© DR
En SOSU'er koster kun 30.000 om året
Detektor 04. april 2013 kl. 21:00 på DR2
Hvis man ansætter en ledig på dagpenge som SOSU-assistent i det offentlige, koster det kun cirka 30.000 kroner om året for staten. Det er den overraskende konklusion i en beregning fra Finansministeriet til Enhedslistens Frank Aaen.
Beregningen er fra 2009, men principperne er det samme i dag - det er kun marginalt dyrere at betale en SOSU-assistents løn frem for udgifterne ved at vedkommende er på dagpenge. Det skal udnyttes, mener Enhedslisten.
- Vi kan roligt starte med at ansætte de 30.000, der er blevet fyret i det offentlige de seneste år. Hvor mange flere, der skal ansættes må komme an på behovet, siger Frank Aaen til Detektor på DR2.
Sparede udgifter og flere indtægterResultatet opnår Finansministeriet ved at sammenholde udgiften ved at ansætte en SOSU-assistent med besparelsen ved, at der er én person mindre på dagpenge.
Helt konkret koster det cirka 280.000 kroner om året i løn og pension at ansætte en SOSU-assistent. Til gengæld sparer det offentlige 190.000 kroner ved ikke at udbetale dagpenge og 18.000 kroner i sparet aktivering.
Hertil kommer, at SOSU-assistenten vil betale 40.000 kroner mere i skatter og afgifter, fordi vedkommende tjener mere end på dagpenge. I alt er forskellen altså kun godt 30. 000 kroner om året.
Et vigtigt forbeholdMen der er et vigtigt men i Finansministeriets beregning. Heri fremgår det nemlig, at det på længere sigt koster samfundet alle løn- og pensionsudgifterne ved at ansætte SOSU-assistenten - altså 280.000 kroner om året.
Det skyldes, at den offentligt ansatte kommer til at mangle i det private erhvervsliv, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Bo Sandemann Rasmussen.
- På lidt længere sigt kan vi regne med, at vi når frem til fuld beskæftigelse. Det vil sige, at alternativet til at være ansat i det offentlige, er at være ansat i det private. Og når vi så tager en person og ansætter i det offentlige, så bliver den reelle udgift for det offentlige hele lønudgiften, siger økonomiprofessoren.
Men den køber Enhedslisten ikke til trods for, at det er en bredt accepteret præmis blandt økonomer.
- Det er rigtigt, at langt de fleste økonomer tænker sådan. Men jeg er lodret uenig i, at der mistes arbejdspladser i industrien, fordi, der er nogen, der passer børn. Det er en fuldstændig nonsensagtig forudsætning, siger Frank Aaen.
http://www.dr.dk/P1/Detektor/20101123135522.htm#/75676
Beregningen er fra 2009, men principperne er det samme i dag - det er kun marginalt dyrere at betale en SOSU-assistents løn frem for udgifterne ved at vedkommende er på dagpenge. Det skal udnyttes, mener Enhedslisten.
- Vi kan roligt starte med at ansætte de 30.000, der er blevet fyret i det offentlige de seneste år. Hvor mange flere, der skal ansættes må komme an på behovet, siger Frank Aaen til Detektor på DR2.
Sparede udgifter og flere indtægterResultatet opnår Finansministeriet ved at sammenholde udgiften ved at ansætte en SOSU-assistent med besparelsen ved, at der er én person mindre på dagpenge.
Helt konkret koster det cirka 280.000 kroner om året i løn og pension at ansætte en SOSU-assistent. Til gengæld sparer det offentlige 190.000 kroner ved ikke at udbetale dagpenge og 18.000 kroner i sparet aktivering.
Hertil kommer, at SOSU-assistenten vil betale 40.000 kroner mere i skatter og afgifter, fordi vedkommende tjener mere end på dagpenge. I alt er forskellen altså kun godt 30. 000 kroner om året.
Et vigtigt forbeholdMen der er et vigtigt men i Finansministeriets beregning. Heri fremgår det nemlig, at det på længere sigt koster samfundet alle løn- og pensionsudgifterne ved at ansætte SOSU-assistenten - altså 280.000 kroner om året.
Det skyldes, at den offentligt ansatte kommer til at mangle i det private erhvervsliv, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Bo Sandemann Rasmussen.
- På lidt længere sigt kan vi regne med, at vi når frem til fuld beskæftigelse. Det vil sige, at alternativet til at være ansat i det offentlige, er at være ansat i det private. Og når vi så tager en person og ansætter i det offentlige, så bliver den reelle udgift for det offentlige hele lønudgiften, siger økonomiprofessoren.
Men den køber Enhedslisten ikke til trods for, at det er en bredt accepteret præmis blandt økonomer.
- Det er rigtigt, at langt de fleste økonomer tænker sådan. Men jeg er lodret uenig i, at der mistes arbejdspladser i industrien, fordi, der er nogen, der passer børn. Det er en fuldstændig nonsensagtig forudsætning, siger Frank Aaen.
http://www.dr.dk/P1/Detektor/20101123135522.htm#/75676
Ingen kommentarer:
Send en kommentar