lørdag den 4. maj 2019

Finanspagtens mål, afskaffelse af velfærdstaten.






1.maj-krav fra Rina Ronja Kari: “Træd ud af finanspagten”   

 

Folkebevægelsen mod EU’s spidskandidat og medlem af EU-parlamentet, Rina Ronja Kari, kræver i sin 1.maj-tale, at Danmark udtræder af EU’s finanspagt.


Jeg har et klart budskab til Mette Frederiksen. Som formand for Socialdemokratiet drømmer du om at blive den næste – røde – statsminister. Vil du gøre op med budgetloven og finanspagten? Er du klar til at lytte til det desperate råb om hjælp fra velfærden? lyder det fra Rina Ronja Kari i 1.maj-talen.

Sammenhæng med budgetloven
I øjeblikket protesterer forældre, lærere, pædagoger, renholdnings-arbejdere og mange andre offentligt ansatte mod budgetloven. Den lægger stramme rammer for økonomien i de danske kommunerne og regioner. Budskabet fra befolkningen er: S k r o t  b u d g e t l o v e n.

Budgetloven blev vedtaget i Folketinget i maj 2012 og har i praksis haft virkning fra finansåret 2014. Med budgetloven er EU’s finanspagtens krav til balance på de offentlige finanser implementeret i dansk lovgivning.

Politikerne vi vælger til Folketinget bør derfor vælge at trække Danmark ud af EU’ Finanspagt. Det var en dybt skadelig beslutning, som SF, Socialdemokraterne, De Radikale, Venstre og De konservative træf i 2012, ved at indlemme Danmark i pagten.

– Sandheden er, at besparelserne hænger tæt sammen med EU og EU’s finanspagt. Det er en pagt, som sætter alt for stramme rammer for Danmarks økonomiske politik, siger Rina Ronja Kari.




 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar