises
 i på landets økonomiuddannelser.

HVOR KOMMER SAMFUNDETS PENGE FRA?
De fleste af os tror formentlig, at det er Nationalbanken, der laver Danmarks penge. Det er også rigtigt – for kontanternes vedkommende. Der er i Danmark for 56 mia. kr. mønter og sedler i omløb, som er præget og trykt af Nationalbanken.

Der findes dog også en anden slags penge – dem vi bruger, når vi betaler med Dankort, netbank og Betalingsservice. Disse penge kaldes kontopenge, fordi de står på vores bankkonti. Dem er der langt flere af, ca. 925 mia. kr., på alle danskernes konti pr. januar 2015.

Kontopenge er i sidste instans tilvejebragt gennem lån. En bank har lånt en borger eller en virksomhed en sum penge, som derpå sættes i omløb i samfundsøkonomien.

Næsten alle mennesker mener, at banken har taget disse penge et andet sted fra, før de kunne lånes ud. Men sådan foregår det ikke. Hvis Peter Hansen låner 100.000 kr. af banken, bliver ingen anden kunde 100.000 kr. fattigere. Ingen anden person eller kontohaver skal undvære disse 100.000 kr. for at Peter Hansen kan få dem. Det er nye penge.

Bankvæsen er ikke pengeudlåning; en pengeudlåner må nødvendigvis have penge i forvejen. Den grundlæggende bankaktivitet er at acceptere, dvs. garantere, at en given kunde er kreditværdig.
Hyman Minsky – amerikansk økonom, der forskede i uheldige konsekvenser af bankernes pengeskabelse. (Stabilizing and Unstable Economy. New Haven, Yale University Press, 1986. s. 229)

Det er mere korrekt at sige, at banken har ”skabt” de 100.000 kr. – end at sige, at banken ”udlåner” 100.000 kr. At låne betyder at videregive noget man har, og som man derefter ikke har længere. Et banklån er ikke et lån, men skabelse af nye penge.

Bortset fra kontanter hidrører alle de penge, der cirkulerer i samfundet, fra lån, som de private banker har ydet til deres kunder. 94% af Danmarks penge er således skabt af de private banker. Alle disse penge er skabt som gæld, og skal betales tilbage til bankerne, med renter og renters rente – en mangeårig byrde for låntagerne og en praktisk taget arbejdsfri gevinst for bankerne. Næsten hele vores pengemængde er udtryk for gæld til banker (og realkreditinstitutter).





Ingen kommentarer:

Send en kommentar