Flygtningestrømmene er en boomerang (del 3)

http://riko.nu/flygtningestroemmene-er-en-boomerang/

 RIKO  Rådet for International Konfliktløsning

RIKOs anbefalinger i relation til flygtningesituationen

På kort sigt:

    Basere vor holdning til krigsflygtninge på gældende konventioner (Folkeret); fastholde en europæisk tradition for humanisme og hjælp til folk i nød; finde regionale europæiske løsninger, ikke hytte os bag nationalistiske og populistiske holdninger.
    Internationale flygtningestrømme er nok det mest grænseoverskridende man kan tænke sig. EU er netop konstrueret til at tage sig af problemer, der er grænseoverskridende. Derfor skal EU og det øvrige Europa ind i løsningen af flygtningeproblemerne, bedst i samarbejde med de arabiske lande. Der bør laves kvoter for, hvor mange flygtninge (der opfylder asylkravene) hvert land skal modtage, baseret på objektive kriterier (befolkningstal, BNP, allerede modtagne flygtninge). Det er politikernes udfordring at få dette igennem på europæisk, evt. europæisk-arabisk niveau. Et flertal i den danske befolkning støtter ifølge opinionsundersøgelser op om en sådan fælles løsning.
    En integrationsproces sættes igang straks efter modtagelse af asyl, så flygtningene ikke tabes i det sociale system og ender i social isolation.

På mellemlangt og langt sigt:

    Der skal opbygges stærke mæglings- og konfliktløsningsorganer i internationale og regionale organisationer som f.eks. FN og EU, og statslederne i disse organisationer skal bakke om om dette. Mæglere og facilitatorer kunne være nogle internationalt respekterede fhv. statsmænd og –kvinder.

    Konfliktforebyggelse bør have en langt mere fremtrædende plads i dansk og europæisk udenrigspolitik. Vi ved i dag meget om de risikofaktorer, der er i spil ved udvikling af konflikter. Men ofte reagerer politikere først, når konflikten er brudt ud i lys lue, og volden er begyndt at eskalere. Dette må ændres. Der skal reageres tidligt på udbrud af symptomer på konflikter, både internt i et land (kan ende i borgerkrig) eller mellem to stater. Og sigtet med at reagere skal være at nedtrappe og løse konflikterne.

    Hvad gør vi i de lande, der allerede er ude i borgerkrige og interne voldsspiraler? Lad os tage eksemplet Syrien, som Europa i øjeblikket modtager flest flygtninge fra. Først må man gøre sig klart, at Syrien er en af de mest komplekse konflikter i verden i dag. Der er flere lag af konflikter. Der er for det første en intern borgerkrig mellem Damaskus-regimet på den ene side og oprørsgrupper på den anden side, og landet er delt mellem dem. Reelt er der indtil nu sket uendelig lidt i processen mod at skabe fred i Syrien. Mens Danmark og andre lande deltager i luftkampagnen mod Islamisk Stat, er realiteten, at kampen mod IS stort set intet har at gøre med det langsigtede forsøg på at skabe en varig fred i Syrien. Det kræver først og fremmest en fredsaftale mellem de syriske oprørsbevægelser og det siddende regime. Og mellem deres udenlandske støtter.

    For det andet er der en dyb regional konflikt om Syrien mellem Saudi Arabien og allierede på den ene side og Iran på den anden. For det tredje er der en international konflikt om Syrien mellem Vesten (EU, USA) på den ene side og Rusland og Kina på den anden. Denne magtkamp foregår bl.a. i FN. Man må derfor begynde med at nå til en forståelse internationalt i FN, samt regionalt, så Saudi Arabien og Iran finder frem til en magtbalance-aftale. Disse øvre lag i konflikten er stater med diplomatier, kontakt med hinanden og FN at agere i. Disse øvre lag i konflikten må lægge et massivt pres på de interne parter for en politisk løsning. En militær løsning i en konflikt, hvor deltagerne på begge sider er stormagter og stærkt militariserede, er udelukket. Der er kun forhandlingsvejen tilbage – alt andet vil gøre situationen værre.

    I andre lande hvor der kommer flygtninge fra, f.eks. i Irak, Libyen og Afghanistan, må der også sættes gang i højprofilerede forhandlings- og mæglingsbestræbelser. I Libyen, hvor de to parter, der regerer hver sin del af landet med kaos til følge, må parterne presses til våbenhvile og en form for fredelig magtdeling og/eller koalitionsregering. Kun derved kan flygtningepresset standses.

    De mange nationer i Europas nærhed, på Balkan, i Nordafrika og i det øvrige Afrika, hvorfra der kommer hovedsageligt økonomiske migranter, må Europa sammen med resten af verden inddrage i en ny udviklingsproces i multimilliard-klassen , der skaber reel socio-økonomisk udvikling og mere rimelig fordeling af rigdommene, så folk motiveres til at blive i deres lande.

    Regeringer, internationale og regionale organisationer(bl.a. FN og EU) må begynde at tænke på en anden fremtid både med hensyn til at løse konflikter og fredsopbygning (udvikling). Nationalismen og populismen, som er på fremmarch i Europa i øjeblikket, må have et stærkere modspil.



RIKO Anbefaler

    Information | Eksperter: Det er for let for Vesten at gå i krig fra luften
    The Elders | Fire ideer til at sikre freden
    Anmeldelse | ”An Intimate War: An oral History of the Helmand Conflict 1978-2012.” af Mike Martin